Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulhydrater - Kuli - Kulikan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hexoser krystalliserer villigt og smager mere
ell. mindre sødt; alle Hexoser (og
Polysaccharider, hvori de indgaar) giver ved lang Tids
Opvarmning med fortyndet Saltsyre
Lævu1insyre, C6H2O3. De i Vand opløselige K. er alle
optisk aktive, d. v. s., at deres Opløsninger
drejer det plansatte Lys’ Svingningsplan; dette
skyldes, at deres Molekyler indeholder
asymetriske Kulstofatomer, det er Kulstofatomer, hvis
fire Valenser er bundne til fire forsk.
Atomgrupper. Det er den forsk. Ordning af disse
asymetriske Kulstofatomer, der betinger
Forskellen mellem de ens sammensatte Monoser,
f. Eks. mellem de forsk. Aldohexoser. Da de
asymetriske Kulstofatomer kan optræde i to
Former, af hvilken den ene er den andens
Spejlbillede, kan alle de Forbindelser, der
indeholder saadanne asymetriske Kulstofatomer,
optræde paa samme Maade i to Modifikationer, af
hvilke den ene drejer det plansatte Lys lige
saa meget til venstre, som den anden drejer
det til højre; desuden findes en tredie, der er
en Blanding af lige Dele af de to nævnte og
derfor optisk uvirksom. Man kalder disse
Modifikationer optisk isomere og betegner dem med
Bogstaverne d— (dexter, højre), l— (lævus,
venstre) og dl— (dexter-lævus), uden at disse
Bogstaver i øvrigt behøver at angive
Drejningsretningen. Denne kan nemlig forandres ved
ganske smaa Omdannelser af Molekylet, og man
betegner alle de Stoffer, der kan afledes af det
samme optisk aktive Molekyl, med dettes
Bogstav, uanset om Drejningsretningen er ændret.
Aldoserne betragtes imidlertid her altid som
Moderstoffer, og en d-Aldose drejer derfor
altid Svingningsplanen til højre, en l-Aldose til
venstre. Af de tre mulige optisk Isomere
optræder kun den ene i Naturen, de to andre er
Kunstprodukter. Størst Interesse har
selvfølgeligt de naturligt forekommende Monoser, og da
især de tre Hexoser d-Glukose, d-Fruktose
og d-Galaktose, af hvilke Hexabioserne,
Disacchariderne Rørsukker, Mælkesukker og
Maltose, der alle har Sammensætningen
C12H22O11, er let krystalliserende, let
opløselige i Vand og sødtsmagende, kan tænkes
opstaaede ved Kondensation (nemlig ved C6H12O6
+C6H12O6÷H2O). Man kender ogsaa
Hexatrioser f. Eks. Raffinose, der er C18H32O16=
3C6H12O6÷2H2O. Og ved lignende
Kondensationer maa alle øvrige Polyoser,
Polysaccharider, hvis Sammensætning er n.C6H10O5 (ell.
almindeligere: n.C6H12O6+p.C5H10O5÷ (n + p
÷1). H2O, hvor n ell. p kan være lig 0), tænkes
opstaaede. Hertil hører Stivelse og
Cellulose; for disse to Stoffer maa n antages at
være et ret stort Tal, i hvert Fald vistnok over
100, og det kan derfor ikke anses for fuldt
afgjort, at der ikke i disse Stoffers Molekyler
ogsaa indgaar smaa Mængder af andre
Grundstoffer, f. Eks. Fosfor; da de er uopløselige i
Vand og i alle almindelige Opløsningsmidler
og ikke lader sig rense ved Omkrystallisation, er
den nøjere Undersøgelse af Stivelse og
Cellulose overmaade besværlig, og de er derfor endnu
i mange Henseender kun lidet udforskede.
Andre Polysaccharider er Dextrin, Inulin,
Grykogen og Gummi; i sidstnævnte indgaar Pentoser.
