Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vaade Maaler (Fig. 9 og 10). Denne
bestaar af en cylindrisk Blikbeholder, hvori
en cylindrisk Tromle A kan dreje sig om en
vandret Aksel m n. Beholderen er fyldt med
Vand saa højt, at dette staar et Stykke over
Akslen m n. Gassen, der skal maales,
strømmer gennem I ind i Tromlen, driver denne
rundt ved sit Tryk, og strømmer bort gennem
H. Antallet af Tromlens Omdrejninger giver et
Maal for Mængden af Gas, der er passeret.
Tromlen har nemlig 4 særligt formede
Skillerum, der tillige er bøjede om til at danne
Endebunde, saa Tromlen derved er delt i 4 lige
store Rum, hvert med een spalteformet
Aabning i den forreste og een i den bageste
Endebund. Disse Aabninger sidder saadan forskudt
for hinanden, at de to Aabninger, der hører til
samme Rum, aldrig kan være samtidig over
Vandet, og Gassens Ind- og Udstrømning sker
kun gennem disse Spalter. Paa Tromlens
Forside er paaloddet en udbuet cirkulær Plade
cde, der dækker hele Tromlens Forside, og som
har et Hul d i Midten. Gassen gaar gennem I
ind i Forkammeret F og videre gennem Røret
fgh, der stikker ind gennem Hullet d i den
udbuede Plade og rækker op over Vandspejlet i
Maaleren. Herved slipper Gassen gennem en af
Spalterne i forreste Tromlebund ind i et af
Tromlekamrene, føres afmaalt i et Rumfang lig
Tromlekamrets rundt af denne, idet Tromlen
drejer sig. Gassen kan nemlig ikke straks
slippe ud af Tromlekamret, fordi Spalten paa
dettes Bagside er under Vand; først idet der
aabnes for en af Hanerne paa Gassens
Afgangsledning, bliver Trykket paa det ene
Tromleskillerums Bagside mindre end Trykket af
den tilledede Gas, og dette Differenstryk
bevæger da Tromlen rundt, saa den dykkede
Spalteaabning kommer oven Vande, og det afmaalte
Rumfang Gas kan slippe ud i Rummet mellem
Tromlens og Maalerens Bagside og bort
gennem Røret H. Forinden Bagside-Spalten kom
over Vand, er Forside-Spalten kommet under
Vand, og samtidig er Forside-Spalten til næste
Tromlekammer blevet fri, saa dettes Fyldning
kan begynde. Der er saaledes stadig mindst eet
Rum, der modtager Gas, og eet, der afgiver
Gas. Gennem et Sneglhjul s paa forreste Ende
af Tromleaksen og gennem den lodrette Aksel
pq overføres Antallet af Tromleomdrejninger
til et Viserværk, der viser, hvor mange m3
Gas der har passeret Maaleren. For at
Maaleren kan være i Orden, skal Vandspejlet i den
holdes nogenlunde konstant. Er der for lidt
Vand i Maaleren, sænker Svømmeren S sig og
lukker Ventilen v, saa der ikke kan strømme
Gas ind i Maaleren gennem I. Er der for
meget Vand paa Maaleren, vil det gennem
Overløbsrøret f i løbe ned i Samlerummet K og kan
tappes ud gennem Vandlaasen ved
Aftapningsskruen o. Paafyldning af Vand sker gennem V.
Vandet løber gennem en Vandlaas ind i
Forkamret F og gennem Hullet E ind i selve
Maaleren. Gasmaaleren fyldes i Reglen med rent
Vand ell., hvor den er udsat enten for stærk
Kulde ell. Varme, med Glycerin ell. en
Opløsning af Klormagnium for at forhindre henh.
Frysning og Fordampning. I de seneste Aar er
man begyndt at anvende Petroleumsolier til
Fyldning af Maaleren. Størrelsen af denne
afpasses nogenlunde efter det forventede Gasforbrug.
Aflæsningen af Maalerne sker ved at bemærke,
hvilke Zifre Viserne paa de smaa Skiver peger
paa, samt hvilke Enheder de betegner; dette
staar angivet over Skiverne. Det udkomne Tal
viser, hvor mange m3, evt. eng. Kubikfod, der
har passeret Maaleren, siden Urværket pegede
paa Nul. Hvis man tillige har opnoteret, hvad
Urværket viste forrige Gang, Maaleren læstes
af, vil altsaa Differencen mellem Tallet fra nu
og det fra forrige Gang vise, hvor megen Gas
der har passeret Maaleren i Tidsrummet
mellem forrige Gang og nu. Gassen betales da
efter en bestemt Pris pr m3.
Foruden vaade Maalere anvendes saakaldte
tørre Maalere. Disse bestaar af en
firkantet Metalkasse, der ved en Midtervæg er delt i
to Rum. Denne Midtervæg danner en fælles
Side i to Bælge dannede af Metal og blødt Skind;
saa blødt, at disse Bælge let kan fyldes og
tømmes. Gassen ledes ved et dobbelt
Glidersystem til og fra disse Bælge, og den afmaalte
Gas gaar op i et ovf. liggende Fællesrum,
 |
| Fig. 9. Gasmaaler. |
 |
| Fig. 10. Gasmaaler i Gennemsnit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
