Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kunstige Lemmer - kunstig Ernæring - kunstige Tænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brugen af k. L. er en Øvelsessag, hvori
enkelte Invalider bliver Mestere, medens andre
aldrig lærer det ordentlig. At her selve det k.
L.’s Konstruktion er af den største Vigtighed,
er naturligvis i sin Orden, men ogsaa
Amputationsstumpens Beskaffenhed er her vigtig. En
Vanskelighed er det, at Stumpen i Aarenes Løb
forandrer sig i Omfang, saa at et k. L., der een
Gang passer, senere hen bliver for stort. Dette
modarbejdes ved at tildanne den Del, hvori
Stumpen anbringes, saaledes, at den kan gøres
mindre, f. Eks. af Læder, som kan snøres
sammen, ell. af kurveformet samlede Stykker, der
kan spændes sammen, ell. som ovenfor nævnt
med indlagt Gummipose ell. -slange, der kan
pustes op.
Naar man vil give det k. L. Ledbevægelse i
Albu ell. i Knæ, opnaas dette simpelt hen ved
forsk. Hængselskonstruktioner, hvortil gerne
maa føjes Snore, Fjedre eller Remme, der
kan tilstede Bevægeligheden inden for visse
Grænser. At alle disse Konstruktioner, der
kræver stor Nøjagtighed af de særlig uddannede
Kunsthaandværkere, maa gøre de k. L. til
kostbare Apparater, er klart nok; derfor nøjes en
Mængde Invalider med de billigste — ofte i
øvrigt meget praktiske Apparater.
V. Sch.
kunstig Ernæring, 1) Ernæring ad andre
Veje end gennem Munden, saaledes ved
Indhældning ell. Indsprøjtning; gennem
Endetarmen (ernærende Klyster). I den nyere
Tid har man forsøgt k. E. ved Indsprøjtning af
Ernæringsmidlet direkte i Blodet.
Forudsætningen er, at det indførte Stof er simpelt i sin
Sammensætning og ad kunstig Vej er undergaaet
visse Omformninger, der normalt foregaar i
Fordøjelseskanalen (parenteral
Ernæring). 2) Hyppigst benyttes k. E. om
Opflaskning af Pattebørn modsat Ernæring ved Moder-
ell. Ammebryst. K. E. sker næsten altid ved
Komælk og Patteflaske (se Flaske og
Flaskebarn).
J. P. H.
kunstige Tænder. Som k. T. benævnes
baade kunstige Tandsæt og de enkelte Tænder
af Porcelæn, som tjener til Fremstillingen af
kunstige Tandsæt (Tandproteser).
Skønt de ældste kendte Spor af en
Protesekunst hidrører fra 3.—6. Aarh. f. Kr. (fundne
i etruriske, fønikiske og rom. Grave), er den
væsentlige Del af Protesekunstens Udvikling
foregaaet i Løbet af 19. Aarhundrede. De ældste
fundne Tanderstatninger bestod af Menneske-
ell. Dyretænder, fastnittede til sammenloddede
Guldringe ell. sammenbundne med Guldtraade,
der blev anbragt om bevarede Tænder, altsaa
en tidlig Forløber for det moderne
»Broarbejde«; senere anvendtes Tandsæt udskaarne i eet
Stykke af Elfenben (sjældnere Ben ell. Træ),
der blev fastbundne til Nabotænderne med
Traade af Hør, Silke. Sølv ell. Guld ell. med
Hestehaar, saadanne er f. Eks. kendte fra
Kejser Augustus’ Tid (63 f. Kr.—14 e. Kr.), og uden
væsentlige Ændringer ell. Forbedringer
anvendtes k. T. saaledes op til omkr. Slutn. af 18.
Aarh. Det maa dog anføres, at medens man
tidligere havde fremstillet disse Tandsæt ved
idelig Tilpasning efter Munden, og efter Maal,
tagne med Papirstrimler o. l., opfandtes omkr.
