Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulsyreassimilation - Kulsyrebad - Kulsyreforgiftning - Kulsyrekilde - Kulsyrevand - Kulsystem - Kulsækken - Kultegning - Kultivator - kultivere - Kultjære - Kultraadslampe - Kultryk - Kultræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De ydre Kaars Indflydelse paa K.
er meget kompliceret. Saa længe Lyset er
svagt, stiger K.’s Livlighed med stigende
Lysstyrke; naar denne har naaet en vis Intensitet
(der ligger betydeligt under Styrken af det
direkte Sollys), vil K. ikke tiltage yderligere. Paa
lgn. Maade gaar det ogsaa med Temp.
Forudsat at der er tilstrækkeligt Lys til Stede, vil
K.’s Intensitet stige med Temp. indtil c. 35°,
og ligeledes vil en Forøgelse af
Kulsyrespændingen kunne bevirke en stærkere K.
(Spørgsmaalet om, hvorvidt man vil kunne forøre
Produktionen af Plantestof ved »Gødning« med
Kulsyre i Væksthuse, er for øjeblikket meget
aktuelt). I Alm. virker de 3 Faktorer, Lys, Temp.
og Kulsyrespænding i Forening, og det bliver da
den af de 3 Faktorer, der er til Stede i
Minimum, der fortrinsvis virker bestemmende m.
H. t. K.’s Intensitet. Endvidere spiller ogsaa
Lysets Farve en Rolle. Særlig virksomme er
den røde Del af Spektret; muligvis spiller
ogsaa de blaa Straaler en Rolle, hvorimod de
grønne Straaler næppe udnyttes i synderlig
Grad.
Ved K. overføres aarlig store Mængder
Kulsyre til Plantestof. En Del af dette aflejres
efter Planternes Død som Humusstof, f. Eks.
som Tørv i vore Moser; ogsaa Stenkullene er
som bekendt Rester af Fortidens Plantevækst.
Største Delen af det organiske Stof overføres
dog ret hurtigt igen til Kulsyre, dels ved
Planters og Dyrs Aandedræt, ved Gæring og
Forraadnelse, dels ved Forbrænding af Ved o. a.
Planteprodukter. Kulstoffet kommer paa denne
Maade til at gennemgaa et stadigt Kredsløb;
Kulsyremængden i Atmosfæren, der skønsvis
anslaas til 2500 Billioner kg, er i Virkeligheden
saa ringe, at den vilde blive forbrugt i et
begrænset Antal Aar ved Planternes K., hvis der
ikke fandt en stadig Nydannelse af Kulsyre
Sted. (Litt.: R. Pedersen, »Planternes
Næringsstoffer, hist. Indledning« [Kbhvn 1893];
Jost, »Lehrb. d. Pflanzenphysiologie«, 3. Opl.
[1913]).
B. J.
Kulsyrebad, Bad i kulsyreholdigt Vand,
enten fra Mineralkilder (naturlig K.) ell.
fremstillet i Badekarret (kunstige K.) (se i øvrigt
Bad, S. 488 og 490).
E. F.
Kulsyreforgiftning optræder, naar
Kulsyren i den indaandede Luft stiger over et vist
Punkt, saa at Kulsyren i Blodet hindres i at
udskilles af Lungerne. Det er en meget høj
Kulsyreprocent i Luften, der fordres hertil.
Først ved 20 % kommer der hastigere
Respiration og Stigning af Blodtryk. Ved 30 %
indtræder stærkere Forgiftning. Der kommer
central Lammelse, Blodtrykket falder og
Aandedrættet bliver langsomt og svagt, for til Slut
at ophøre. — Hos Mennesker er alvorlige
Forgiftninger meget sjældne, da der kun sjældent
findes saa høj Kulsyreprocent i Luften. I
Danmark fremkommer K. hyppigst ved
Brøndgravning. Bekendt er Kulsyrens ejendommelige
Forhold i den saakaldte Hundegrotte (s. d.). Hvor
der i Forsamlinger i lukkede, forholdsvis smaa
Rum optræder Ildebefindende, skyldes dette
ikke i første Rk. Forøgelse af Kulsyren, men
derimod Mangel paa Ilt.
H. I. B.
Kulsyrekilde, Kulsyre-Vand,
Mineralkilde, som alene ell. foruden andre Stoffer
indeholder rigelig fri Kulsyre (se Bad, S. 488).
E. F.
Kulsyrevand, se Kulsyre.
Kulsystem, se Stenkulformation.
Kulsækken, en midt i Mælkevejen i
Stjernebilledet Korset liggende mørk Plet af 8° Længde
og 5° Bredde. I K. er kun synlig for det blotte
Øje 1 Stjerne (af 6. Størrelse), i Kikkert nogle
ganske faa. Aarsagen til K.’s mørke Farve er
kun en Kontrastvirkning. Den mørke Plet i
Mælkevejen N. f. α i Svanen har Easton kaldt
den nordlige K.
J. Fr. S.
Kultegning, se Tegnekunsten.
Kultivator er Navnet paa et harvelignende
Jordbearbejdningsredskab. I tidligere Tid blev
Betegnelsen fortrinsvis anvendt om Redskaber,
som arbejdede dybere end de alm. Harver, og
Navnet er ofte benyttet om forsk. Former af
Grubbere ell. dybtgaaende Redskaber med ret
brede Tandplader. I de sidste 10—15 Aar er
Betegnelsen K. saa godt som udelukkende
anvendt om Harver med buede fjedrende
Tænder anbragte i en Ramme, som bæres af
Hjul. De fleste K. har en trekantet, udelt
Jernramme, to Sidehjul og et lille Støttehjul
fortil. Dybdegangen reguleres, idet man hæver
og sænker Hjulene ved Hjælp af en
Indstillingsstang. K. til 2 Heste har 7—9 Tænder.
Denne Art K. har i den sidste Menneskealder
faaet overordentlig stor Udbredelse; de
fjedrende Tænders væsentligste Fordel bestaar i,
at de slipper Ukrudtsrødder bedre end de
stive; de egner sig dog ikke til dybere
Bearbejdning paa fugtig, leret Bund, da den
klæge Jord skydes op foran den brede flade
Tandstilk og giver ved Indtørring et knoldet
Saabed.
A. C-n.
 |
| Grubber. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
