Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulikan - Kulikovo Polje - Kulilawanolie - Kulilte - Kulilteforgiftning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorpaa denne overgav sig, og K. holdt 1739
sit Indtog i Dehli, hvorfra han siden drog hjem
med et Bytte paa over 500 Mill. Kr, mest ædle
Stene. Paa et senere Tog imod Lesgerne ved
det kaspiske Hav blev han saaret af et Skud,
som han paastod skyldtes han egen ældste Søn
Reza-Kuli, hvem han derfor lod blinde.
Samvittighedsnag herover forbitrede ham Livet; han
kunde ikke taale at se nogen glad og lod straks
enhver undgælde. Han huggede ofte ned for
Fode, hvad der førte til, at han 1747 blev
myrdet. Paa sine Mønter kalder han sig Nadir.
Ingen af hans Børn fulgte ham, men hans
Brodersøn, der dog kun herskede kort. En Søn af
ham reddedes af trofaste Tjenere, kom til
Ungarn, opdroges i Europa og traadte som Baron
af Semlm i russ. Tjeneste. (Litt.: Fraser,
Hist. of Nadir [London 1736]; Maynard,
History of Nadir Shah [London 1885]).
V. S.
Kulikovo Polje [kulji’kåvå-’påljæ], en stor
Slette i det mellemste Rusland, Guv. Tula,
ligger ved Don og er kendt for det store Slag
8. Septbr 1380, hvor den russ. Storfyrste
Demetrius IV Donskoi slog Tatarerne under
Mamai Kan. Slaget besynges i et Epos
»Zadonsčina« (ɔ: det, som foregaar hinsides Don).
G. Ht.
Kulilawanolie, en æterisk Olie, der faas
ved Destillation af Barken af Cinnamomum
Culilawan, og som benyttes i Parfumeriet og
Sæbefabrikationen; den lugter hovedsagelig af
Nelliker.
K. M.
Kulilte, Kuloxyd, Kulmonoxyd, CO,
dannes ved Forbrænding af Kul under
utilstrækkelig Adgang af Luften, ell. naar Kuldioxyd
(CO2) ledes hen over glødende Kul, hvorved den
afgiver Halvdelen af sin Ilt til disse. Ligeledes
opstaar K. ved Glødning af Kalciumkarbonat
med Kul, Jern ell. Zink. Leder man Vanddamp
over glødende Kul, spaltes den, idet der dannes
K. og Brint: H2O+C=CO+H2 (se
Vandgas). Man fremstiller K. ved Opvarmning af
Oxalsyre med koncentreret Svovlsyre, hvorved
den spaltes i K., Kulsyre og Vand: C2H2O4=
CO+CO2+H2O; ledes Blandingen af K. og
Kulsyre gennem Natron, absorberes Kulsyren, og
K. faas da kulsyrefri. Ogsaa ved Ophedning
af Ferrocyankalium med stærk Svovlsyre faas
K. Lettest faas K. af Myresyre med
koncentreret Svovlsyre, idet da Myresyren spaltes til
K. og Vand: HCOOH=CO+H2O. K. er en
farveløs Luftart, som hverken har nogen
fremtrædende Lugt ell. Smag: dens Vf er 0,968; den
lader sig først ved meget lav Temp. fortætte til
Vædske og er særdeles tungtopløselig i Vand,
hvorimod den let absorberes af en saltsur ell.