Aar 1700 Anvendelsen af en Voksmodel
(Purman-Breslau), og i 1756 egl. Aftrykstagning
med Voks og Støbning af Gibsmodel (Pfaff,
Berlin). En væsentlig Mangel ved disse
Tandsæt var, at de kun kunde anvendes ved
Tilstedeværelse af bevarede naturlige Tænder, i
den helt tandløse Overmund kunde de ikke
sidde fast, medens det ved Tyngden bedre gik
an i Undermunden. Dette blev afhjulpet omkr.
1700 (Fauchard, Paris) ved Anvendelsen af
Fjedre af Guldspiral, der blev fæstnet til
Overmundstandstykket fra et Stativ bøjet omkr.
Undertænderne, ell. — hvis ogsaa Undertænderne
manglede — fast forbundet mellem de to
Tandstykker, saa at Fjedrene spændte dem i Leje.
Fauchard indførte tillige Stifttænder, Erstatning
for en enkelt Tand, anbragt paa dennes
bevarede Tandrod ved Hjælp af em Stift i
Nerverummet, ligesom han ved at anbringe fl.
saadanne sammenloddede Stifttænder gav Stødet
til en helt ny Teknik, Bro-Teknikken, hvis
Resultater dog ved Ukendskab til Aseptikken
foreløbig maatte blive ufuldkomne. 1746 anvendte
Mouton første Gang flade Guldbøjler i St f. Traade
til Fastholdelse af Protesen (dents á coulisses).
Fauchard havde 1728 omtalt Muligheden af at
brænde Tandsættet i Porcelæn, men først 1774
fremstilledes en saadan Protese efter Angivelse
af Apoteker Duchateau, Paris. I St f. den
sædvanlige Basis af Ben ell. Elfenben anvendte
Gardette, Philadelphia, 1784 en Guldplade, der
fremstilledes efter Metalstamper, støbt i Aftryk
af Munden, hvorved betydelig større
Nøjagtighed i Pasningen opnaaede«, og c. 1800 opdagede
Gardettef, at et saaledes fremstillet Tandsæt
kunde sidde fast ved Tilsugning — uden
Fustbinding. De første kunstige Enkelttænder, med
een indbrændt Platinstift, fremstilledes af Fonzi
1808, men først 1862 blev den fabriksmæssige
Fremstilling af k. T., med to indbrændte
Platinstifter, sat rigtig i System til alm.
Anvendelse af S. S. White, Philadelphia. Imidlertid
var der siden 1855 sket et mægtigt Opsving i
Protesekunsten, idet Chas. Goodyear jun. i
dette Aar indførte vulkaniseret Kautsjuk som
Basis for k. T., og først herefter var der skabt
Mulighed for den Udbredelse af k. T., som vi
nu kender.
Det kunstige Tandstykke bestaar altsaa af
en Plade, som dækker en Del af Gummen og
Ganen, og hvorpaa de kunstige Enkelttænder
er anbragte enten ved Lodning ell.
Fastcementering (paa Guldplade) ell. ved
Indvulkanisering (Kautsjukplade). Som Basis har desuden
været anvendt andre Stoffer som Guttaperka,
Aluminium, Platin, Celloluid, men disse Stoffer
har ikke haft tilnærmelsesvis lgn. Bet. for
Protesekunsten.
Saadanne k. T. anvendes enten til Erstatning af
enkelte ell. af spredte Tænder — partiel Protese
— og fastholdes da i Reglen ved Tilslutningen til
de bevarede naturlige Tænder og ved Kroge
(Bøjler) af Guld, formede efter en ell. fl. af de
naturlige Tænder. Ved Manglen af samtlige
Tænder i en Kæbe beror Fastholdelsen alene
paa Tilsugningen, der kan understøttes ved
Hjælp af særlige Indretninger (Sugekamre,
Sugeskiver); Spiralfjedre i dette Øjemed er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
