Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulsukker - Kulsulfid - kulsur Ammoniak - kulsur Baryt - kulsure Salte - kulsur Kalk - kulsur Magnesia - kulsur Strontian - kulsurt Blyilte - kulsurt Jernforilte - kulsurt Kali - kulsurt Kobberilte - kulsurt Koboltilte - kulsurt Natron - kulsurt Zinkilte - Kulsvier - Kulsviertro - Kulsvovl - Kulsyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronen lyseblaa; Støvtraadene og Støvknapperne
er lige lange. Den er hjemmehørende i Kaukasus
og synes at være indført i 18. Aarh. til
England og Danmark som Foderplante, hvortil den
jævnlig under vekslende Navne (Comfrey,
Porkin o. a.) er blevet stærkt anbefalet. Paa gode,
muldrige, gødningskraftige, fugtige Jorder kan
den give anselige Afgrøder af Grønfoder; men
da den stiller store Fordringer til Jorden,
kun har et temmelig lavt Næringsindhold
og kun villig ædes af Svin og Heste,
medens Hornkvæget vanskeligere vænnes til at
æde den, har den ingen Sinde vundet nogen
nævneværdig Udbredelse. Den formeres i øvrigt
ved Deling af Rødderne og plantes med en
Afstand af c. 1/2 m i begge Retninger. Frø
frembringer den kun i meget ringe Mængde. Den
giver tidligt Foder og kan hugges af fl. Gange
i Sommerens Løb. Den forekommer ikke
sjælden forvildet i Vejgrøfter o. l. St.
K. H-n.
Kulsulfid, se Svovlkulstof.
kulsur Ammoniak, se
Ammoniumkarbonat.
kulsur Baryt, se Baryumkarbonat.
kulsure Salte, se Kulsyre.
kulsur Kalk, se Kalciumkarbonat.
K. K. i Planten forekommer ikke sjælden
som Inkrustation af Cellevæggen hos en stor
Del Alger, der deraf til Dels har Navn af
Kalkalger; dette er i Særdeleshed
Tilfældet med Corallina, Lithothamnion o. a.
Rødalger. K. K. kan ogsaa være paalejret
Cellehinderne ell. være udskilt i
Cellemellemrummene, f. Eks. hos Kransnaalsvæksterne. Den er
fremdeles indlejret i de hos visse
Blomsterplanter forekommende saakaldte Cystolitter og
findes udskilt som smaa, lokale Skorper ell.
Skæl paa Kalkkirtlerne hos Planter af
Hindebæger familien og Stenbrækfamilien samt hos
visse Bregner. I det indre af Cellen
forekommer k. K. ikke i Krystalform, men som amorfe
Masser i Kerne veddet hos fl. Løvtræer, hvor
det. f. Eks. hos Ælm, Bøg og Løn, danner
Udstøbninger i Kar, Trakeïder o. a. Celleformer.
Endelig udskilles k. K. paa Sporangievæg og
Kapillitietraadene hos visse Slimsvampe.
(V. A. P.). A. M.
kulsur Magnesia, se
Magniumkarbonat.
kulsur Strontian, se
Strontiumkarbonat.
kulsurt Blyilte, se Blykarbonat og
Blyhvidt.
kulsurt Jernforilte, se Jernkarbonat.
kulsurt Kali, se Kaliumkarbonat.
kulsurt Kobberilte, se
Kuprikarbonat.
kulsurt Koboltilte, se
Koboltokarbonat.
kulsurt Natron, se
Natriumkarbonat.
kulsurt Zinkilte, se Zinkkarbonat.
Kulsvier, Navn paa den, der beskæftiger sig
med Brænding af Trækul. Benævnelsen er
særlig knyttet til den tidligere Befolkning i
Nordsjællands store Skove, og Sagnet fortæller, at
K.’s Forfædre er bragte ind i Landet fra
Ardennerbjergene af Absalon’s Ven Abbed
Vilhelm. Navnet K. bruges dog nu saa godt som
aldrig.
