Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kuldsejle - Kuldsha - Kuldynamit - Kuldæer-Kirken - Kule - Kulegravning - Kuleli-Burgas - Kulevtscha - Kulfelt - Kulformation - Kulfotografi eller Pigmentfotografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
k., naar Vinden pludselig tiltager i Styrke ɔ:
i Bygevejr. Det gælder da om straks at
mindske Sejl ell. at tage Vindens Tryk ud af
Sejlene ved at luve op ell. ved at fire paa
Skøderne. I mindre Fartøjer bør man i saa
Tilfælde have Skødet fastgjort saaledes, at det
kan løsnes med et Ryk (med Slippestik). K.
et større Skib med tætte Luger, saa Vandet
ikke kan trænge ind i Skibet, kan det
undertiden bringes til at rejse sig igen, ved at
Masterne kappes.
C. B-h.
Kuldsha, Distrikt i det vestlige Kina, Prov.
Hsinchiang, har et Areal af 59925 km2 med c.
70000 Indb. K. har Form af en Trekant, der
mod N. begrænses af Boro-Choro og
Irenchabirga Bjergene, mod S. af Tienshan, medens
den mod V. er aaben mod den russ. Prov.
Semirjetschensk. Floden Ili med sine talrige
Tilløb gennemstrømmer Distriktet. Bjergene
har paa deres Skraaninger tætte Granskove og
gode Græsgange, hvor de nomadiske
Kirgis-Kasaker, Kara-Kirgiser og Kalmykker græsser
deres Hjorder af Faar, Kameler, Hornkvæg og
Heste. De lavere Egne er steppeagtige, men
ved kunstig Vanding er de i stor Udstrækning
blevne forvandlede til frugtbare Marker og
Haver. Den bosiddende Befolkning er ligesom
den nomadiske meget uensartet. Hovedmassen
af Befolkningen er Tarantsher, desuden findes
Dunganer, Kinesere, Mantshuer, Sarter og
Blandinger. Religionen er overvejende
muhammedansk. Der dyrkes Ris, Bomuld, Vin og
Frugt. Bjergene indeholder Kul, Jern, Sølv,
Kobber og Svovl. De under Dunganernes store
Oprør forøvede Grusomheder foranledigede
Russerne til (1871) at bemægtige sig K., der
dog igen, paa en mindre Landstrækning nær,
tilbagegaves Kina (1881) mod en Erstatning for
Okkupationsudgifterne. Hovedstaden K.
ligger 1 km N. f. Ili-Floden og har et Citadel,
der næsten udelukkende er beboet af
Mantshuer. Indbyggernes Antal anslaas til c. 20000,
de fleste Muhammedanere. Der findes talrige
Moskeer, to kin. Templer, en ortodoks og en
rom.-kat. Kirke. K. er Sæde for en russ.
Konsul med militær Eskorte. Den er et Midtpunkt
for Handelen mellem Rusland og det kin.
Centralasien. Der udføres Guld, Nefrit, Teglstenste,
Kvæg, Hjortetakker og Skind; der indføres
Manufakturvarer, Trævarer, Filt, Glas og Jern.
Industrien, især Silkevæverier, er i Fremgang.
40 km længere mod V. ligger Ny-K., der 1764
grundlagdes af Mantshuerne, men fuldstændig
ødelagdes 1866 under Dunganernes Oprør.
M. V.
Kuldynamit, se Nitroglycerin.
Kuldæer-Kirken, se Kuldeer.
Kule (Søv.), Aabning midtskibs paa
tidligere Krigsskibes øverste Dæk. Paa Siderne af
K. laa Kobryggerne, der tjente til Passage
mellem For- og Agterskib. I Kulen anbragtes
Skibets større Fartøjer. En Trappe (Kuletrappen)
førte fra Kobryggen ned til Dækket underneden
(Batteridækket).
C. B-h.
Kulegravning, d. s. s. Kuldgravning.
Kuleli-Burgas, By i Tyrkiet, Landskab
Trakien, ligger ved højre Bred af Maritza, 35
km S. f. Adrianopel og har c. 5000 Indb. K. er
Station paa Jernbanelinien
Adrianopel—Konstantinopel og Udgangspunkt for den vigtige
Sidelinie til Dede—Agatsch ved Archipelagus.
C. A.
Kulevtscha, By i Kongeriget Bulgarien,
ligger 17 km Ø. f. Schumla paa Nordskraaningen
af Balkan. — Her sejrede Russerne under
Diebitsch 11. Juni 1829 over Tyrkerne under
Storvesiren Reschid.
C. A.
Kulfelt, Omraade, som indeholder Kullag,
der er sammenhængende eller adskilte ved
Spring.
J. P. R.
Kulformation kaldes i al Alm. enhver
sammenhørende Række af Aflejringer, som
indeholder Kullag. Man taler f. Eks. om den
bornholmske K., hvis Dannelsestid ligger paa
Grænsen af Trias- og Juraperioderne. Specielt
anvendes Betegnelsen dog for Stenkulformationen
(s. d.).
J. P. R.
Kulfotografi eller Pigmentfotografi
(Kultryk) er en fotografisk
Kopieringsmetode, hvortil benyttes et Gelatinepapir, i hvia
Gelatinelag et fint pulveriseret Farvestof —
opr. fint fordelt Kulstof — er indlejret. Naar
dette Papir (Pigmentpapir ell. Kulpapir) gøres
lysfølsomt ved Badning i en Opløsning af
tvekromsure Salte og tørres, vil det derefter under
Lysets Paavirkning forandre Karakter, saaledes,
at Gelatinen ikke indsuger koldt Vand og bliver
uopløselig i varmt Vand. I Praksis gaar man
frem paa flg. Maade: Et Stykke af det i
Handelen gaaende Pigmentpapir lægges i en
Opløsning af tvekromsurt Kali ell. tvekromsurt
Ammoniak og hænges til Tørring i et mørkt Rum.
Det sensibiliserede Papir anbringes i en
Kopiramme under et fotografisk Negativ, hvis
Kanter man har dækket med Strimler af Staniol
ell. andet for Lyset uigennemtrængeligt Stof,
og Kopirammen lægges i Lyset. Det under
Kopieringen dannede Billede er kun meget
svagt synligt, og man anvender derfor et
Fotometer til Kontrol under Kopieringen. Det
kopierede Billede fremkaldes ved Behandling med
varmt Vand, hvorved de ubelyste Gelatinedele
med den deri værende Farve opløses, medens
de belyste Partier bliver tilbage. Men
Gelatinelaget har en vis Tykkelse, og ved Kopieringen
bliver det kun paavirket fra Overfladen indtil
en vis Dybde og kun i de dybeste Skygger helt
igennem. Fremkaldelsen maa derfor foregaa
fra den Side af Billedet, der vender ind mod
Papirunderlaget, ellers vilde kun de dybeste
Skygger blive tilbage, medens de andre Dele af
Billedet vilde svømme af i Vandet. Dette
forhindrer man ved først at gøre det kopierede
Billede vaadt i koldt Vand og derpaa trykke
det fast mod et Stykke præpareret Papir
(Overføringspapir), en Glasplade e. l. Det hele
lægges i en Skaal med varmt Vand med Billedets
Bagside opad. Efter nogen Tids Forløb kan
man trække det opr. Papir af, og dernæst
bortvasker man med det varme Vand de Dele af
den farvede Gelatine, der ikke er paavirket af
Lyset. Billedet kommer da frem, men højre og
venstre er byttet om i det (det er spejlvendt).
Dersom dette ikke maa være Tilfældet,
fremkalder man paa et særligt Fremkaldelsespapir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
