- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
846

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nødvendige Mandskab. Derfor synes det ogsaa, som
Fremkomsten i de senere Aar af virkelig gode
Trække- og Lademaskiner til vandret
liggende Retorter har indskrænket Anvendelsen
af skraa Retorter ved nye Anlæg.

Paa de mindre Gasværker anvendes
saakaldte Haandmaskinerier til Trækning og
Ladning af Retorterne, men paa de store
Gasværker bruges Trække- og Lademaskiner af ret
indviklede Konstruktioner. De anerkendte
Systemer, der alle fungerer udmærket, og som
dels gør Arbejdet mere renligt og mindre
anstrengende for Arbejderne foruden det, at der
spares betydeligt i Mandskab, er navnlig flg.:
West’s Maskineri, en eng. Konstruktion, der
arbejder med komprimeret Luft som Drivkraft
(denne Type er indført paa de kbhvn’ske
Gasværker), Arrol og Fouli’s Maskineri, der
benytter Vandtryk, og Brouwer-Bamags
Maskineri, der tildels anvender Elektricitet til
Drivkraft.

I de alm. Generatorovne ligger Kullene i
Retorterne i c. 6 Timer, de er saa afgassede, og
Koksene trækkes ud, og Retorterne fyldes paa
ny med Kul. Driften foregaar altsaa i
Virkeliglieden i afbrudte Perioder. Dette er en af
Grundene til, at der kræves et betydeligt Mandskab
til Retorthusets Drift, ogsaa efter at man har
faaet de udmærkede Trække- og
Lademaskinerier, og navnlig med de alm. Ovne er det
umuligt at undgaa Nattearbejde. Man har derfor
søgt at forlænge Destillationsperioderne saa
meget som muligt, ja endog forsøgt at gøre dem
kontinuerlige, og dette er i den allernyeste Tid
lykkedes. Man har slaaet ind paa to helt forsk.
Veje, dels at bygge store saakaldte
Kammerovne, dels at anvende lodretstaaende
Retorter
. Foruden at give Besparelse i
Driftsmandskab for de store Gasværkers Vedk.,
skaffer disse ny Systemer bedre hygiejniske
Forhold i Retorthusene, saa at Arbejderne ikke
udsættes i saa høj Grad som hidtil for
Temperaturforandringer og Støv. Tillige faas større
Gasudbytte pr t Kul og bedre Biprodukter, thi
de Rum, i hvilke Kullene afdestilleres, er ved
disse Ovne langt større end de enkelte
Retorter. Derved kommer Kullene i Berøring med
et meget mindre Fladeareal af glødende Vægge,
og den afdestillerede Gasblandings Kulbrinter
spaltes derfor ikke saa let ved for høj Temp.
Ved alm. tør Afdestillering i disse store Ovne
kan pr t Kul faas 310—350 Kbm Gas, og
Produktionen kan yderligere forøges, ved at der mod
Slutn. af Destillationsperioden sørges for noget
højere Temp. i Ovn og Indblæsning af noget
Vanddamp. Ganske vist aftager Kvaliteten af
den udvundne Gas stærkt, efter som
Destillationsperioden skrider frem, men selv med det
høje Gasudbytte kan en øvre Brændværdi af
5000 kg° pr Kbm godt holdes.

Som Eks. paa Kammerovne anføres
Münchener Kammerovne, der bestaar
af en stor Generatorovn med fra eet til tre
store Kamre med skraa Bund. Ovnen er c.
4,4 X 4,6 X 8,9 m og Ladningen c. 9,5 t Kul,
der afgasses i Løbet af 24 Timer. Andre
moderne Typer er System Koppers, der baade
bygges med Regenerativfyring og med
Rekuperativfyring (se Gasfyring) og som
muliggør Anvendelse af daarlige Kul,
Affaldsbrændsel o. l. til Ovnens Opfyring. Endvidere System
Klonne, der baade bygger
Horisontalkammerovne og Vertikalkammerovne samt en Type,
der kan installeres i de gl. Ovnbuer af alm.
Generatorovne med 9 Retorter.

Ovntyperne med lodrette Retorter falder i to
Grupper, dels dem, der trækkes efter en vis
Destillationstids Forløb (sædvanlig 11—12
Timer, f. Eks. Dessauer-Vertikalovnene
ell. Vertikalovne System
Pintsch-Bolz
), dels dem, der har kontinuerlig Drift,
d. v. s., hvor Kullene fyldes i foroven og
Koksene, efterhaanden som Kullene er af gassede,
trækkes ud forneden. Af denne Art Ovne, der
navnlig i England har vundet Indpas, skal
beskrives et eng. System: Glower-West’s
Ovn (Fig. 3); Ovne af lgn. Princip bygges ogsaa
af Woodall-Duckham, af Dessauer
Vertikalovnsselskabet
o. fl.

Retorterne i Glower-West Ovnen er c. 6 1/2 m
høje og af elliptisk Tværsnit, større og større
nedad, fordi Kullene ved Afgasningen og
Omdannelsen til Koks forøger deres Volumen. Med
Elevator føres Kullene til en større Kulbeholder,
hvorfra der hver anden Time tilføres den
enkelte Retorts Kulbeholder de nødvendige Kul,
der i stadig Strøm langsomt glider ned gennem
Retorten, afgasses og omdannes til Koks, som
ved en Skrue uden Ende føres ud i et
Kokskammer med gastæt Lukke. Af dette Kammer
udtømmes Koksene hver anden Time. Den
enkelte Retort kan producere 1000 à 1100 Kbm
Gas pr Døgn; mere ell. mindre efter som
Koksskruens Hastighed ændres. Hver Retort danner
en Enhed for sig med egen Tilførsel af Kul og
Damp, Afgang af Gas og Udtømning af Koks.
2 ell. 4 Retorter (efter Gasværkets Størrelse)
danner en Gruppe, fl. Grupper et Ovnbatteri.
Af Koksene er en Del allerede i Retorten ved
Tilsætning af Vanddamp omdannet til
Vandgas, saa den producerede Blandingsgas,
der forlader Retorten bestaar af Kulgas +
Vandgas, netop afpasset til at have den
lovbefalede Brændværdi. Det er muligt at
opnaa dette, fordi Ovnens Flammekanalers
vandrette Anordning gør, at
Forbrændingsprodukterne altid gaar fremad og opad, aldrig
nedad. Dette tillader, at Temp. overalt i
Retorten kan gøres ens ell. indstilles efter Ønske,
at Gassen aldrig kommer til at passere Steder,
der er hedere end det Sted, hvor den
udvikledes (dette vilde kunne dekomponere Gassen),
samt at Ovnen kan arbejde med lavt
Skorstenstræk og at det ildfaste Materiale skaanes.
Koksene, der udtømmes forneden af Retorten, er
afkølede, idet den sidste Del af deres
Varmeindhold er udnyttet til Forvarmning af den til
Fyringsgassens Forbrænding nødvendige
Sekundærluft, ell. eventuelt til
Frembringelse af Vanddamp. Inden Fyringsgassens
Forbrændingsprodukter gaar i Skorstenen,
udnyttes deres Varme ogsaa, dels til gradvis
Opvarmning af de friske Kul, der skal fyldes i
Retorten, dels til Frembringelse af Vanddamp.
Det er paa denne Maade muligt at opnaa høj
Varmeøkonomi med dette Anlæg. Nærmere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free