- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
838

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulaly - Kulan - Kulangsu - kulant - Kulasekarapatnam - Kulbarga - Kulblende - Kulbrinter - Kulbækken - Kuld - Kuldamp - Kuldampforgiftning - Kulde - Kuldeblanding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kulaly, sumpet, ubeboet Ø i den nordlige
Del af det kaspiske Hav ved Mundingen af
Kotshak-Bugten. Den besøges undertiden af
Fiskere.
M. V.

Kulan, en af de asiatiske Vildæsel-Former,
se Heste, S. 386.

Kulangsu, Ø paa Kinas Kyst, Prov.
Fukien, ligger lige over for Byen Amoy. Paa K.
findes en europ. Koloni paa c. 300 Personer,
mest Handlende, der har deres Forretninger
i Amoy.
M. V.

kulant (fr. coulant), flydende, utvungen; let
at have med at gøre, imødekommende,
medgørlig.

Kulasekarapatnam, By i Distriktet
Tinnevelly, i den indobritiske Prov. Madras med
(1911) 21812 Indb., c. Halvdelen Hinduer, 5748
Muhammedanere, 5162 Kristne.
M. V.

Kulbarga, Gulbarga, By i Staten
Haidarabad, Forindien, 29000 Indb., forhen
Hovedstad i en selvstændig Stat.
M. V.

Kulblende, d. s. s. Antracit.

Kulbrinter er kem. Forbindelser af Kul og
Brint. Der eksisterer et meget stort Antal K.,
der falder i 2 Hovedgrupper, de alifatiske
og de aromatiske ell. cykliske, med
talrige Overgangsformer, efter den Maade,
hvorpaa de Kulstofatomer, der danner
Molekylets Skelet, er indbyrdes forbundne. I de
alifatiske K.’s Molekyler danner
Kulstofatomerne mere ell. mindre aabne Kæder;
hertil hører Parafiner ell. mættede K.,
Olefiner og Acetylener. I Parafinerne, hvis
alm. Formel er CnH2n+2, er hvert
Kulstofatom knyttet til et andet med en Binding
(Valens), og de kan ikke optage fl. Brintatomer i
Molekylet, uden at dette sprænges; herunder
hører Metan, Ætan o. l. Olefinerne CnH2n har
et Par Kulstofatomer forbundet indbyrdes med
2 Bindinger, og Acetylenerne CnH2n÷2 et Par,
der sammenholdes med 3 Bindinger, og de kan
optage 2, henh. 4 Brintatomer i Molekylet, uden
at dette gaar itu; de kulstoffattigste Led i de
to sidste Rækker er henh. Ætylen og Acetylen.
Terpenerne (C5H8)n danner en
Overgangsform til de aromatiske ell. cykliske
K., hvis Molekyler indeholder mindst 6
Kulstofatomer, bundne til hinanden paa særegen solid
Maade til den saakaldte Benzolring ell.
Benzolkerne; det første Led i denne Rk. er Benzol,
C6H6. Metan og Acetylen kan fremstilles direkte
af Kul og Brint, og med Metan som
Udgangspunkt er en Syntese af alle de øvrige mulig.
De alifatiske K., der indeholder det færreste
Antal Kulstofatomer i Molekylet (Metan, Ætan,
Ætylen, Acetylen), er luftformige ved alm.
Temp., med voksende Antal bliver de flydende,
henh. faste Stoffer; inden for de aromatiske K.
er selv de laveste Led flydende. I Naturen
forekommer Metan som Grubegas og Sumpgas, og
de højere Led af de alifatiske K. i store
Mængder i Petroleum, medens Terpenerne udgør
den væsentlige Bestanddel af de æteriske Olier.
De aromatiske K. dannes ved tør Destillation
af Stenkul og udgør Hovedbestanddelen af
Stenkulstjære. Af K. kan alle andre organiske
Stoffer afledes, ved at Brinten erstattes med
andre Grundstoffer ell. Radikaler; de har
derfor foruden som Brændstoffer overordentlig
Bet. bl. a. som Raastoffer i Farveindustrien og
beslægtede Virksomheder (se i øvrigt
Parafiner, Olefiner, Acetylen,
Petroleum, Terpener).
R. K.

Kulbækken. I Overensstemmelse med
Kullagenes Dannelsesmaade finder man ofte, at
Kullagene ligger dybest i et Kulomraades Midte
og højere langs Omraadets Rande, saa at de
danner et stort Bassin, et K. Senere
Foldninger og Forskydninger har dog hyppig ændret
denne opr. Lagstilling.
J. P. H.

Kuld, Samling Børn, som har baade Fader
og Moder tilfælles, ell. (om Dyr): Yngel, som
er født, respektive udklækket, samtidig. Ordets
Oprindelse er uvis; det findes ikke i
Oldnordisk (Oldnorsk-Islandsk), men baade i Svensk
og Dansk (ældre Dansk koll ell. kull); maaske
har man Grundbetydningen i det nynorske
Dialektord kold, Lag af Æg i en Rede.
Ganske ubeslægtet er det ligelydende Ord, vi har
i omkuld, kuldsejle, hovedkulds,
Stednavnene Kullen og Kollen
(Himmelbjerget) og i kullet (oldn. kollóttr), skallet
(om Kirker: uden Taarn, om Dyr: uden Horn);
det svarer til oldn. kollr, rund Top, (skallet)
Hoved. Kolbøtte (af fr. culbute) har intet
med disse Ord at gøre.
V. D.

Kuldamp, se Kulilte.

Kuldampforgiftning, se
Kulilteforgiftning.

Kulde, en Varmegrad, der ligger saa langt
under vort Legemes, at den fremkalder en
tydelig Kuldefornemmelse. Om Midler til at
frembringe K., se Afkøling,
Kuldeblanding og Kølemaskiner.
K. S. K.

Kuldeblanding, en Blanding af forsk. faste
og flydende Stoffer, der ved deres Indvirkning
paa hinanden frembringer en betydelig
Temperatursænkning. Den mest benyttede K.
dannes af Kogsalt og Sne ell. stødt Is i Forholdet
1 til 3. De to Stoffer virker saaledes paa
hinanden, at noget af begge bliver flydende og
danner en Saltopløsning. En saadan Opløsnings
Frysepunkt afhænger af dens Styrke. For hver
Vægtdel Salt, der er opløst i 100 Dele Vand,
synker Frysepunktet 0,6 under Nul; for en 10
%’s Opløsning ligger det altsaa ved ÷ 6°. En
Blanding af Is og Saltvand, hvis Temp. er
Saltvandets Frysepunkt, vil holde sig
uforandret, naar der ikke sker Varmeudveksling med
Omverdenen. Føres der Varme til den, vil
noget af Isen opløses, Opløsningen fortyndes, og
Temp. stiger til den Temp., der nu er
Frysepunktet. Tages der Varme bort, udskilles der
saltfri Is, Vædsken bliver mere koncentreret,
og Frysepunktet synker. Til at smelte et kg Is
ved 0° bruges lige saa megen Varme som til
at opvarme et kg Vand fra 0° til 80°; der vil
altsaa bruges en betydelig Varmemængde, naar
i en K. Salt og Is bliver flydende. Kan Varmen
ikke tilføres udefra, synker Blandingens
Temperatur, og naar man rører godt rundt, saa
Saltvandet kan blive mættet med Salt, vil
Temp. komme ned til mættet Saltopløsnings
Frysepunkt, ÷ 21°. Da fuldkommen Mætning
er vanskelig at opnaa, vil man dog som oftest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0870.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free