- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
871

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kullag - Kulla Gunnarstorp - Kullak, Theodor og Adolf - Kullberg, Karl Anders - Kulle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

35 cm, saaledes at der bliver Plads nok for
Arbejderen til at kunne arbejde i liggende
Stilling, men i Alm. brydes ikke mindre Lag end
50—70 cm mægtige. Afbygningsmetoden for
saadanne Lag er den saakaldte Vægbrydning
med Genfyldning
. Denne bestaar i, at
man fra Skakten driver en Feltort i
Strøgretningen og fra denne gaar ud med
Arbejdsrummene modsat Faldretningen. Fra
Arbejdsrummene bliver Kullene transporterede ned til
Feltorten, hvori Vognene løber, i lange lave
Jernkasser, der glider paa Underlaget uden
Hjul. Naar K., for øvrigt i meget sjældne
Tilfælde, er stejle, bliver Afbygningen den
samme som for Malmlejesteder med ringe
Mægtighed (se Grubedrift).

For Mægtigheder af 1,50—2,50—3 m anvendes
i Alm. Afbygningen med krydsende
Orter og Ras
, hvis Særkende er, at man
bringer det hængende af Laget til at styrte
ind, efter at man har udtaget alt Kul. K. bliver
opdelt i Firkanter (se Fig.) ved Orter, der
krydser hverandre under rette Vinkler. Man
udbryder Kullene, efterhaanden som disse
Firkanter (A) er færdig afdelte, og idet man
begynder med de fra Skakten fjernest liggende
for at undgaa at maatte holde Transportveje
aabne gennem det allerede tømte og indstyrtede
Parti af Gruben. Hvis man vil have rigtig sikre
Orter, lader man tilbage Dele af K. urørt (S).
Selve Arbejdet med Udbrydningen af Kullene
kaldes at skramhugge. Saa længe man
udbryder af en Firkant, støtter man Taget op
med Træstolper (Stempler), som tages væk,
naar Firkanten er afbygget, hvorved Taget
styrter ind. At røve Stemplerne er det
farligste Arbejde, og dertil fordres stor Erfaring og
Øvelse. Mange Stempler kan allerede være
bøjede og endog knækkede, man søger da med
langskaftede Redskaber at hugge dem over
nedentil ell. at grave væk det, som de staar paa,
og derpaa med en Kætting bringe dem frem.
Men da Taget for hver fjernet Stempel lettere
kan styrte ind, maa Arbejderen altid være paa
Vagt. Man kan ogsaa afbygge disse K. paa den
Maade, at man fylder igen i alt Fald største
Parten af det ubrudte med Sten. Denne
Metode, Vægbrydning, er meget kostbarere
og benyttes kun, hvor Byggegrunden over
Gruben er kostbar. — Mægtigere K. end 3 m
kan ogsaa afbygges med krydsende Orter
og Ras
; men ved Driften af Orterne tager
man ikke hele Laget ud paa een Gang, men
lader Kul blive staaende i Taget, som senere
kan tages. Afbygningsarbejdet sker i
Tagstrosser. Endvidere kan man dele mægtige K. op
i Snit af midlere Mægtighed og afbygge hvert
Snit paa de før angivne Maader.
(A. G.).

Kullag.
Kullag.


Kulla Gunnarstorp, Gods i Skaane, 8 km
N. f. Helsingborg, er vidt berømt for sin
skønne Beliggenhed og for
den herlige Udsigt
over Sundet og den
sjællandske Kyst. K.
har en 1865—78 opført
pragtfuld
Slotsbygning i gotisk Stil,
omgivet af en stor
skyggefuld Park, der
strækker sig lige ned
til Øresund. Den gl.,
endnu bevarede Borg
er sandsynligvis opført
midt i 16.
Aarhundrede. K., der endnu 1680 kaldtes
Gundestrup, kan føres tilbage til gl. Slægter. Som
ældste kendte Ejer af K. G. nævnes et Medlem
af den ansete Slægt Parsberg. Omkr. 1580 gik
Godset over til Brahe-Slægten og kom 1639
til Familien Rosencrantz. I 19. Aarh. har Godset
tilhørt Medlemmer af Slægterne Sparre, de la
Gardie, de Geer og Piaten og ejes nu af Slægten
Wachtmeister til Wanås.
G. Ht.

Kullak [’kolak], 1) Theodor, tysk
Musiker, f. 12. Septbr 1818 i Krotoschin i Posen,
d. 1. Marts 1882 i Berlin, studerede Klaverspil
hos Aghte i Posen, Teori hos Dehn i Berlin,
gik 1842 til Wien, hvor han fortsatte sine
Studier hos Czerny, Sechter og Nicolai, foretog
forsk. Kunstrejser og blev 1843 Lærer ved
Hoffet i Berlin, senere Hofpianist. 1850 stiftede han
sammen med J. Stern og A. B. Marx et
Musikkonservatorium (det senere Stern’ske),
skilte sig imidlertid 1855 ud derfra og grundlagde
»Neue Akademie der Tonkunst«, der 1880
fejrede sin 25-aarige Bestaaen med 100 Lærere og
over 1000 Elever. K. har komponeret adskilligt
for Pianoforte, mest Salon- og
Undervisningsmusik, en Klaverkoncert, en Trio, nogle Sange
m. m. 2) Hans Broder Adolf K., f. 23. Febr
1823 i Meseritz, d. 25. Decbr 1862 i Berlin,
studerede Filosofi, men kastede sig, efter at
have taget Doktorgraden, over Musikken, blev
Lærer ved Broderens Konservatorium,
Medarbejder ved fl. Musikblade og har udg. »Das
Musikalisch-Schöne«, »Æsthetik des
Klaverspiels« samt nogle Klaverstykker og Sange.
S. L.

Kullberg [’kulbærj], Karl Anders, sv.
Forf. (1815—97). K. udmærkede sig ved at
oversætte navnlig fra Italiensk, og det var ogsaa
mere p. Gr. a. hans Smag og hans for sin Tid
ypperlige Form i hans Overs., end det var p.
Gr. a. de Digte, der udkom 1850, at han vandt
sig Navn og blev indvalgt i Svenska Akademien.
Han overs. »Refriade Jerusalem« (2 Bd, 1860),
»Rasande Roland« (4 Bd, 1865—70) samt Digte
af Petrarca (1880). (Litt.: K. A. Melin og
Wirsén i »Sv. Akademiens handlingar« [1886]
XII).
O. Th.

Kulle, Kolle, en afrundet, nøgen ell.
skaldet Klippetop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free