Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 852 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorfra den afledes. Bælgenes Bevægelse styrer
Gliderne og overfører samtidig den frem- og
tilbagegaaende Bevægelse, der forandres til en
roterende Bevægelse, til en Aksel og et
Viserværk.

Endelig er der i de senere Aar fremkommet
en eng. Konstruktion af Gasmaalere, saakaldet
rotary meter med lodret staaende Akse og
indrettet som en Slags Turbine.

De saakaldte Automatgasmaalere
skiller sig kun fra de alm. Gasmaalere ved det
paasatte Automatværk. Ved at lægge et
Pengestykke af en bestemt Størrelse i et
Udsnit paa Maaleren og dreje paa et Haandtag,
falder Mønten ned i Skuffen, medens samtidig
en Ventil aabner sig, og Maaleren gaar i Gang,
naar en Hane paa Afgangsledningen aabnes.
Under Gangen vil Maaleren bevæge
Ventilstiften frem og sluttelig lukke af for Gassen, naar
det Kvantum, der er forudbetalt, er leveret.
Ved paa een Gang at lægge fl. Pengestykker i,
kan der forudbetales for et større Kvantum
Gas. Automatgasmaalerne frembyder kun den
Fordel, at Forbrugeren kan betale sin Gas
efterhaanden og ikke behøver at ængstes for den
store Udbetaling paa een Gang til
Kvartalsgasregningen. Tillige kan Husmoderen i
Tilfælde, hvor hun ikke selv passer Gasforbruget,
men overlader dette til Tjenestetyende, holde
noget igen paa alt for flot Brug af Gas ved at
udlevere denne i smaa Portioner gennem
Penge til Automaten. Paa den anden Side kommer
disse Maalere let i Uorden, en Mønt kan f. Eks.
klemme sig fast o. l., og Gastilførslen standser
da og kan ikke bringes i Orden, før der er
tilkaldt Folk fra Gasværket. I det sidste Aar er
Anvendelsen af Automatmaalere ophørt i
Kbhvn, da de stærkt varierende Gaspriser har
gjort Nytten af dem illusorisk;
Automatmaalere egner sig nemlig kun, naar Gasprisen, som
Tilfældet var før Krigen, ikke ofte ændres. I
den nyeste Tid er der dog fremkommet
ypperlige Typer af Automatmaalere, der forholdsvis
let kan omstilles efter de skiftende
Gaspriser.

I. Gasværkernes Størrelse.

Størrelsen af Gasforbruget, der kan ventes i en
By, er afhængigt af dennes Størrelse, og
Aarsforbruget pr Indb. er størst i de store Byer.
Gasværket skal anlægges, saa det (med
tilbørligt Hensyn taget til Byens kommende
Udvikling) kan producere den til største Døgnforbrug
svarende Mængde Gas. Efter Schaar »Kalender
f. d. Gasfach« (1920) kan der regnes med flg.:

Døgnproduktionen varierer noget med Byens
Størrelse, men kan for middelstore Gasværker
sættes til c. 1/2 % af Aarsforbruget (se ndf.).
Gasværket bør have saa mange Ovne, at det
mindst kan producere 20 % mere end største
Døgnproduktion. For hver 1000 m³ af største
Døgnproduktion skal Kølerne have 15 à 20 m²
Køleflade, Vaskerne (cylindriske, med
Træriste) c. 5—6 m³ Vaskerum og Renserne
tilsammen c. 4 m² Gulvfladeareal. Stationsmaaleren
skal kunne registrere 1/8 af største
Døgnproduktion. Gasbeholderne skal kunne rumme
mindst 60 % af største Døgnforbrug. Fordeling
og Størrelse af Gasforbruget er meget afhængig
af Byernes Størrelse. Efter tysk Statistik
meddeles nedenstaaende Oversigt, dels fra før
Verdenskrigen (1911—12), dels under denne
(1916—17).

Indbyggerantal	over 500000		100000— 500000		50000— 100000		10000— 50000		Under 10000
Regnskabsaar	16/17	11/12	16/17	11/12	16/17	11/12	16/17	11/12	16/17	11/12
Antal m3 Gas forbrugt pr. Aar pr. Indbygger	128	112	104	92	93	72	77	65	76	70
Antal m3 Gas forbrugt pr. Aar pr. l. m Gadeledning	126	123	95	79	74	65	51	50	38	34
Pr. 100 m3 aarligt Gasforbrug er
Fordelingen saaledes:
Gas solgt gennem Maalere m3	87,3	85,5	85,9	84,0	84,0	81,1	81,9	79,9	78,3	78,6
Gadebelysning -	5,9	9,3	6,3	9,7	6,9	11,3	8,0	11,6	11,2	11,0
Gasværkernes eget Forbrug -	1,3	1,1	0,9	1,2	1,3	1,7	1,7	1,9	3,5	3,1
Gastab (Utætheder m. m.) -	5,5	4,1	6,9	5,1	7,8	5,9	8,4	6,6	7,0	7,3
	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0
Til 100 m3 aarligt Gasforbrug svarer et
Højeste Døgnforbrug af m3	0,42	0,46	0,39	0,40	0,39	0,43	0,40	0,44	0,41	0,44
Mindste — - -	0,14	0,13	0,16	0,14	0,16	0,15	0,15	0,15	0,15	0,15
Højeste Timeforbrug - -	0,04	0,05	0,04	0,04	0,04	0,04	0,04	0,05	0,05	0,05

K. Rørledningsnettet.

De Rørledninger i Jorden, hvorigennem
Gassen ledes rundt i Byen til
Forbrugerne, er af Støbejern, sjældent af
Smedejern eller Staal, fordi dette hurtigere
fortæres i Jorden. Ledningerne lægges med et
Fald paa mindst 1 : 400 og helst 1 m i Jorden,
for at ligge frostfrit. Paa Ledningernes
Dybdepunkter er der anbragt støbte Jernbeholdere,
Vandsamlere (ogsaa kaldet Gassyphons),
hvori det Vand, der har fortættet sig i
Gasledningerne, samler sig. I Laaget paa
Vandsamleren er anbragt et Rør, der naar op til
Overfladen af Gaden ell. Vejen og er dækket af et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>