- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
878

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulsyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glødhede uden Spaltning; deres Dikarbonater, f.
Eks. Natriumbikarbonat (d. v. s. tvekulsurt
Natron) afgiver Halvdelen af deres Kuldioxyd ved
Ophedning. I det mindre fremstiller man
Kuldioxyd ved Behandling af Marmor med
Saltsyre: CaCO3+2HCl=CaCl2+H2O+CO2.
Teknikken skiller man den naturlig forekommende
ell. den ved Forbrænding vundne Kuldioxyd fra
indblandede Luftarter ved at lede
Luftblandingen i en Opløsning af Natriumkarbonat (Soda),
derved dannes Natriumkarbonat, som
imidlertid ved Kogning af Opløsningen afgiver
Kuldioxyd, der da ved Tryk og Afkøling fortættes
og bringes i Handelen i flydende Tilstand.
Natriumbikarbonatet bliver ved Kogningen til
Natriumkarbonat, der igen anvendes. Kuldioxyd er
en farveløs Luftart, der lugter stikkende og
smager syrlig; den er halvanden Gang saa
vægtfyldig som den atmosfæriske Luft og kan
derfor opsamles i et Kar, som er stillet paa
sædvanlig Maade med Bunden nedad, ligesom den
af samme Grund, trods sin luftformige Tilstand,
kan hældes fra eet Glas over i et andet. Ved
0° og 36 Atm.’s Tryk fortættes den til en
farveløs Vædske; ved + 30° kræves til dens
Fortætning et Tryk af 73 Atm., ved ÷ 30° derimod
kun 18 Atmosfærer.

Kuldioxyd er ikke brændbar og nærer heller
ikke Forbrændingen ell. Aandedrættet; den
afgiver kun Ilt ved Indvirkning af kraftig
virkende Reagenser, f. Eks. til brændende Magnium
ell. Kalium. Halvdelen af sin Ilt mister den,
naar den ledes hen over glødende Kul, hvorved
der dannes Kulilte: CO2+C=2CO. Ogsaa de
grønne Planter formaar under Sollysets
Medvirkning at spalte Luftens Kuldioxyd under
Dannelse af organisk Stof og Udskillelse af Ilt
(se Kulsyre assimilation). Brændende
Legemer slukkes, naar de bringes ned i
Kuldioxyd. Man vil derfor kunne prøve, om der
f. Eks. i en Brønd har samlet sig meget
Kuldioxyd, derved, at man sænker et brændende
Lys ned i den; Lyset vil i saa Fald slukkes, og
et Menneske, der under saadanne
Omstændigheder begav sig ned i Brønden, vilde være
udsat for at kvæles. — Om end Kuldioxyd ikke kan
nære Aandedrættet, saa er det dog en
forholdsvis uskadelig Luftart, og først naar Luften
indeholder større Mængder deraf, virker den
skadelig paa Organismen; indtræder der
Forgiftningssymptomer, da forsvinder de i Alm. hurtig
ved Indaanding af frisk, kulsyrefri Luft.

