Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kungsbacka - Kungsholm - Kungsör - Kungtshang - Kungur - Kungälf - Kunia - Kunigunde - Kunjut - Kunkels - Kunowski, Albrecht von og Felix von - Kunsan - Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K. nævnes i 14. Aarh. og har altid været en
ubetydelig By. (1910) 1104 Indb.
G. Ht.
Kungsholm, 1) en af de Øer, paa hvilke
Sthlm ligger. Se Stockholm.
2) Fæstning, der forsvarer Indløbet til
Karlskrona, ligger paa en lille Ø tæt ved den
vestlige Side af Tjurkøen.
G. Ht.
Kungsör, 1) Flække med livlig Handel og
Søfart i Västmanlands Len ved Arboga-Aaens
Udløb i Mälaren.
2) gl Kongsgaard, der tidligere kaldtes
Ulfvesund og ofte var beboet af kgl. Personer.
I Særdeleshed var K. et yndet Opholdssted for
Karl XI. Det af ham beboede Kungshuset, der
var bygget af Træ, ødelagdes 1822 af en
Ildebrand.
G. Ht.
Kungtshang, By i Prov. Kansu, Kina, ved
Weiho, 80000 Indb.
M. V.
Kungur [kun’gur]. By i det østlige Rusland,
Guv. Perm, ligger 94 km SSØ. f. Perm ved
Irens og Sylvas Sammenløb og paa den store
transsibiriske Jernbane. C. 20000 Indb.
Betydelige Talgkogerier, Garverier, Fabrikation af
Skotøj samt Handel med Korn, Jernvarer og
Skotøj. I Nærheden ligger i et Kalkbjerg den
store K. Hule.
G. Ht.
Kungälf [’kuŋælv], By i Bohus Len,
Sverige, ligger særdeles smukt paa højre Side af
Göta-Elvens nordlige Udløbsarm, Nordre Elf.
(1909) 1546 Indb. Vigtigste Næringsvej er
Agerbrug. K. er nu en af Sveriges mindre Smaabyer,
men tillige en af de ældste og minderigeste.
Allerede Aar 900 eksisterede K. som Købstad
under Navn af Konungahälla, men laa da c. 2,5
km nærmere Udløbet af Nordre Elf. I 10., 11. og
12. Aarh. omtales K. ofte som Mødested for
Nordens Konger, og særlig er Fredsmødet 1101
mellem Inge den Ældre, Magnus Barfod og
Erik Ejegod kendt. Sigurd Jorsalafar, som ofte
opholdt sig i K., udvidede og forskønnede Byen
og rejste et befæstet Slot i den. K. var dengang
Norges rigeste og betydeligste Handelsby. Men
allerede 5 Aar efter Sigurd Jorsalafar’s Død
(1135) blev den ødelagt i Bund og Grund af
vendiske Vikinger. Den blev vel atter opført
paa sit gl. Sted og var stadig under
Borgerkrigene i Norge en vigtig Plads, men naaede
aldrig sin tidligere Velstand og Anseelse. Til
Byens Forsvar opførte Kong Haakon den Gamle
i Midten af 13. Aarh. paa en Holm i Floden
Fæstningen Ragnhildarholm ell. Miklaborg. Ved
Beg. af 14. Aarh. forsvinder denne af Historien
og erstattes af den af Haakon Haalægg paa
Bagaholmen grundlagte Fæstning Bohus. I
Unionstiden gik K. stadig tilbage. 1563 plyndredes
og brændtes K. af Svenskerne, 1612 gentog
dette sig, hvorefter den flyttedes til den Holm,
paa hvilken Bohus ligger, og fik da Navnet
Kongelf. 1645 blev K. skudt i Brand af
Svenskerne, og 1676, da Byen allerede i fl. Aar
havde tilhørt Svenskerne, blev den atter
ødelagt af disse, for at den ikke skulde yde
Fjenderne Beskyttelse. 1680 flyttedes K. til sin nuv.
