- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
843

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lidt over 100°, al Fugtighed bort;
dernæst forbinder Ilten sig, efterhaanden som
Temperaturen stiger, med Brinten til
Vanddampe ell. med Kulstoffet til
Kulsyre ell. Kulilte. Jo mere Ilt det opr.
Stof indeholdt, desto mere Kulsyre og Kulilte
samt Vanddampe vil der dannes i den
udviklede Gasblanding (Olie vil f. Eks., da den ikke
indeholder Ilt, ved tør Destillation udvikle en
Gasblanding, hvor der hverken findes Kulsyre
ell. Vanddampe). De i Raastoffet værende
sammensatte Kulbrinteforbindelser vil
ved Destillationen spaltes i mindre
sammensatte Kulbrinteforbindelser. Det i Stenkullene
værende Kvælstof, der opr. stammer fra
Æggehvidestoflerne i de forkullede Fortidsplanter,
gaar dels over i Koksene, og dels omdannes
det til Ammoniak, Cyan, Rhodan ell.
gaar over i Tjæren. Svovlet i Kullene
blander sig med Gassen som Svovlbrinte
ell. Svovlkulstof og fjernes ved
Rensning af Gassen med Myremalm.

Gassens Sammensætning bliver
altsaa i høj Grad afhængig af Raaproduktets
Sammensætning, og som Middeltal af fl. Forsøg er
fundet følgende:
Gassens
Bestanddele
StenkulsgasTrægasOliegasVandgas
karbureret med
Olie
Vol %Vol %Vol %Vol %
BrintH49332736
MethanCH434234014
Tunge KulbrinterCnHm58339
KulilteCO83630
KulsyreCO225
KvælstofN226


K., som den udvindes ved tør Destillation,
kan regnes pr m3 at have en Brændværdi af
c. 5000 Varmeenheder ved 0° og 760 mm (H2O
regnet i Dampform). Vægtfylden er c. 0,44,
og Gassen bruger til sin fuldstændige
Forbrænding i alm. atmosfærisk Luft en Luftmængde
svarende til c. 5—6 Gange sit eget Rumfang.
K. har en særlig Lugt, hvilket er af stor
Vigtighed, fordi man derved let mærker
Utætheder. Den er tillige noget giftig.

I ublandet Tilstand er K. ikke eksplosiv.
En Flamme, der fremkaldes inde i en lukket
Beholder, der er fyldt med K., vil slukkes af
Mangel paa Ilt. Men naar Gassen strømmer
ud i Luften og blandes med denne, opstaar der
en i høj Grad farlig Blanding, der eksploderer
ved Antænding. Naar Gassen er blandet med
c. 5 Gange sit Rumfang Luft, vil den kunne
forbrænde. Voldsomst er Blandingens
Eksplosionsevne, naar der er 8 à 10 Gange saa megen
Luft som Gas. Fra 14 Gange Luft og opefter
er Blandingen atter ufarlig.

D. Oversigt over Fabrikationen.
Fig. 1 viser et skematisk Billede af Gassens
Fremstilling i et middelstort alm. Gasværk.
Kullene føres fra Kulhuset til Retorthuset, hvor
de af gasses i Retorterne, der er indmurede i
Ovnene a. Efter Gasværkernes Størrelse
indeholder hver Ovnbue fra 3 til højst 9 Retorter
af ildfast Materiale. Kullene bringes ind i
Retorterne, der med Mundstykker (af
Støbejern) lukkes for Tilgang af atmosfærisk
Luft. Retorterne ophedes til lys Rød glødhede,
hvorved Gassen afdestilleres og undviger
gennem Standrørene og Koksene bliver
tilbage i Retorten. Retortovnen er i Reglen
(som vist paa Fig. 2) en Generatorovn,
d. v. s. en Ovn, der har et Fyr (en
Generator), hvori der af glødende Koks ved
Tilledning af en begrænset Mængde Luft
(Primærluften) og nogen Vanddamp,
der udvikles af en i Bunden indsat Vandkasse,
udvikles Generatorgas. Dette »luftformige
Brændsel« forbrændes ved Hjælp af ny tilledet
atmosfærisk Luft (Sekundær-Luften),
der først er forvarmet ved at føres gennem
Kanaler jævnsides med, men adskilt fra dem,
hvorigennem Forbrændingsprodukterne fra
Ovnen (Røgen) forlader Ovnen. Selve
Forbrændingen foregaar derved, at Flammen
slikker op rundt om Retorterne. Retorterne ligger
enten vandret ell. i nogle Ovn typer skraat,
(Coze-Ovne), for lettere at faa Koksene
trukket ud. Endelig findes der ganske moderne
Ovntyper med lodret staaende Retorter
(Vertikal—Ovne).

Fra hvert Retortmundstykke fører et
Standrør af Støbejern lodret til Vejrs, og herigennem
undviger den afdestillerede Gasblanding.
Standrøret bøjes foroven (se Tværsnittet af Ovnen
paa Fig. 2) nedad, saa at det, for at forhindre
Gassen i at slaa tilbage i Retorten, dypper ned
i den flydende Tjære og Gasvand, der er
samlet i et langt trugformet Rør oven paa
Ovnene, Hydraulikrøret, hvilket er fælles
for fl. Ovne.

Ved at stige op gennem Standrørene vil
Destillationsprodukterne afkøles, og en Del af
Tjæren udskiller sig og løber ned i
Hydraulikken, der er forsynet med et Overløb,
liggende i en bestemt Højde, saa Standrørenes
bageste Del, Dyprørene, dypper lige

Fig. 1.
Fig. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free