Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kultus - Kultusministeriet - Kulugli - Kuluri - Kulør (Farve) - Kulør (Sukkerkulør) - Kum (i geografiske Egennavne) - Kum (By i Persien) - Kuma - Kumamoto - Kumaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hengivelse i Gudsforholdet og Menneskepligterne,
ophører den overleverede K. at være noget
ligefremt Udtryk for, hvad den Troende
har paa Sinde, og der sker et vigtigt Skridt i
Udviklingen, idet de kultiske Skikke, alt som
Aandsreligionen udvikler sig, blot opfattes som
Symboler for det hellige. Vi ser derfor ofte
de Mænd, der betegner det religiøse
Fremskridt, vende sig fjendtlig mod den bestaaende
Gudstjeneste ell. fortolke den symbolsk. Talende
er her de jødiske Profetier (Jes. 1, 11 ff.; Hos.
8, 13; Amos 5, 21 ff.; Micha 6, 6 ff.). Ogsaa den
persiske Religionsstifter Zarathustra forkaster
de blodige Ofre; Buddha har ikke den ringeste
Sans for K.; Kristendommen endelig beholder
kun nogle enkelte Træk af den jødiske K., hvilke
den omtyder, og er i hele sin første
(førkatolske) Tid kun i ringe Grad kultisk interesseret.
Først med Romerkirkens Vækst bliver den
kristne K. noget betydeligt, og den hæver sig
nu (især fra Gregor den Stores Tid) til en
Stormagt, der vistnok mere end noget andet
Virkemiddel har tjent til at lægge Verden under
Katolicismens Fødder. Til denne Vækst tjente
det rigtignok, at Kirken absorberede en stor
Mængde hedensk, navnlig rom. K. (skønt ogsaa
gr. Mysterier har givet deres Bidrag), og denne
Blandingsproces gav Kirken en saa meget
fastere Rod i Befolkningen og gjorde Deltagelsen
i K. til dennes egl. Religiøsitet. Man vil derfor
forstaa, at Reformatorerne vendte sig energisk
mod hele dette udvortes Kirkevæsen, Luther
saa vel, hvilken organisatorisk og
andagtsvækkende Magt der laa i K., og vilde beholde langt
mere deraf, end hans tørre Efterfølgere optog:
men Calvin var ubarmhjertig i sin
Kultusudryddelse, og hans Kirke har bevaret Præget
deraf. Som Helhed har Protestantismen dog
lidt under sin ringe Sans for K., og naar den
nu mange St. maa vige for den fremtrængende
Katolicisme, maa Grunden bl. a. søges heri.
Det kan nemlig ikke nægtes, at selv hvor
de kultiske Skikke er erkendte som blotte
Symboler for en aandelig Helligdom, er de dog
en ganske uundværlig Iklædning for denne. De
omgiver det hellige med en Skønhed og
Festlighed, der forstaar at samle Menneskene derom
og stemme Sindet til Andagtens Alvor og Glæde.
Ikke blot for den Enfoldige og Udannede bliver
dette en aandelig Tale, men ogsaa et finere
udviklet Menneske vil skatte denne Symbolernes
Verden, netop fordi han ved, at al vor
Erkendelse er symbolsk, og at de stumme Tegn med
deres historiske Indvielses Kraft ofte har mere
at sige ham end den sammenhængende Tale,
med hvilken man dog kun ufuldkomment kan
udtrykke det højeste. Træffende har derfor en
Mand, der selv udgik af den nøgne
Puritanisme: Skotten Carlyle, kaldt den religiøse K.
»Barken paa Træet«, — et Ydre, der vel kun
synes at være et Hylster, men gennem hvilket
Safterne dog stiger, og uden hvilke Træet vilde
visne. (Litt.: A. Lang, Custom and Myth.
[London 1884]; Samme, Myth., ritual, religion
[London 1887]; I. B. Jevons, Introduction to
the history of religion [London 1902]; Edv.
