Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kumaner - Kumani - Kumanien - Kumaon - Kumara - Kumari - Kumassi - Kumbakonam - Kumbriske Bjerge - Kumir - Kum Kale - Kummeovne - Kummer, Ernst Edvard - Kummer, Friedrich August - Kumo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indrømmet Bosted i Ungarn (heraf Betegnelsen
Kumanien), mens de andre forblev østpaa. Fra
dem nedstammer antagelig de kristne, tyrkisk
talende Folk i Bulgarien og Dobrudja.
K. B.-S.
Kumani, Ø i det kaspiske Hav, der opstod
1861 og 7. Maj, da den første Gang blev
iagttaget, havde en Højde af 6 m. I Løbet af
Sommeren sank Øen og var forsvunden allerede i
Novbr. (Litt.: Abich, Ȇber eine im
kaspischen Meer erschienene Insel« [Mémoires de
l’Académie de St. Petersbourg, 1863]).
M. V.
Kumanien, det af Kumanere beboede
Omraade i Ungarn, bestod tidligere af to
selvstændige Distrikter nemlig Kis-Kunság (Lille-K.)
(2423 km2) mellem Donau og Theiss med
Hovedbyen Kis-Kun-Félégyhaza og Nagy-Kunság
(Stor K.) mellem Theiss og Berettyó (1196 km2)
med Hovedbyen Karczag. 1876 blev Lille K.
indlemmet i Komitatet Pest-Pilis-Solt-Kis-Kun
og Stor K. i Komitatet Jász-Nagy Kun-Szolnok.
G. Ht.
Kumaon, se Kamaon.
Kumara, se Skanda.
Kumari (Kanja-K.), Forbjerg, der
danner Forindiens Sydspids, 8° 4′ n. Br.
Almindeligere benyttet er det forvanskede Navn
Kap-Komorin.
M. V.
Kumassi [-’masi.], Coomassie,
Hovedstad i det tidligere selvstændige, nu eng.
Negerrige Ashanti i Øvreguinea inden for Guldkysten.
K. ligger c. 200 km N. f. Cape Coast Castle
mellem Sumpe og Moradser i en dyb, af
skovklædte Bjerge omgiven Dal. Den tidligere
Negerhovedstad blev saa godt som fuldstændig
ødelagt af Englænderne 1874, og den mærkelige
Residens, der efter Sigende var bygget af
Hollændere fra Elmina og til Dels møbleret og
smykket paa europæisk Vis, blev sprængt i
Luften af Lord Wolseley’s Tropper. I det hele er
der kun lidet, der minder om den gl. By. Den
vigtigste Bygning er nu Fortet, der ogsaa er
den eng. Kommissærs Residens, endvidere
Europæernes og de Indfødtes Hospitaler, Baseler-
og Wesleyaner-Missionernes Huse. De Indfødtes
Huse er mest af rødt Ler i ren Ashanti Stil.
I Nærheden af Jernbanestationen ligger
Købmandshusene. 1903 blev der aabnet en
Jernbanelinie fra Seccondee ved Kysten til K., og
mange Købmænd fra Kystbyerne aabnede
Filialer i Byen, saa at den er bleven Centret for
hele Handelslivet i Ashanti. Indbyggerantallet
anslaas (1919) til c. 24000.
C. A.
Kumbakonam (Kombakonam,
Combaconum), By i det sydlige Forindien,
Præsidentskabet Madras, Distriktet Tandshur,
ligger i Kaveri-Deltaet ved Jernbanen fra
Tandshur til Madras og har (1911) 64647 Indb.,
hvoraf Flertallet Hinduer, 2758
Muhammedanere, 1527 Kristne. K. er et af Indiens helligste
Valfartssteder og har mange Templer.
M. V.
Kumbriske Bjerge, d. s. s. Cumbrian
Mountains.
Kumir, d. s. s. Krumir.
Kum Kale (Kum Kalessi), By og
Fæstning i det asiatiske Tyrki, Vilajetet
Konstantinopel, ligger ved det sydlige Indløb til
Dardaneller-Strædet og har c. 2000 Indb. Lige over
for paa den europæiske Side ligger Fæstningen
Sedil-Bahr.
