Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kumo - Kumpan - Kumptapoh - Kumte - Kumtesele - Kumulation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pyhäjärvi (77 m o. H.) modtager tillige et
betydeligt Tilløb fra S. og kan derfor, trods sin ringe
Størrelse, betragtes som Centralsøen i hele
Vandsystemet. Det sydlige Tilløb opstaar ved
Forening af fl. Vandløb, af hvilke det, der er
Centralsøen fjernest, har sine Kilder paa
Hämeenselkä V. f. Päijänne, flyder ind i Pääjärvi
og derfra under Navnet Teuronjoki ind i
Kernaalanjärvi. I denne Sø udmunder desuden to
andre Strømme, nemlig Lopenjoki og
Renkojoki. Efter at have optaget disse Tilløb bliver
Vandløbet sejlbart indtil Tammerfors og flyder
som en bred Strøm under Navnet Wanajavesi
mod N. forbi Tavastehus ind i Wanajalanselkä.
Her modtager Floden Afløbene fra de talrige
Søer i Satakunta’s og Tavastlands Grænseegne.
Disse danner to sammenhængende Vanddrag;
det nordlige bestaar af Søerne Längelmävesi,
Roine og Mallasvesi, det sydlige af
Hauho-Vanddraget. Adskillige Søer, Fosser og Sunde sætter
Wanajalanselkä i Forbindelse med den centrale
Sø Pyhäjärvi, hvis uhyre Vandmasse gennem
Nokias stærkt brusende Strøm ledes i
sydvestlig Retning til Kulovesi Sø, der ligeledes
modtager Tilløb fra det N. f. liggende
Kyros-Vandsystem. Først efter at have passeret to med
Kulovesi sammenhængende Søer antager
Floden Navnet Kumoelf. Elven flyder først mod
SV. til Hvittis, hvor den fra venstre Side
optager Loimijoki. gør derpaa en skarp Bøjning
mod NV. og beholder derefter denne Retning
indtil sit Udløb i den bottniske Bugt neden for
Björneborg. Talrige Vandfald karakteriserer
Flodens Løb; dens Munding spærres af en
Sandbanke, som hindrer større Fartøjer i at løbe
ind i Floden. K. er i sit mellemste Løb sejlbar
fra Vaskivesi paa en Strækning af c. 100 km
til Tammerfors og for mindre Skibe fra
Mundingen til Ruskela Fos. 15 km oven for
Bjørneborg, hvortil Skibe med indtil 3 m’s Dybgaaende
kan sejle. Flodens Bredde veksler mellem 100
og 300 m, dens Dybde, undtagen i Mundingen
og ved Vandfaldene, mellem 3,5 og 8 m. K.
har fra gl Tid været bekendt for sit Lakse- og
Hæltfiskeri. Af stor økonomisk Bet. er den
Drivkraft, der afgives af de talrige Vandfald,
og som har gjort K. til Finlands vigtigste Flod
i industriel Henseende. 2) Sogn i Åbo og
Bjørneborgs Len, tæt ved Kumoelv.
G. Ht.
Kumpan (Kompan af fr. compain, egl.
Brødfælle, jfr. fr. compagnon), Kammerat i
foragtende Bet.: Deltager, Medvider; Personage,
ussel Fyr o. l.
Kumptapoh, d. s. s. Kintampo.
Kumte, se Kumtesele.
Kumtesele (af tysk »Kummet«, »Kummt«),
fejlagtig ofte skrevet Compteseletøj. Til
Trækbrug anvendes alm. Bringesele ell. K., der
har Navn henh. efter det brede Læder,
Bringestykket, der ligger foran paa Hestens Bringe,
ell. efter den Krans, Kumten, der anbringes
om Hestens Hals. Fra begge overføres Hestens
Træk gennem Skaglerne til Byrden. Fordelen
ved Kumten er, at Skaglerne kan fæstes højere
oppe paa Hestens Skulder, saaledes at
Skulderbladets fri Bevægelse hindres mindre end ved
Bringestykket, der altid maa anbringes
nærmere ved Skulderbladets nederste Ende for ikke
at trykke mod Hestens Strube. Ved
Forspænding med fast Hammel vil Kumten endvidere
foraarsage en mindre udstrakt Gnidning med
Huden end Bringestykket, som ligger nær den
Del af Skulderbladet, der gør det største
Udslag under Bevægelsen. Ved løse Svingler
kommer dette Forhold ikke saa meget frem, fordi
Svingelen her giver efter, og Bringestykket
derfor ikke trækkes frem og tilbage over Bringen,
naar Hesten bevæger sig. Fordelen ved
Bringeselen er, at Bringestykket passer til enhver
Hest, medens Kumten i Form og Størrelse maa
tilpasses efter den Hest, hvortil den skal
anvendes. Ligger den nemlig ikke til med hele
sin Flade, vil enkelte Punkter af den komme til
at trykke særlig stærkt og gnave Hesten; er
den for stor, ligger den ikke roligt, og er den
for lille, klemmer den mod Hestens Hals i St
f. navnlig at støtte mod Skulderen og Bringen.
For at der kan opnaas et roligt Leje under
Kørselen, maa endvidere Jernstellets Øjer,
hvortil Skaglerne fæstes, omtr. sidde i Højde med
Midten af Hestens Skulderblad. Den simpleste
Form af Kumte er det gammeldags Bovtræ,
der bestaar af 2 Træstykker, et paa hver Side
af Hestens Hals, oftest med et Underlag af
flettet Halm ell. anden Udstopning. Se
endvidere Seletøj.
(C. G. B.). O. P.
Kumulation (lat.), Sammendyngen. I den
borgerlige Retspleje (Civilprocessen)
Betegnelse for, at fl. Retstvistigheder samles til
Afgørelse under een og samme Proces og det
allerede fra dennes Begyndelse. En alm.
Betingelse for K. er, at vedk. Ret er kompetent til at
paakende samtlige Tvistigheder og samme
Procesart anvendelig paa dem. Om subjektiv
aktiv K. taler man, naar der under
Processen er fl. Sagsøgere, hver med sit ell. sine
særlige Krav; om subjektiv passiv K.
taler man, naar der under Processen gøres
selvstændige Krav gældende mod fl. forsk.
Sagsøgte. Iflg. Retsplejelovens § 250 kan fl. Parter
fra først af sagsøge ell. sagsøges i Forening
under samme Retssag; dog udfordres endvidere
hertil, forsaavidt Kravene ikke har fælles
Oprindelse ell. særlig Lovforskrift hjemler deres
Forening, at ingen af Parterne gør Indsigelse
derimod. Om objektiv K. taler man, naar
samme Sagsøger under eet forfølger fl.
Retsstrætter mod samme Sagsøgte. Objektiv K. kan
iflg. Retsplejelovens § 249 altid finde Sted, selv
om Kravene hviler paa forskellige faktiske og
retlige Grunde og er af ulige Beskaffenhed.
Ved §§ 249 og 250 maa dog erindres, at
§ 286 giver Retten en alm. Beføjelse til at
bestemme, at en Adskillelse skal finde Sted og
et ell. fl. af Kravene forhandles og paadømmes
særskilt.
Ved Siden af den hidtil omtalte opr. K.
kan der tillige tales om en
efterfølgende K. Se herom Adcitation (hvor dog
Henvisningen nu maa ændres til § 253 i St f. §
244) og intervenere; se endvidere under
Kontinuationssøgsmaal og
Kontrasøgsmaal.
Inden for Straffeprocessen er der
hjemlet en — af praktiske Grunde nødvendig —
vid Adgang til under een Sag at forene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