Plads. (Litt.: Höjer, »Konungariket Sverige«
[Sthlm 1881]; Lagervall, »Anteckningar
öfver staden Kungelf« [Alingsås 1876]).
G. Ht.
Kunia [’kunja] (Ile des Pins), Ø ved den
sydøstlige Spids af Ny-Kaledonien, har et
Areal af 160 km2 med 635 Indb. K.
producerer Sandeltræ og er Hovedstation for den
rom.-kat. Mission.
M. V.
Kunigunde, 1) den Hellige, Grev Siegfried
af Luxembourg’s Datter og gift med Kejser
Henrik II, efter hvis Død 1020 hun blev Nonne i
det af hende selv stiftede Kloster Kaufungen
ved Kassel. Hun døde 3. Marts 1031 og blev
begravet ved Siden af sin Husbond i
Domkirken i Bamberg. 1200 blev hun helligdømt. 2)
den Hellige, Kong Bela IV af Ungarns Datter
og gift med Kong Boleslav den Kyske af Polen,
efter hvis Død 1279 hun blev Nonne i det af
hende selv stiftede Kloster Sandecz. Hun døde
1293 og helligdømtes 1690. 3) K. af Eisenberg,
kaldet Kunne, gift 1274 med Landgrev
Albrecht den Vanartede af Thüringen, med hvem
hun før Ægteskabet havde en Søn. For at
legitimere denne Søn bar hun ham under sin
Kappe, medens hun blev viet. Da Landgreven vilde
gøre denne Søn til sin Arving, kom det til
blodige Kampe mellem ham og hans andre
Sønner; under disse døde K. 1290.
L. M.
Kunjut (Kunshut), kashmirsk Vasalstat
paa Sydskraaningen af Karakorum i britisk
Indien, bragtes under britisk Herredømme 1892.
Hovedstad er Baltit med c. 1500 Huse.
M. V.
Kunkels [’koŋkəls], let overstigeligt Pas i
Glarneralpernes Sardona-Gruppe, der forbinder
Tamina- og Rhin-Dalen straks N. f.
Sammenløbet mellem Vorder- og Hinterrhein.
Pashøjden 1351 m.
G. Ht.
Kunowski, Albrecht von, tysk Læge,
f. 4. Juli 1864, og Felix von, tysk General,
f. 10. Apr. 1868, Opfindere af den tyske
»Nationalstenographie« (se Stenografi).
Brødrene udgav 1893 i Fællesskab et eget
stenografisk System under Navn af »Deutsche
Kurzschrift« og lod dette 1897 udgaa i forbedret
Form. 1895 fremkom de med et teoretisk Værk,
»Die Kurzschrift als Wissenschaft und Kunst«,
som med eet Slag stillede dem i første Række
blandt de stenografiske Teoretikere. 1897 tog
de Del i Sammenslutningsforhandlingerne
mellem de tyske vokalskrivende Systemer
(Arends-Roller) og opnaaede her at faa deres
Systemudkast vedtaget som Fællessystem for en Del
af disse Systemers Tilhængere under Navn af
»Nationalstenographie«. Denne staar nu som
den trediestørste af de tyske Stenografiskoler.
A. W.
Kunsan, lille Havnestad paa Koreas
Vestkyst.
M. V.
Kunst (af »Kunnen«). I videre Forstand
forstaar man ved K. enhver ved Øvelse
erhvervet Færdighed ell. Dygtighed (Koge-K.,
Gymnastikerens K.), og ogsaa, naar et vist
Indbegreb af Viden kræver en vis lykkelig Takt
for at anvendes, taler vi om K. (Lægens K.).
Men i snævrere ɔ: ren æstetisk
Forstand forstaar man ved K. kun de saakaldte
skønne ell. fri K., som man plejer at
adskille fra de ufri, mekaniske. De fri K.
tilsigter en æstetisk Virkning, ɔ: til Anskuelsen
af Kunstværket skal der knytte sig et
umiddelbart og begærfrit ɔ: frit Behag. De ufri K.,
som Kunsthaandværkv og alm. Bygningskunst,
forfølger derimod ogsaa andre Formaal, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