M. V.
Kummeovne, se Glas, S. 767.
Kummer [’komər], Ernst Edvard, tysk
Matematiker, f. 29. Jan. 1810 i Sorau, d. 14. Maj
1893 i Berlin. Efter at have været
Gymnasiallærer i Liegnitz 1832—40 blev K. 1842 Prof. i
Breslau og ansattes endelig 1855 ved Berlins
Univ. 1884 afsluttede han sin mangeaarige
Lærervirksomhed, i hvilken han havde vundet
megen Paaskønnelse, som gav sig Udslag i
Festligheder ved hans 50aarige Doktorjubilæum
1881. K. har i en lang Række Afh., der for
største Delen er offentliggjorte i
Berlin-Akamiets Skr og i Crelle’s Journal, vist sig som en
særdeles betydelig Matematiker. Han staar i
første Række mellem de Matematikere, der har
behandlet de algebraiske Tallegemer; hans
ideale Tal er indførte for at faa Sætningen om,
et Tals entydige Opløselighed i Primfaktorer
udstrakt til algebraiske hele Tal (»Theorie der
idealen Primfactoren der complexen Zahlen«
[1857]). Rigtigheden af den Fermatske Paastand,
at Ligningen xn + yn = zn for n > 2 ikke kan
tilfredsstilles af hele Værdier for x, y og z, har
han bevist for meget omfattende Klasser af
Værdier for n. I Rækkernes Teori har han
opstillet et Konvergenskriterium af overordentlig
alm. Karakter. Han har udviklet den alm.
Teori for Liniekongruenser (se
Liniegeometri) i Crelle’s Journ. Bd LVII og i det særlig
udkomne Skrift Ȇber die algebraischen
Strahlensysteme« (1867) og undersøgt fl. Former af
Flader af 4. Orden (Berlin-Akademiets
»Monatsberichte«, Juli 1863, Crelle Bd LXIV o. a. St.),
derimellem den efter ham benævnte Flade,
hvis 16 Dobbeltpunkter og 16 singulære Planer,
der hver rører Fladen langs et Keglesnit,
danner en meget undersøgt Konfiguration,
d. v. s. Figur bestaaende af Punkter og
Planer, hvor der gennem alle Punkter gaar
samme Antal Planer, og i hver Plan ligger samme
Antal Punkter.
Chr. C.
Kummer [’komər], Friedrich August,
tysk Musiker (1797—1879), var en af Samtidens
ypperste Violoncelspillere, anset baade som
Solist og Kammermusikspiller og som Lærer,
i hvilken Egenskab han uddannede mange
kendte Cellister. K. var ansat i Dresdens
Hofkapel og har skrevet en Del Kompositioner for
sit Instrument samt en Violoncelskole (ny Udg.
1910).
W. B.
Kumo, 1) en af Finlands største Floder
(finsk Kokemäenjoki), der danner Afløbet
for Sydvestfinlands Vandsystem, og som med
sine vidtstrakte Bifloder omfatter et
Flodomraade af 35759 km2. Hovedstrømmen, der har en
Længde af 395 km, har sit Udspring i
Lipokälla paa Suomenselkä (155 m o. H.) og flyder
i sydlig Retning gennem Søerne Ätsäri,
Hänkavesi, Oulovesi-Pärännejärvi, Toisvesi og
Vaskivesi. Herfra løber Floden mod S. gennem
en Rk. sammenhængende Søer, Visuvesi,
Tarjannes Ruovesi og Palovesi til den 263 km2
store Näsijärvi (94 m o. H.). Før sin
Indtræden i Näsijärvi har Vandløbet fra Ø. modtaget
Afløbene fra Pihlavajesi og Tarjannes samt fra
Keurusselkä, Kuorevesi og Ruovesi. Den vældige
Vandmasse, der samles i Näsijärvi, styrter i det
18 m høje Tammerfors ned i Pyhäjärvi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