Kuldioxyd er opløselig i Vand; ved 0° og 760
mm’s Tryk absorberer 1 l Vand 1,7967 l
Kuldioxyd; ved 15° absorberes kun lige Rumfang.
Under stærkere Tryk er de absorberede
Vægtmængder Kuldioxyd proportionale med
Trykket. Dette forklarer, hvorfor kulsyreholdige
Mineralkilder, som kommer fra større Dybder
i Jorden og strømmer ud under stærkt Tryk,
indeholder mere Kuldioxyd, end Vand kan
indeholde under alm. Forhold. Ophæves det
stærke Tryk, da undviger Overskuddet af
Kuldioxyd. — Man tilbereder saadant Kulsyrevand
ved kunstigt Tryk i
Mineralvandsfabrikationen. I fordraabet Tilstand er
Kuldioxyd, CO2, en farveløs, meget letbevægelig
Vædske, som kun i ringe Grad er opløselig i
Vand og svømmer oven paa dette ligesom Olie.
Dets Udvidelseskoefficient er meget betydelig,
endogsaa større end det luftformige Kuldioxyds.
Det fordraabende Kuldioxyd har ved + 7,9°
Vf. 0,9067, men ved ÷ 10,8° Vf. 0,9989. Det
fordamper særdeles hurtigt og forbruger derved
saa megen Varme, at Temp. hurtig synker til
dets Kogepunkt ÷ 78°. Dets kritiske Punkt
ligger ved + 31°, og det kan derfor kun opbevares
i lukkede Kar. Det fabrikmæssig fremstillede
flydende Kuldioxyd (»flydende K.«) gaar i
Handelen paa stærke Jerncylindre og finder
udstrakt Anvendelse i Nutiden ved Fabrikation af
Kulsyrevande og ved Aftapning af Øl o. a.
under Kulsyretryk. Flydende Kuldioxyd findes i
mikroskopisk smaa Blærerum i mange
Mineraler, f. Eks. i Kvarts, Topas, Safir, Augit o. fl.

Fast Kuldioxyd (»fast K.«) dannes, naar
det ovenn. flydende Produkt strømmer ud af
den Beholder, hvori det opbevares; ved det
stærke Varmeforbrug, som finder Sted ved
Fordampningen, stivner en Del af Kuldioxydet
til en snelignende Masse, som er en slet
Varmeleder og kun fordamper langsomt i Luften. Det
faste Produkt har Vf. 1,4; desuagtet svømmer
det løse, snelignende Kuldioxyd paa Vand; i
sammenpresset Tilstand synker det derimod til
Bunds deri og udvikler derefter en
regelmæssig Strøm af K. Hælder man Æter paa fast K.,
dannes under en hvislende Lyd en grødagtig
Masse; denne er en meget virksom
Kuldeblanding; Kvægsølv og Kloroform krystalliserer deri,
og under Luftpumpen kan man bringe dens
Temp. ned til ÷ 116°.

Den egl. K., H2OC3, indeholdes som ovf.
bemærket i Opløsningen af Kuldioxyd i Vand.
Under et Tryk af mindst 12,3 Atm. ved 0° synes
den at kunne eksistere i fri Tilstand, men den
sønderdeles i hvert Fald saavel, naar Trykket
ophæves, som naar Temp. stiger. Den er en
tobasisk Syre, der danner saavel normale som
sure Salte (Karbonater og
Bikarbonater). Karbonaterne (de normale kulsure
Salte) er med Undtagelse af Alkalikarbonaterne
uopløselige i Vand. Bikarbonaterne (de
tvekulsure Salte) af Alkalimetallerne er tungere
opløselige end de normale Karbonater;
Bikarbonaterne af de alkaliske Jordarters Metaller er
opløselige i Vand; derfor er Kalciumkarbonat
opløseligt i kulsyreholdigt Vand, idet der da
dannes Kalciumkarbonat, Ca(HCO2)2, men naar
den fri K. fjernes fra Vandet, udskiller
Karbonatet sig. Karbonaterne af de fleste Metaller
(undtagen Alkalimetallerne) fremstilles, da de
er uopløselige i Vand, ved Fældning af en
Opløsning af et Metalsalt med Alkalikarbonater ell.
Ammoniumkarbonat; dog bestaar de herved
fremkomne Bundfald ofte af basiske
Karbonater
.

Da K. er en meget svag Syre, uddrives den
af sine Salte ved Behandling af disse med de
fleste andre Syrer, saavel uorganiske som
organiske; dog kan den f. Eks. selv uddrive
Cyanbrinte af Kaliumcyanid. K. kendes let paa sit
Forhold over for Kalkvand ell. Barytvand; ledes
den til disse klare Opløsninger af
Kalciumhydroxyd ell. Bariumhydroxyd, fremkommer
der straks et hvidt Bundfald af Kalcium- eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free