- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

meget ned i Tjæren. Den overskydende
Tjæremængde løber til Tjærebassinet.

Naar Kullene er afdestillerede, aabnes der
for Retorterne, og Koksene trækkes ud, enten
ved Haandkraft med lange Ragere eller ved
særlige Maskiner (Trækkemaskiner),
der drives ved Vandtryk, ved komprimeret
Luft ell. paa anden Maade. Medens
Retortmundstykket under Trækningen staar aabent,
hindrer Dyprørenes Dyp ned i Tjæren Gassen
i at strømme fra Hydraulikken og tilbage ud
gennem Standrørene.

I Tidens Løb afsætter der sig i Retorterne
store Lag af Grafit, der bestaar af næsten
rent Kulstof, udskilt efterhaanden af de
Kulbrinter, der findes i Gassen, idet de kommer
i Berøring med Retortens glødende Vægge.
Naar Laget har naaet en vis Tykkelse, løsnes
det ved, at Retorten »brændes ud«, d. v. s.
staar ophedet, men tom og med Tilførsel af
atmosfærisk Luft. Grafitten springer da fra
langs Retortens Vægge ell. brændes delvis bort
af Luften. Resten af Grafitten rages ell. hugges
bort og sælges senere som et Biprodukt ved
Fabrikationen.

Fra Hydraulikken føres Gassen i Ledninger
videre til Kølerne, Kondenserne (Fig. 1 b) et
System af Rør, hvor Gassen føres den ene Vej
igennem, uden om Rørene, medens disse afkøles af
Vand, der i modgaaende Retning strømmer
gennem dem, ell. Afkølingen sker ved den
udvendige atmosfæriske Luft. Ved Gassens
Afkøling udskilles den største Del af den Tjære,
der endnu findes i Gassen, og løber bort til
Tjærebassinerne d. De sidste Spor af Tjære sies
derpaa fra, ved at Gassen føres gennem en
Tjæreudskiller ell. Stødkondenser (Fig. 1 f),
saakaldet Pelouz’er (efter Opfinderen), hvor
Gassen tvinges gennem en Række Plader med
smaa, for hinanden forsatte Huller, saa Tjæren
bliver holdt tilbage. Den løber saa til d.

Ved nogenlunde store Gasværker indskydes
der efter Kondenseren, men ofte før Pelouzeren
(som i Fig. 1) en Sugepumpe (Fig. 1 c), en
Slags roterende Luftpumpe, saakaldet
Exhauster, hvormed Gassen suges bort fra
Retorterne og trykkes gennem de flg.
Apparater. Herved kan Trykket i Retorten under
Afgasningen holdes meget nær lig den udvendige
Lufts Tryk, hvorved Gasudviklingen lettes og
det tillige opnaas, at den udviklede Gas ikke
saa let undslipper gennem de uundgaaelige
Utætheder i Retorterne.

Fra Exhausteren trykkes Gassen gennem en
Skrubber ell. Vasker g, hvor
Ammoniakken vaskes fra, idet Gasstrømmen møder en
modgaaende Strøm af Vand, der kommer fra
Beholderen e. Jo større Overflade dette
strømmende Vand spreder sig over, desto bedre
optager det Ammoniakken, og derfor dannes
Skrubberen ofte som en stor Jern cylinder, fyldt
med Koks e. l. Materiale med stor Overflade,
hvorover Vandet risler ned. Nu til Dags bruger
man ved nogenlunde store Gasværker oftest
andre Typer af Vasker, hvor store Pakker af
tynde Plader ved Maskinkraft plasker op og
ned i ell. drejer sig rundt i det langsomt
gennemstrømmende Vand. Ammoniakken bindes i
Vandet, og dette løber bort som Gasvand
til en Beholder ell. et Bassin, hvorfra det
senere kan føres til »Ammoniakfabrikken« for at
omdannes til svovlsurt Ammoniak ell.
koncentreres. I mindre Gasværker nøjes man med at
opsamle Gasvandet og sende det til Fabrikker,
der opkøber det, for at forarbejde det videre.

Endnu er der Svovlbrinte i Gassen, og
denne fjernes i Renserne (Fig. 1 h), hvor
Gassen maa trænge sig op gennem fl. Lag
Riste, belagte med Myremalm, et
jernholdigt Mineral, der hovedsagelig faas fra de
jydske Hedeegne. Under Paavirkning af
Myremalmen omdannes Svovlbrinten til Svovljern,
og Gassen befries herved for Svovlbrinten. For
at gøre Rensningen fuldstændig, maa Gassen
føres gennem en 3—4 Rensekasser i
Serie. Naar Rensemassen i en af Rensekasserne
ikke vil virke mere, sættes denne Rensekasse ud
af Drift, og ved Omstilling af en
Centrumsventil dirigeres Gasstrømmen gennem et
andet Sæt Rensere. Massen i den gl. Rensekasse
køres ud i det frie, og ved at skovle og kaste
Rensemassen fl. Gange frem og tilbage udluftes
den, og Luftens Ilt regenererer Rensemassen,
saa den kan bruges igen. Det er dog kun et
begrænset Antal Gange, Rensemassen saaledes
kan regenereres, tilsidst er Massen saa fyldt af
Svovljern og Cyan- og Rhodanforbindelser, at
den maa lægges til Side som Brugt
Rensemasse
, der p. Gr. a. sit Indhold af
Cyanforbindelser, hvoraf den er farvet helt blaalig,
har stor Værdi og sælges til Fabrikker, navnlig
i Tyskland. I Gasværksdriftens første Tider
rensedes Gassen for Svovlbrinte ved Hjælp af
Kalk, men denne Metode bruges saa godt som
aldrig mere.

Gassen er nu færdig til Brug. Den føres
gennem en stor Gasmaaler,
Stationsmaaleren (Fig. 1 i), for at man kan se, hvor stor en
Gasmængde der er produceret, og derigennem
danne sig et Skøn over Gasværkets
Driftsresultater. Derpaa opsamles Gassen i
Gasbeholderne (Fig. 1 k), der modtager den
overskydende Del af den i den mindste
Forbrugstid producerede Gas og til Gengæld hjælper til
med Forsyningen, naar den største Mængde
Gas bruges.

Gasbeholderen er en stor, omvendt
Jernklokke, der svømmer i et Vandbassin og holdes
svævende af Gassens Tryk. Beholderens
Bevægelse op og ned styres af Hjul, der løber
paa langs af opretstaaende Søjler med
Ledeskinner. Fra Beholderen passerer Gassen en
Regulator (Fig. 1 l), der regulerer Gassens
Tryk, saa denne altid sendes ud i Byens
Fordelingsledninger med et passende Tryk, der
indstilles af Gasværket, saa det er størst i de
Timer, hvor der bruges mest Gas.

I Tilslutning til den givne Oversigt vil
nu de vigtigste Ejendommeligheder ved de
enkelte Apparater blive kort omtalt, idet der dog
ang. fyldigere Oplysninger maa henvises til
den angivne Litteraturfortegnelse.

E. Ovnkonstruktionerne og deres
Betjening
.

Paa dette Omraade er der sket den største
Udvikling. De ældste Ovne var Ristovne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free