Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunersdorf - Kunêtra - Kunfuda - Kung - Kung-fu-tse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Rekognoscering og besluttede at angribe den
næste Dag. Angrebet, der indlededes med
heftig Artilleriild, rettedes mod Fjendens venstre
Fløj, der blev bøjet tilbage under Hensyn til
det fra NØ. truende Angreb; dette lykkedes
fuldstændig. Kl. 2 var det russ. Fodfolk her kastet,
og 70 Kanoner gjorte til Bytte. Trods det
preussiske Fodfolks Udmattelse fortsatte Kongen
Kampen, og da han ikke med Fodfolket kunde
gennemføre Angrebet paa Fjendens højre Fløj,
beordrede han General Seydlitz frem til Angreb
med Rytteriet. Generalen, der hverken fandt
Tidspunktet ell. Terrainet heldigt, vægrede sig,
men Kongen fastholdt sin Befaling. Angrebet
førtes frem under de uheldigste Forhold;
Seydlitz saaredes, og det preuss. Rytteri kastedes
i Uorden tilbage paa K. Kongen forsøgte endnu
en Gang at føre sit Fodfolk frem, men
forgæves, og da Laudon gik frem til Angreb,
opløstes alt i vild Flugt. Kongen fik 2 Heste skudt
under sig og reddedes kun fra Fangenskabet
ved Ritmester Prittwitz’ modige Optræden. I
fuldstændig Uorden, kun forfulgte af Kosakker,
naaede Preusserne de anlagte Broer, over
hvilke Kongen den næste Dag førte Resterne af sin
Hær til en Lejr ved Reitwein. Preussernes Tab
i Slaget udgjorde over 18000 Mand og 192
Kanoner. De Allieredes Tab var c. 17000 Mand.
Sejrherrernes Uenighed hindrede dem i at
drage den fulde Fordel af den vundne Sejr.
(B. P. B.). E. C.
Kunêtra, El-K., Hovedstad i Landskabet
Djolan i det nordlige Palæstina, ligger 65 km
SV. f. Damaskus, har mange Ruiner og er
væsentlig beboet af Tsherkesser.
M. V.
Kunfuda, By i tyrk. Arabien, Vilajetet
Jemen, Havnestad for Landskabet Asir, er kun
tilgængelig for smaa Skibe.
M. V.
Kung, Prins, kin. Statsmand, (1833—98), var
Broder til Kejser Hienfong og fik Septbr 1860
det Hverv at underhandle med den eng. og
fr. Kommissær samt sluttede Freden i
Tientsin og senere Traktaten med Rusland. Marts
1861 blev han Leder for Udenrigsministeriet,
og da Kejseren var død Aug. s. A., overtog
han i Novbr Regentskabet, efter at have
styrtet det tidligere Regentskab af 8 Mandariner
af det gammelkinesiske Parti og ladet dem
henrette. Han opnaaede europ. Hjælp mod
Taipingernes Opstand og søgte at beskytte de
Kristne og hævde Trosfriheden samt
vedligeholde et godt Forhold til de fremmede
Magter. 1865 blev han vel for en kort Tid fjernet
fra Styrelsen, for at de to Enkekejserinder
kunde vise sig som Magtens rette Indehavere,
men var ellers ved Roret, ogsaa under den
efterfølgende Kejser Kwangsu (en Søn af hans
yngre Broder), lige indtil Apr. 1884, da han
afgik i Misbilligelse af Krigen mod Frankrig.
1894 blev han paa ny Udenrigsminister indtil
sin Død.
E. E.
Kung-fu-tse ell. rigtigere Kong-tse
(latiniseret: Confucius), kin. Vismand og Lærer, f.
551 f. Kr., d. 478 f. Kr., var født i
Hertugdømmet Lu i den nuværende Prov. Shantung.
Her herskede, som dengang overalt i Kina,
de urolige Tilstande, som er betegnende for
en allerede forfalden Feudaltid. Hans Liv blev
præget af denne politiske Uro; han levede i
forsk. Riger og mange Aar i Landflygtighed.
»Jeg er en Mand fra Øst og Vest«, sagde han
om sig selv. Hans Livs Bestræbelse blev at
skaffe Orden og Ro til Veje i de Samfund,
hvor han virkede, og han søgte at gøre dette
gennem at knytte disse fastere til de gl. kin.
Traditioner. Forsaavidt disse Traditioner var
religiøse, fornemmelig bestaaende i Kultus og
Ritual, kan man kalde ham en religiøs
Reformator, i øvrigt maa han mere betegnes som
Statsmand og Moralist, men paa ingen Maade
som Religionsstifter.
Om K.’s Ungdom vides kun, at han under
knappe Kaar, som Søn af en Officers Enke,
opdroges saa vei, at han med 22-Aars Alderen
kunde optræde som Lærer. Et ulykkeligt
Ægteskab skal have drevet ham til efter sin Søns
Fødsel at forlade Familielivet og den praktiske
Stilling som Forvalter af et stort Hus’
Ejendomme, som han hidtil havde beklædt. Medens
bestandig fl. Disciple samledes om ham, fik
han samtidig Lejlighed til at fortsætte sine
Studier. Navnlig fordybede han sig med
Forkærlighed i Fortidens Historie og Indretninger.
Paa dette Omraade blev han en betydelig
Kender, og denne antikvariske Interesse, som han
forfulgte indtil sin høje Alder, kom for en stor
Del til at præge hans Livsværk. Særlig under
et Besøg i Aaret 517 i Kejserdømmets
Hovedstad Loh-yang fik han Lejlighed til at
studere saavel de gl. Helligdomme som de
kejserlige Arkiver og fik derved ogsaa Materiale
til sit Forfatterskab.
Af de 9 kanoniske Bøger, som er forbundne
med K.’s Navn, skal i Virkeligheden kun een
være forfattet af ham selv, nemlig
Tschun-tsiu (Annalerne), hans Fødelands, Lu’s Hist. De
3 andre, der betegnes som King (Bøger),
Schu-king (Historiens Bog), Schi-king (Sangenes
Bog) og Yih-king (Vandringerne), er blot
samlede ell. redigerede af ham. Større Værdi for
Kendskab til ham selv har bl. disse Skrifter
de 4 saakaldte Schu, som stammer fra hans
Disciple, men som indeholder adskillige af hans
Udtalelser.
K.’s første Forfatterskab falder i Aarene
517—501, efter hvilken Tid han var i
praktisk Statstjeneste i Lu som Borgemester i
Byen Shung-tu, som han paa kort Tid bragte
i saa god Stand, at Hertugen af Lu
forfremmede ham til Tilsynsmand over de offentlige
Arbejder og snart efter til Kriminalminister.
Hans jur. Natur fik her sin rette Virkeplads;
han forbedrede og hævdede Lovene saa vel og
bragte Hertugdømmet til en saadan
Blomstring, at skinsyge Nabostater efter Sagnet
skal have søgt igen at nedbryde Sæderne i Lu
med rigelige Gaver af Heste og Danserinder,
saa at den strenge Statsmand af Misfornøjelse
hermed forlod sit Fædreland. I 13 Aar
vandrede han nu fra Land til Land som Lærer
og Raadgiver, ogsaa i Statssager, men uden
fast Ansættelse ell. varig Indflydelse paa
noget enkelt Sted. Først i Aaret 483 blev han
kaldt tilbage til Lu, hvor han tilbragte de sidste
5 Aar af sit Liv med Studier og med
Afslutningen af sit Forfatterskab, navnlig Annalerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
