Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnytte og regulere sin Drift end, hvis Forbruget
kun falder i en bestemt Time af Døgnet.
Gasværkets Aarsproduktion forøges herved,
uden at det største Gasforbrug pr
Time væsentlig forøges, og Udgiften til
Forrentning og Amortisation, der væsentlig
afhænger af hele Aarsproduktionen, kan derfor
blive mindre pr Kbm Gas, der er produceret. I
de senere Aar er man dog (ogsaa under
Indflydelse af Konkurrencen med Elektriciteten)
mange St. gaaet bort fra denne Deling i Lysgas
og Kogegas, fordi Husinstallationerne bliver en
Del fordyrede ved, at der skal være særlig
Maaler og Ledningsnet til hver af de to Arter
Gasforbrug.
δ) Apparater til Tænding og
Slukning. Den stærke Udvikling af Gasbelysning
har medført adskillige Konstruktioner af
Apparater til Tænding og Slukning, baade af
Gadelygter og af den mindre, indendørs Belysning.
1) Tænding og Slukning af
Gadelygter. At anvende et Korps af
Lygtetændere, der tillige udfører Renholdelse og
Pasning af Lygterne, er forholdsvis kostbart, da der
hører et stort Personale til, naar Tændingen
ikke skal tage alt for lang Tid. Tillige
medfører det et ikke uvæsentlig ekstra Gasforbrug,
idet Tændingen maa paabegyndes saa tidlig, at
alle Lygter er tændte ved Mørkets Frembrud,
og Slukningen ogsaa omvendt bliver forhalet.
Det er altsaa paa fl. Maader fordelagtigt, naar
Tænding og Slukning kan foretages fra et
centralt St., automatisk ell. paa anden Maade. Som
Bevægkraft kan bruges enten Forskellen i
Trykket i selve Gasledningen ell. Lufttryk,
Elektricitet, Urværk e. l.
For at det Tryk, hvormed G. sendes til
Forbrugerne, ikke skal aftage, naar Forbruget
vokser, sættes der henimod Aften fra
Gasværket større Tryk paa Ledningerne ind til Byen.
Ved Midnatstid formindskes Trykket, men
tidlig om Morgenen forøges det atter, da
Gasforbruget forøges paa denne Tid, naar man rundt
om begynder at varme Vand og Morgendrikke.
Der er konstrueret Apparater, der kan tænde
og slukke ved den Trykdifferens, der saaledes
forekommer i Ledningerne; men Metoden
støder paa fl. Vanskeligheder. For det første er
denne Trykdifferens, der i Reglen kun svinger
mellem c. 25 og 50 mm, temmelig lille til at
være Drivkraft, men det kan endda ordnes;
værre er det, at det kun er Tændetiden om
Aftenen, der falder sammen med den naturlige
Trykforhøjelse. Det, at nogle Lygter skal
slukkes ved Midnat, medens andre skal brænde til
Dagens Frembrud, samt Vanskeligheden ved i
de forsk. Punkter af Ledningsnettet at holde
et saa lavt Tryk aldeles konstant, gør denne
Art Apparater indviklede i Konstruktion og
usikre i Drift. Man har derfor konstrueret
Apparater, hvor det drivende Tryk er valgt saa
stort, at det er noget større end det
Maksimaltryk, der normalt forekommer i Løbet af
Døgnet. Hanerne er da indrettede saaledes, at de
drejer sig et Stykke, hver Gang der farer en
saadan Trykforøgelse gennem Ledningerne.
Ved Tændetid om Aftenen sendes der saa en
Trykbølge ud, Lygterne tændes, og Trykket
sættes igen ned til det normale Forsyningstryk
og undergaar sine normale Forandringer, uden
at Tændeapparaterne berøres af disse
Svingninger. Tændeapparaterne paa de Lygter, der
skal slukkes ved Midnat, er nu indrettede
saaledes, at første Trykbølge efter Tændingen
giver Slukning, saa kun Vaageblusset brænder,
den næste Trykbølge drejer Hanen uden at
aabne for Gastilførselen, og først den tredje
Trykbølge giver Tænding igen. Paa de Lygter,
der skal brænde hele Natten, lader den første
Trykbølge efter Tændingen Hanerne
vedvarende være aabne, den anden slukker, og den
tredje tænder. Paa denne Maade kan man da
ved at udsende en Trykbølge om Aftenen, en
ved Midnatstid, og endelig den tredje ved
Morgenens Frembrud, tænde og slukke, som man
ønsker. Apparater af denne Art anvendes en
Del i Tyskland. Et er konstrueret af Dr.
Rostin: Trykbølgen virker paa to Svømmere,
der flyder i en lille Dobbeltbeholder med
Glycerin, hvoraf der er anbragt een paa hver Lygte.
Apparater af denne Art findes anvendte paa
Frederiksberg. Et andet er konstrueret af
Bamag, der lader Trykbølgen bevæge en
Membran. Et af de nyeste og bedste Apparater af
denne Art er Himmel’s
Centraltændingsapparat.
Apparater, der bruger Lufttryk som
bevægende Kraft, er af lgn. Konstruktioner, men
fordrer et særligt Rørsystem af Luftledninger
til hver enkelt Lygte. Dette gør Anlægget
kostbart, men til Gengæld undgaas de
Forstyrrelser, som Trykbølgerne i selve Gasledningerne
undertiden kan afstedkomme. Et Apparat af
denne Art er Siemens’ (System Lenge).
Anvendelsen af Urværker til Tænding og
Slukning gør den ene Lygte uafhængig af den
anden, da Urværket kan indstilles efter Behag.
Systemer af denne Art er under Prøve mange
St. (ogsaa i Danmark, baade i Kbhvn og paa
Frederiksberg), og Vanskeligheden ligger
nærmest i at beskytte Urværket mod Vejrligets
Indflydelse og Ødelæggelser. Dog er
Systemerne med Ure noget bekosteligere end de andre,
thi Urene skal passes, trækkes op og omstilles,
naar Tændetiderne ændres.
Medens alle de nævnte Systemer anvender
Vaageblus ved Tændingen, kan dette undgaas
ved de elektriske Tændeapparater.
Disse bestaar i Reglen af en Elektromagnet,
hvis Anker paavirker Hanen, samt af en
Induktionsrulle, der kan bevirke Gnistdannelse
mellem to Spidser lige over Brænderens
Udstrømningsaabning. P. Gr. a. de temmelig
kostbare Ledninger og Installationer, samt
Vanskeligheden ved at holde disse i Orden i fri
Luft, har disse Systemer haft Vanskelighed
ved at vinde Udbredelse til Gadebelysning, men
ved Husledningsanlæg anvendes de tit med
Fordel og Nytte, navnlig da der nu findes
virkelig brugbare Systemer, der opfylder de
Betingelser, man maa stille til saadanne
Fjerntændingsapparater, nemlig 1) at Tændingen
sker uden eksplosionsagtige Stød, og 2) at den
elektrisk bevirkede Lukning af Haner sker
lettere end dennes Aabning, saa at, hvis
Strømmen svækkes, det ikke kan indtræde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