ammoniakalsk Opløsning af Kuproklorid. K. er
brændbar; den brænder med blaalig Flamme
og giver derved Kulsyre (CO2). Ogsaa med
bunden Ilt forener den sig ved højere Temp. og
virker derfor reducerende paa mange
Metalilter, f. Eks. paa Jernets Ilter. Dette spiller en
stor Rolle i Metallurgien. Ophedes K. med
fugtigt Natriumhydroxyd, giver den Myresyrens
Natriumsalt, HCOO. K. kan muligvis opfattes
som Myresyreanhydrid, endskønt K. ikke med
Vand giver Myresyre. — K. dannes ofte i vore
Kakkelovne; naar Brændslet i disse er saa vidt
forbrændt, at det ikke længere giver nogen
lysende Flamme, men ligger som »klare
Gløder«, vil det i det Tilfælde, at Spjældet paa
Ovnen delvis ell. helt lukkes, ikke finde
tilstrækkelig Ilt til sin fuldstændige Forbrænding,
og derfor giver det under saadanne Forhold
ikke Kulsyre, men K., som trænger ud i
Værelset, ofte uden at bemærkes ved nogen Lugt
ell. samtidig synlig Røg. Da K. er meget giftig,
forvolder den i saadanne Tilfælde den ikke
ualmindelige K.-Forgiftning, der ofte
betegnes som Forgiftning ved Kuldamp ell.
Kulos. K. er en Bestanddel af Belysningsgas.
K. blev opdaget 1776 af Lassone; dens
Sammensætning blev paavist af Cruikshank 1800.
Den giftige Virkning af »Kuldamp« var allerede
iagttaget af Hofmann 1716.
(O. C.). M. M-r.
Kulilteforgiftning, Forgiftning med
Kulilte (Kuloxyd), opstaar ved Indaanding af
Kulilte, sjælden dog ved Indaanding af denne
Luftart i ren Tilstand, i Alm. ved Indaanding af
en Luftblanding, der bl. a. Bestanddele
indeholder Kulilte, og denne behøver kun at være
til Stede i ringe Mængde, for at en K. kan
opstaa. Allerede en Tilblanding til Luften af
mindre end 1/2 % er tilstrækkelig til at fremkalde
Forgiftningssymptomer hos dem, der indaander
den. En væsentlig Bestanddel er saaledes
Kulilten i Kuldamp ell. Kulos, og den hyppigste
Maade, hvorpaa K. opstaar, er netop ved
Ophold i Lokaler, hvor Kulos udvikles, og en
K. er hyppigst en Kulos- ell.
Kuldampforgiftning. Kulos optræder under alle Forhold, hvor
der foregaar en ufuldstændig Forbrænding, f.
Eks. i Kakkelovne ell. andre Ovne, i hvilke der
er daarlig Træk, derfor særlig i de saakaldte
Varmenécessaires, og den hyppigste Anledning
til den i øvrigt ikke sjælden forekommende K.
er ufuldstændig Træk i Skorstenen ell. i
Kakkelovnsrøret ved Tilstopning af dette ell. ved
Tillukning — forsætlig ell. tilfældig — af
Spjældet. Ogsaa aabne Kulbækkener, Fyrfade,
Lamper udvikler ofte en ikke ringe Mængde
Kulilte. I adskillige Industrier kan der udvikles
Kulilte fra Maskiners Fyrsteder. Ogsaa f. Eks.
fra Automobilmotorer kan der udvikles Kulilte,
og Forgiftninger er ikke sjældne i lukkede
Garager, naar Motoren prøves her. Endnu en
Maade, hvorpaa K. kan opstaa, er ved
Indtrængen i beboede Rum af Belysningsgas (aabne
ell. utætte Haner og Ledninger), der
indeholder en meget betydelig Mængde Kulilte.
Gassens fremtrædende Lugt hindrer imidlertid
ofte en K. ad denne Vej. Lettere kan dette ske
ved den i den nyere Tid indførte Dowson-Gas
ell. Vandgas, der er meget kulilterig og
samtidig — ligesom selve Kulilten — uden Lugt.
K.’s væsentligste Symptomer er Banken og
Tunghed i Hovedet, Hovedpine, Svimmelhed,
Bedøvelse, Besvimelse og Lammelse, hvilke
sidste Symptomer hindrer de paagældende
Personer i at sikre sig i Tide, og sker Kuliltens
Indtrængen i et Rum hos en sovende Person,
vækkes denne ikke, bliver tværtimod yderligere
dvask og gaar fra Søvnen umiddelbart over i
Døden, hvis Hjælp ikke kommer til Stede i
rette Tid. Kramper og Lamheder kan ogsaa
findes som Slutningssymptomer hos de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
