Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunsthistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aandfuldt skrevne Bøger: Fromentin’s Maîtres
d’autrefois og Brødrene de Goncourt’ L’art du
dix-huitiême siècle satte dybe Mærker i K.
Repræsentanter for en paa indgaaende
Kildestudier hvilende K. var Chennevières (d. 1890)
og E. Müntz. Chennevières viste bl. a. i sin
Recherches sur la vie et les œuvres de quelq.
peintres provinc, de l’ancienne France
(1847—62) Vej til den Udnyttelse af Provinsarkiverne,
hvormed flittige Hænder rundt om har været
i Gang; Müntz, en meget og bredt skrivende
Lærd, har ved sine Studier af Renaissancetiden
(særlig den ital.) bragt meget nyt Stof for
Dagen. Paa Kobberstikkunstens Omraade har
bl. a. De Laborde, de Lostalot og Duplessis
udmærket sig. Af kunsthistoriske Navne kan
fremdeles bl. m. a. anføres: de to Gruyer’s,
Courajod, Gonse (La sculpture franc., 1895), P.
Mantz, Havard (især Kunstindustri), G.
Seailles, Dargenty, Alexandre, Roger Portalis, E.
Michel (»Rembrandt«), Yriarte, Bouchot,
Billedhuggeren Guillaume, Ephrussi, Leroi, Roger
Marx, L. Hourticq, P. Durrieu, E. Magne, P.
Lafond, E. Mâle, A. Michel, R. Koechlin, L.
Bénédite, Jouin, Roger Milès, O. Merson, J.
Baschet, H. Marcel, Guiffroy, Th. Duret (om
Impressionismen) o. s. v. Ved Siden af
Fagtidsskrifter (om Bygningskunst etc., endvidere
Archives de l’art Français) fik Frankrig et
ypperligt, endnu levende Kunsttidsskrift: Gazette
des beaux-arts (s. d.) (med Chronique); andre
Tidsskr: L’Art, La Revue de l’Art, Les Arts
(fra 1902), La Bulletin de la vie Artistique; den
under Jul. Comte’s Ledelse af Administration
d. beaux-arts udgivne Samling: Bibliothèque de
l’enseignement des beaux-arts har givet en
Mængde Monografier af Fagmænd;
Kunstnerbiografier leveres i Saml. Artistes célèbres; ved
Müntz udkom Bibl. internat. de l’art; Lafenestre
og Richtenberger søgte i La peinture en
Europe. Catalogues raisonn. at give et Vue over
Europas største Malerisamlinger. Vigtige
Haandbøger og Leksika: Havard, Dictionnaire de
l’ameublement et de la décoration (4 Bd,
1887—90), J. Martin, Nos peintres et sculpteurs.
Portr. etc. suiv. d’une notice sur les salons
depuis 1673 (1897 ff.), Bellier de la Chavignerie
et Auvray, Dictionn. génér. d. artistes de l’école
franç. (2 Bd, 1882—85, Suppl. 1887), Dictionn.
de l’académie d. beaux-arts (fra 1858), Guédy,
Dictionn. univers. d. peintres anc. et contemp.
(2. Udg. 1892), Lami, Dictionn. d. sculpt. franç.,
Béraldi, Les graveurs du 19. siècle, Bénézit, Dict.
d. peintres etc. (1911 fl.), Bosc, Dictionn. de
l’art, de la curiosité etc. (1883) og Adeline,
Lexique des termes d’art (1884); Aarbogen
L’année artistique. I Beg. af 19. Aarh. blev K.
kyndig dyrket i Spanien af Cean Bermudez,
der 1800 skrev det for sin Tid udmærkede
Diccionario historico de los mas illustros
professores de las bellas artes en España (6 Bd),
Contreras har indlagt stig store Fortjenester af
maurisk Kunst; andre kendte Navne:
Manjarres, Villaemil, Caveda, P. Madrazo, Beruete
(Velasquez [1898]) etc. Vigtige større
Publikationer: Museo español de anliguedas,
Monumentos arquitectonicos de España, Series de
monografias d. historia y arte.
I Italien fulgte K. (der indtil c. 1800 er
berørt ovenfor) med i de alm. europ.
