Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulturplanter - Kulturvidenskaber - Kultus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retninger. I særdeles mange Tilfælde er
Aarsagen at søge i Planternes »Tilpasningsevne«.
Naar saaledes talrige Arter har udviklet sig i
Retning af en større Produktionsevne, da
ligger Grunden dertil for en væsentlig Del i den
Omstændighed, at de har »tilpasset« sig til
de gunstigere Ernæringskaar, der som oftest
bliver K. til Del. Forskellighederne i
Voksetidens Længde, Haardførhed og Nøjsomhed er
ofte udviklede som Følge af længere Tids
Dyrkning under forsk. ydre Livskaar. Hermed kan
igen Forholdet over for Sygdomsangreb staa
i Aarsagsforbindelse. I andre Tilfælde er
Ændringerne fremkomne som Følge af en mere
ell. mindre planmæssig Indgriben fra
Menneskets Side, idet man har iværksat forsk.
Former af »Forædlingsarbejde«. Dette tager netop
Sigte paa at bringe en ell. anden værdifuld
Egenskab til videre Udvikling ell. at
frembringe ny Egenskaber hos de paagældende
Kulturformer. Et overordentlig stort Antal ny om end
ingenlunde altid værdifuldere Kulturformer er
fremkomne som Resultat af dette Arbejde. Man
benytter i dette Øjemed enten Udvalg, idet man
til Formering udsøger det ell. de Individer, der
skønnes at være videst fremme i den attraaede
Udviklingsretning. Eller man anvender
Krydsning mellem nærstaaende Arter ell. (hyppigst)
mellem forsk. Former inden for samme Art,
idet man herved tilsigter at forene de to
Forældres særlig gode Egenskaber i Afkommet.
Eller man benytter endelig »Mutationer« som
Grundlag for Tilvejebringelsen af ny
Kulturformer. — Den nærmere Udredning af
Aarsagerne til Ændringerne hos K. hører ind
under den moderne Biologis Forskningsomraade.
Hvad K.’s Alder angaar, da ved man, i alt
Fald for de egl. Nytteplanters Vedk., i de fleste
Tilfælde ikke noget sikkert om, hvornaar denne
ell. hin Art først er inddragen under Kultur.
For manges Vedk. gaar Dyrkningen tilbage til
den forhistoriske Tid. Dette er særlig Tilfældet
med saadanne K., som afgiver umiddelbare
Nødvendighedsartikler for Mennesket, navnlig
Nærings- og Spindplanter. Fra den forhistoriske
Tid har man saaledes i Europa — væsentlig
Syd- og Mellemeuropa — fundet Rester af
Hvede, Rug, Byg, Havre, Hirse, Ærter,
Vikker, Hestebønner, Linser, Fladbælg,
Havebønner, Æbler, Pærer, Blommer, Kirsebær, Oliven
Valnødder, Ferskener, Hindbær, Brombær,
Jordbær, Vin, Mandler, Hør, Valmue, Pastinak
o. fl. Men ogsaa adskillige Luksus- og
Prydplanter er ældgamle som K. Derimod er de egl.
Foderplanter for største Delen af forholdsvis
ny Dato, og fl. af disse, navnlig de fleste af de
i Kløver- og Græsmarkerne dyrkede Arter,
afviger endnu kun lidet, stundom intet, fra de
tilsvarende vildt voksende Arter.
M. H. t. geografisk Udbredelse forholder K.
sig meget forsk. Medens nogle er
indskrænkede til meget begrænsede Lokaliteter, er
andre udbredte under vidt forsk. Himmelstrøg.
Af Kornarterne tilhører Rug, Havre og Byg
væsentlig de tempererede Lande, Rugen
nærmest Nord- og Mellemeuropa; Hveden dyrkes
lige fra koldt tempererede til subtropiske Egne
i alle Verdensdele; Majsen dyrkes overvejende
i Amerikas og Europas varmt tempererede
Egne, og Risen er en nærmest tropisk Kornart.
Det samme er Tilfældet med Bomuld,
Sukkerrør, Kaffe, Te, Peber o. m. a., medens
Kartofler, Tobak, Hør o. fl. dyrkes næsten fra den
nordlige Polarkreds til Ækvator. De i
Nordeuropa dyrkede Arter af Rodfrugter og
Bælgplanter tilhører væsentlig det tempererede
Europa. — Se i øvrigt de enkelte Arter.
K. H-n.
Kulturvidenskaber staar som Modsætning
til Naturvidenskaber. Disses Genstand er en
Nødvendighedens og Lovmæssighedens Verden,
hines en Frihedens og Formaalenes Verden.
Naturvidenskaberne forholder sig til et System
af uforanderlige Love og Aarsagssammenhæng,
der forløber uden Indvirken af Mennesket, der
kun kan opnaa at beherske Naturen ved at
erkende disse Love og adlyde dem. K. forholder
sig til et System af menneskelige Formaal og
Værdier, til Kulturens Frembringelse, ɔ: til alt,
hvad der af Mennesket er frembragt, dannet
og formet ved bevidst formaalsbestemt
legemligt og aandeligt Arbejde. Alt dette maa føres
tilbage til menneskelige Interesser og derved
givne Vurderinger af Formaal og Midler. —
De socialt-objektive Dannelser, der særlig er
K.’s Genstand, er Sprog, Samfund og Stat,
Økonomi, Ret og de aandelige Kultursystemer:
Videnskab, Kunst, Sædelighed og Religion,
altsaa Filologi, videnskabelig Samfundslære ell.
Sociologi, Historie i videste Bet.,
Nationaløkonomi, Statsvidenskab, Retsvidenskab og
Aandsvidenskaberne i snævrere Bet. (i videre
Forstand falder de sammen med K.), saasom
Erkendelses- og Videnskabslære og Filosofi,
Æstetik med de Videnskaber, der behandler
Litteratur og Kunst, og Etik og Religionsvidenskab.
Cl. W.
Kultus (lat. cúltus, »DyrkeLse«), Indbegrebet
af gudstjenstlige Handlinger, saavel i hedensk,
som i kristelig Religion; den synlige Side af
Gudsdyrkelsen i Modsætning til den blot indre
Religiøsitet, der ytrer sig i Hjertets Fromhed
og den moralske Livsvandel.
Jo længere man søger tilbage i Religionernes
Rk., des større Rolle spiller de kultiske Skikke,
ja de laveste Former af Gudsdyrkelse bestaar
saa at sige ikke af andet end K. Vi bemærker
her, hos vilde og hos forhistoriske Folk, to
Sider ved K.: den materielle, Gudernes
Bespisning ell. Forplejning, og den
aandelige, Anraabelsen ell. Besværgelsen af
Guderne, hvilken paa dette Trin har meget
haandgribelige Ytringer: Sang, Raab, Fagter,
Dans; ell. Mumlen og hemmelighedsfulde
Ceremonier. I begge Former har K. til Hensigt at
sikre sig de venligsindede Guders Hjælp i alle
Livsforhold og at afvende de onde Guders ell.
Dæmonernes Vrede. Ved Forplejningen lokker
man Gaderne ell. giver dem Kraft til at
arbejde til Menneskenes Vel (styre Naturen, give
Frugtbarhed, Sejr over Fjenderne), ved
Besværgelsen tvinger man dem dertil. Den ældste
K. er overvejende praktisk, materielt
interesseret, og dens ydre Optræden har
Karakter af Trolddom ell. Magi.
I selve Ofrene, der i hedenske Religioner
danner K.’s Hovedbestanddel, er der en tydelig
Udvikling at se. Om deres opr. Form kan vi
endnu gøre os Begreb, naar der Juleaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