At Polyoserne kan være opstaaede ved en
Kondensation, som ovf. antydet, gøres rimeligt
derved, at de kan spaltes i Monoser under
Optagelse af Vand; saadanne Spaltninger
(Hydrolyser) foretager Naturen ved Hjælp af
Enzymer, men de kan ogsaa iværksættes ved
passende Behandling med Syrer; saaledes giver
Stivelse ved Kogning med fortyndet Syre
tilsidst Glykose: n.C6H10O5 + n.H2O = n.C6H12
O6, medens Inulin giver Fruktose, og
Rørsukker en Blanding af lige Molekyler Glykose og
Fruktose (»Invertsukker«).
At Kulhydraterne e»r Alkoholer, fremgaar af,
at de med Syrer danner sammensatte
Æterarter; en saadan, ell. en Blanding af fl.
saadanne, er Nitrocellulose, Skydebomuld.
Ang. Oplysninger om de enkelte Kulhydrater
henvises til vedk. Artikler.
R. K.
Kuli, en i Østasien anvendt Betegnelse for
Daglejere og Lastdragere. Ordet bruges
navnlig for at betegne de til et fremmed Sted
udvandrende Personer (særlig Kinesere), som
ved en Kontrakt forpligter sig til at tjene en
bestemt Tid og udføre et bestemt Arbejde.
(C. Fr.). K. B-S.
Kulikan eller Thamasp-kuli-kan ɔ:
»Fyrsten Thamasp’s Slave«, ogsaa kendt under
Navnet Nadir-Shah, f. 1686 i Chorasan, d.
1747, en af de kraftigste og tapreste, men
særlig i sin sidste Tid tillige en af de voldsomste
og grusomste af Persiens nyere Konger. K. var
af tyrk. Herkomst, af Afscharernes Stamme.
Han var af temmelig ringe Byrd, blev som ung
fangen af Usbekerne, undslap, maatte derpaa
en Tid ernære sig af at danne Kapper af
Faareskind og blev siden Anfører for en Røverbande,
der bestandig voksede i Tal, med hvilken han
brandskattede i Provinsen Chorasan. 1726 fik
han Opfordring til at træde i Tjeneste hos
Thamasp, en Ætling af Persien’s gl. Kongehus,
og hvis Fader Hosein var Fange hos Aschraf,
en Afghaner, der 1725 var fulgt sin Fætter
Mahmud som Hersker over det meste af
Persien. K. modtog Tilbudet og førte sine Skarer,
til hvilke Thamasp snart sluttede sig, imod
Afghanerne, slog dem gentagne Gange og
befriede Persien for deres Aag. Imedens han
forfulgte Afghanerne, vilde Thamasp selv forjage
Tyrkerne, der havde besat Persiens vestligste
Provinser, men han led her et fuldstændigt
Nederlag og sluttede Fred med Tyrkiet, til
hvilket han afstod fl. Distrikter. K. blev yderst
fortørnet herover, tog Thamasp til Fange,
afsatte ham og lod i hans Sted hans umyndige
Søn, Abbas III, udraabe til Shah. Han
erklærede samtidig Fredsslutningen med Tyrkiet for
ugyldig, begyndte Kampen paa ny, trængte
frem til Bagdad, men led der et stort Nederlag.
K. tabte dog ikke Modet, faldt atter ind i
Tyrkiet og tvang efter en stor Sejr i Nærheden af
Bagdad Tyrkiet til at give de nylig afstaaede
Distrikter tilbage. Efter at Abbas III var død,
blev K. 1736 omsider selv udraabt til Shah. K.
faldt snart efter ind i Afghanistan, indtog
Kandahar og Kabul, medens hans Søn Reza-Kuli
tog Balkh, gik over Oxus og slog Usbekerne.
K. faldt kort efter ind i Indien, tilføjede
Stormogulen Mohammed Shah et føleligt Nederlag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
