Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogenlunde konstant Størrelse af c. 30 mm
Vandsøjle. En Brænders Nyttevirkning er
nemlig størst ved et bestemt Gasforbrug. Har man
f. Eks. et Gasglødenet, og der ledes for lidt
Gas til det, saa bliver kun en Del af Nettet
glødende; strømmer der for megen Gas til, saa
brænder selve Flammen (der ved Glødenettene
skal ophede disse, men ikke just selv lyse) op
over Nættet, og Varmen fra denne øverste Del
af Flammen gaar derfor til Spilde.
Den Mængde Gas, der strømmer ud af
Brænderen, er (foruden af Brænderaabningens
Størrelse) afhængig af Trykket i Gasledningen lige
før Brænderen. Hvis Brænderen har sin egen
Hane, kan man, ved at lukke denne mere ell.
mindre op, regulere Gastilførslen til
Brænderen, men dels er det besværligt saaledes at
indstille hver enkelt Hane, dels savner de
Paagældende ofte den rette Forstaaelse af
Sagen. I Reglen nøjes man derfor med at ordne
Forholdene saaledes, at Hanerne skal lukkes
helt op, og man anbringer i St f. Regulatorer,
der sørger for ensartet Tryk i Gasledningen;
disse kan saa enten være »Blusregulatorer«, der
anbringes for hvert enkelt Blus, ell.
»Hovedregulatorer«, der anbringes paa selve
Stikledningen til Ejendommen ell. Komplekset, i Reglen
nede i Kælderen lige efter Hovedhanen.
Det nemmeste vilde være. om Gasværkerne
selv altid kunde levere de forsk. Forbrugere
Gassen med samme Tryk ved de forsk.
Forbrugssteder, men dette lader sig iflg. Sagens
Natur slet ikke gøre. Ganske vist findes der
(som omtalt) paa Gasværkerne store
Hovedregulatorer, gennem hvilke Gassen faar et
ensartet Tryk, idet den strømmer fra Gasværket
ud i Hovedledningerne, men i selve
Byledningsnettet gaar Trykforholdene i Vildrede igen.
Dette har mange Aarsager. Dels kan man ikke
vente, at Gasforbruget paa de forsk.
Forbrugssteder altid vil foregaa paa samme Maade, idet
nogle Kvarterer er f. Eks. Forretningskvarterer,
andre mere Beboelseskvarterer, dels er
Gasforbruget i høj Grad afhængig af Tiden paa
Aaret og Tiden paa Dagen ell. Aftenen. Endelig
kan Terrainforholdene spille meget stor Rolle,
hvilket ganske vist ikke gør sig overvættes
gældende i et saa fladt Land som Danmark. For
hver 10 m et Forbrugssted ligger højere end et
andet, vil Trykket nemlig, p. Gr. a. at Gassen
er lettere end Luften, stige med c. 6 mm. Hvad
dette betyder, kan man lettest forestille sig,
naar man tænker paa et alm. Kbhvn’s
Beboelseshus med Kælder til 5. Sal. Regnes dette f.
Eks. at være 18 m højt, saa vil der hos Folk
paa 5. Sal alene af den Grund være c. 11 mm
mere Gastryk end nede i Kælderen. I Byer,
hvor der er høje Bakker, spiller det (f. Eks. i
Sydtyskland, Schweiz o. s. v.) en meget stor
Rolle. Det ses altsaa, at der er mange
Aarsager, der kan foranledige, at man ikke fra
Gasværket kan garantere, at Gassen netop altid
naar Forbrugsstederne med samme Tryk.
Derfor maa man, hvor det behøves, anvende enten
en Hovedregulator ell. Blusregulatorer. De
Trykforandringer, der p. Gr. a. Tænding ell.
Slukning af større ell. mindre Grupper af Blus
opstaar i selve Husledningsnettet, kan
selvfølgelig ikke ophæves af en Hovedregulator, da
denne jo anbringes helt ude ved Hovedhanen. Naar
man imidlertid ofte foretrækker at anvende en
Hovedregulator i St f. mange enkelte
Blusregulatorer, saa ligger det i, at Tryktabene i
Husledningerne i Reglen kun er smaa (3—4 mm),
naar disse er lagte af rigelige Dimensioner, og
i, at man ved Hjælp af Hovedregulatoren i
hvert Fald har udelukket de langt større
Svingninger, der kan forekomme i Trykket før
Hovedhanen. For begge Systemer gælder som
nødvendig Betingelse, at der er Gastryk nok. Ved
et Tryk af mindre end c. 20 mm kan en
Blusregulator ikke virke.
Som Eksempel paa en Hovedregulator kan
nævnes den af Giroud konstruerede, se Fig.
11. Den er indrettet paa flg. Maade: En
cylindrisk Klokke A af Metalblik svømmer i et
Bassin af Støbejern ell. Blik, til Dels fyldt med
Vand, idet den er forsynet med en Luftkasse
B, tilstrækkelig stor til at kunne bære den. Den
styres ved en hul Stang C, der gaar gennem
et Rør D, som er fastskruet i Bassinets Bund
og naar op over Vandets Overflade. Den
nederste Ende af denne Stang bærer et Stykke
under Bassinets Bund Keglen til en Ventil E, der
forbinder de to Dele af Bassinets
cylinderformede Forlængelse, som er delt ved en
Skillevæg F, hvori Ventilen sidder. Tilgangen af Gas
findes i det øverste af disse Rum lige under
Karrets Bund, Afgangen i det nederste, saaledes
at al Gas maa passere Ventilens ringformede
Aabning. Tænkes Regulatoren i Ro, saaledes at
den ringformige Aabning ved det
forhaandenværende Tryk netop kan lade passere den til
Forbruget svarende Mængde Gas, vil
Regulatoren beholde sin Stilling. Forøges Trykket, vil
der tilføres Apparatet mere Gas, end der
forbruges; den overskydende Gas gaar op i
Klokken, denne hæver sig, og Ventilaabningen
formindskes, hvorved Trykket, bag denne atter
 |
| Fig. 11. Girouds Gasregulator. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