Lehmann, »Religionsvetenskapen« I, Kap. 2
[Sthlm 1914]).
Edv. L.
Kultusministeriet, se
Kirke- og Undervisningsministeriet.
Kulugli (tyrk.: Slavesønner),
Betegnelse for de til Algérie indvandrede Tyrkers
Børn med indfødte Kvinder. De lever nu især
som Handelsmænd, Kontormedhjælpere o. l.,
navnlig i Alger og Tlemcen. Deres Stilling var
tidligere meget trykket; men efterhaanden gaar
de op i Byernes øvrige Befolkning.
K. B.-S.
Kuluri, Koluri, se Salamis.
Kulør (fr. couleur), Farve; Tendens, Præg;
i Kortspil dels blot Farve, dels i L’hombre
Spader; kulørt, farvet (modsat sort og hvidt)
bruges om den af Hvide og Negre opstaaede
Blandingsbefolkning.
Kulør, Sukkerkulør, en brun, bitter
Vædske, der fremstilles ved Ophedning af
Sukker, navnlig Glykose, som Regel med Tilsætning
af en ringe Mængde Soda ell. Hjortetaksalt og
Vand, og bestaar hovedsagelig af Karamel.
Ved Tilsætningen af de nævnte Salte opnaar
man at faa en kraftig farvende Vædske, der
kan opløse sig klart i Alkohol, hvilket K.,
fremstillet af Sukker alene og ved forsigtig
Opvarmning, ikke gør. Man fabrikerer væsentlig
to Slags K., Rom- ell. Spritkulør, der
kan opløse sig klart i Spiritus af indtil 80 %,
og Øl-, Vin- ell. Eddikekulør, der ikke
kan opløses klart i Spiritus, der er stærkere
end 50 %; sidstnævnte Slags kan fabrikeres af
billigere, mere dekstrinholdig Sukker. K.
benyttes til Farvning af forsk. Spirituosa, bl. a.
til mørke Ølsorter, og til Farvning af Sauce
under Navn af Soya ell. til Forfalskning af
dette.
K. M.
Kum (tyrk.) betyder »Sand« og overført
tillige »Ørken«. Ordet forekommer som
Sammensætning i en Mængde geografiske Egennavne,
f. Eks. Kara-K. ɔ: den sorte Ørken, Kyzyl-K.
ɔ: Rødsand o. s. v.
J. Ø.
Kum (Kom), By i det nordlige Persien,
ligger i en ufrugtbar Egn, 1061 m o. H., 120 km
S. f. Teheran ved Skæringspunktet af fl.
Karavanveje. Byen er forfalden og i Tilbagegang,
Indbyggernes Antal anslaas til c. 20000. Meget
rig er Byen paa muhammedanske Helgengrave,
deriblandt en, der anses for Fatime’s Grav,
hvorfor den besøges af mange Pilegrimme.
M. V.
Kuma, Flod i det østlige Ciskaukasien, 540
km lang, udspringer paa Nordskraaningen af
Kaukasus i Kuban-Omraadet, gennemløber den
nordlige Del af Terek-Provinsen og flyder
derpaa ud i Stepperne i Guvernementet Stavropol,
hvor den opløser sig i en Rk. Smaasøer. Kun
ved Højvande naar Floden det kaspiske Hav.
Den er ikke sejlbar.
M. V.
Kumamoto, By i Japan paa Øen Kiushiu,
ligger ved Floden Sirakava, 8 km oven for
dens Udmunding i Shimabara-Bugten, og har
(1908) 61233 Indb. Byen er Hovedstad for
Provinsen K. og et af Rigets Militærdistrikter. Den
har en Fæstning og en Havn, der dog kun er
tilgængelig for Smaafartøjer.
M. V.
Kumaner, tyrk. Stamme, som i 12. Aarh.
gjorde sig til Herrer i Moldau og Syd-Rusland
og dér blev omvendt til Kristendommen, men
som allerede i det flg. Aarh. bukkede under for
Mongolerne. Nogle fik af Magyarerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