Strømninger, tog sin Part af Antikstudiet, som dets
egne store Samlinger gav saa stærkt Anvisning,
paa, og senere i de mange Forskninger i
Middelalderens og den nyere Tids Kunst, hvis
vigtigste Studiemark netop var Italien selv. Det
var dog Udlændinge, mest fr. og tyske, der gik
i Spidsen for Udnyttelsen af Landets rige
Kilder (i Museer, Kirker, Arkiver etc.) for K.;
men snart udfoldedes der i saa Henseende et
meget ihærdigt Arbejde (Milanesi, Venturi etc.)
fra Nationen selv. Visconti, Bossi, Cicognara,
Inghirami, Rosellini, Serradifalco, de Rossi (om
Katakomberne), Selvatico, Gualandi, Rosini,
Gotti (Michelangelo’s Levned [1875]) og Uzielli
(Lionardo d. Vinci [1872—84]) var, paa vidt
forsk. Omraader, kunsthistoriske og rent
arkæologiske, nogle af de væsentligste Bærere af 19.
Aarh.’s ital. K. Milanesi’s Navn er især knyttet
til den store Kommentarudgave af Vasari.
Cavalcaselle’s store Bet. for Studiet af ældre (ital.
og nederlandsk) Malerkunst er alt tidligere
omtalt. Ligesaa den i det tyske Sprog under
Mærket Ivan Lermolieff skrivende Morelli, der skarpt
angriber Cavalcaselle’s Resultater. De mange ny
Resultater, A. Venturi har beriget K. med, er
bl. a. nedlagt i det fra 1880 udkommende
vigtige Kildetidsskrift Archivio storico dell’ arte,
nu fortsat som l’Arte, og i Storia dell arte ital.
(1901 ff.), Beltrami (Lionardo), Cattaneo,
Molmenti (Correggio, Tiepolo etc.), Ricci (Correggio
[1897]) og L. Serra er andre kunsthistoriske
Navne af nyere Datum ligesom Frizzoni, der
slægter Morelli paa. I Bolletino d. publicazioni
ital. findes for 1897 en Fortegnelse over alt,
hvad der findes af Statuer, Malerier, Mønter
etc. i ital. Biblioteker. Et moderne Tidsskrift
foreligger i Emporium, et Kunstnerleksikon i
A. de Gubernatis: Dizionario d. artisti ital.
vivanti (Firenze 1889 ff.).
Belgisk og hollandsk K., naturlig
henvist til Forskninger i Hjemlandets rige
Kunststof, har hævdet sig en smuk Plads i den
internationale Kappestrid. I Belgien har M. Rooses
indlagt sig megen Fortjeneste (Værk om
Rubens etc.). Endvidere kan nævnes bl. a. Th. v.
Lerius, Michiels (Histoire de la peinture
flamande [2. Udg. 1865—74]), Hymans og
Wauters, C. Lemonnier, Fierens-Gevaert; L. og E. L.
Taeye har behandlet belg. Plastik. I Holland
har Forskningen væsentlig samlet sig om
gammel-hollandsk Maleri, med Rembrandt som
Centrum, Scheltema skaffede saaledes i sit
Værk fra 1853 nyt Lys over Rembrandt’s
Livsforhold, Vosmaer trængte dybere ind, og i
Bredius’ Arbejder naaede Rembrandts-Forskningen
sin foreløbige Kulmination. Ved sine Værker
»Die Meisterwerke d. Rijksmus. zu Amsterdam«
(1887), »Die Meisterwerke d. kgl.
Gemäldegalerie z. Haag« (1890) m. m. og med sine Bidrag
til det udmærkede, fra 1883 udkommende »Oud
Holland« fik Bredius tilvejebragt en Fylde af
vigtigt positivt Stof. Grundlæggende for K. blev
ogsaa »Quellenischriften z. holl. Kunstgesch.«
(10. Bd 1918) ved C. Hofstede de Groot. I 19.
Aarh.’s Midte faldt v. Westrheene’s Forfatterskab
(»J. Steen« m. m.); senere bl. m. a. de Roever’s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