Kulsviertro, blind Tro paa alt, hvad der
fortælles. Tilsvarende Udtryk findes i mange Sprog:
svensk kolartro, tysk Köhlerglaube, hollandsk
kolenbranders geloof, fr. foi du charbonnier,
ital. fede da carbonaio. Udtrykket, som opr. blev
brugt om kirkelig Tro, skal vel blot i Alm.
betegne Kulsvierne som særligt naivt troende
Mennesker. I 16. Aarh. fortaltes en Anekdote
(optegnet af Luther) om en Kulsvier, som paa
Spørgsmaalet om, hvad han troede, svarede:
»Hvad Kirken tror«. — »Men, hvad tror da
Kirken?« — »Hvad jeg tror«.
V. D.
Kulsvovl, se Svovlkulstof.
Kulsyre, H2CO3. Denne Syre er tobasisk og
eksisterer ikke i vandfri Tilstand, men
indeholdes i den vandige Opløsning af
Kulsyreanhydrid (Kuldioxyd), CO2. Naar man i
daglig Tale bruger Navnet »K.«, menes dermed
oftest det sidstnævnte luftformige Anhydrid,
Kuldioxyd. Denne Forbindelse findes i fri
Tilstand i den atmosfæriske Luft, af hvilken den
udgør omtr. 0,03 Vægtprocent; i større Mængde
findes den i Udaandingsprodukterne, som
indeholder 4—5 % K. Større Mængder Kuldioxyd
udstrømmer af Jorden i vulkanske Egne, f. Eks.
ved Trier og Brohl i Rhin-Egnene; det
sidstnævnte Sted udstrømmer c. 300 kg Kuldioxyd
af Jorden i 24 Timer. I Hundegrotten ved
Neapel danner Kuldioxyd en hel »Sø« paa
Grottens Bund. De Steder, hvor den strømmer ud
af Jorden, kaldes i Italien Mofetter. Ogsaa
i den alm. Jordbund findes rigelige Mængder
Kuldioxyd, og ved Brøndgravning er det ikke
ualmindeligt, at den nygravede Brønd fyldes
delvis med Kuldioxyd, som strømmer til fra de
omgivende Jordlag. Naar Kuldioxyd i Jordens
Indre kommer i Berøring med Vand under højt
Tryk, absorberes den i rigelig Mængde af
Vandet. Det saaledes dannede Kulsyrevand træder
frem for Dagen i mange Mineralkilder, f. Eks.
Selters, og har paa sin Vej i Jorden ofte opløst
forsk. ellers uopløselige uorganiske Stoffer. —
Alt Brønd- og Kildevand indeholder mindre
Mængder Kuldioxyd, og denne bevirker, at
ogsaa saadant Vand holder forsk. Karbonater, f.
Eks. Kalciumkarbonat, i Opløsning. I kemisk
bunden Tilstand findes K. i Naturen som
Karbonater, navnlig som Kalciumkarbonat
(Marmor, Kridt, Kalksten, Dolomit); i Dyreriget
danner Kalciumkarbonat en Bestanddel af
Æggeskaller, Muslingers og Snegles Skaller, af
Koraller og Perler.
Kuldioxyd er Kulstoffers
Forbrændingsprodukt, naar det ophedes under tilstrækkelig
Adgang af Luften: C+O2=C02; det opstaar som
Biprodukt ved Metalilternes Reduktion med
Kul; endvidere dannes det ved alle
Forraadnelses- og Formuldningsprocesser og ved de
fleste Gæringer; fremdeles som
Udaandingsprodukt ved Dyrenes og Planternes Aandedræt.
Det faas ved Ophedning af Metallernes
Karbonater (kulsure Salte) og udvikles derfor i stor
Mængde ved Kalkbrænding, idet Kalksten, som
er Kalciumkarbonat, ved Glødning afgiver
Kuldioxyd: CaCO3=CaO+CO2. Kun
Alkalimetallernes normale Karbonater taaler stærkeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
