- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstindustri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da kendte Materialer (f. Eks. Metal, Sten, Træ,
Ler). Hvad den kunstneriske Udformning og
Stilpræget af de kunstindustrielle Genstande i
de enkelte Lande angaar, maa Oplysning søges
under de paagældende Landes alm.
Kunsthistorie, idet det er en Selvfølge, at de Retninger,
der var raadende for den store Kunst, ogsaa var
bestemmende for K. Spørger man derimod om
Grunden til, at Oldtidens K. baade kunstnerisk
og teknisk stod paa saa højt et Standpunkt,
kan man pege paa fl. forsk. Forhold. For det
første maa det fremhæves, at Kunstner og
Haandværker var een og samme Person, at K.
gennemgaaende var i høj Grad stedbunden og
som Regel indskrænkede sig til at benytte det
hjemlige Materiale, med hvis Natur og
Anvendelse Haandværkeren var særdeles fortrolig, og
endelig, at der næsten udelukkende arbejdedes
for det hjemlige Marked, hvis Behov
Haandværkeren ligeledes kendte meget nøje. Det blev
derfor ogsaa en Forfaldstid for K. i de fleste
Lande, da Rom, samtidig med Udbredelsen af
sit politiske Herredømme, tillige øvede en
gennemgribende Indflydelse paa Kunst og
Haandværk og disses Frembringelser. Ved
Efterligningen af de for en fremmed Kultur bestemte
Genstande og ved Anvendelsen af en Kunst, hvis
Formsprog man ikke forstod, tabtes den opr.
Friskhed. En lgn. Indflydelse havde
Anvendelsen af fremmed Materiale ell. Eftergørelse af
Genstande i et andet Materiale end det, der
naturlig passede sig for dem. I Middelalderen
øvede vel de to historiske Stilarter, den
romanske og den gotiske, stor Indflydelse i alle
europæiske Lande, men deres Virkning var dog
ikke saa alm., at der ikke blev Plads for en
selvstændig, national Stræben. En saadan viste
sig da ogsaa i de allerfleste Lande, og der er
i Middelalderen frembragt en K., der paa
mange Omraader kan staa ved Siden af den
klassiske. Middelalderens K. er ligesom Oldtidens i
høj Grad stedbunden. Hvert Land ell. hver
Landsdel havde i Reglen sin Specialitet.
Eksempelvis kan anføres de berømte Emaillearbejder
fra Limoges i Frankrig, de støbte Metalarbejder
fra Dinant i Belgien (Dinanderies),
Smedearbejder fra Nordfrankrig, Majolikaarbejder i det
mauriske Spanien o. s. v. I den ældre
Middelalder fandt K. et Arnested i Klostrene, fra
hvilke der udgik mangfoldige fortrinlige
Arbejder. Et Vidnesbyrd om det Kendskab, der
fandtes til K. i Klostrene, er den af den tyske Munk
Theophilus omkr. Slutn. af 11. Aarh. forfattede
Bog om de forsk. Kunsthaandværks Teknik
(Schedula diversarum artium). I Slutn. af
Middelalderen (14.—15. Aarh.) fremstod der
samtidig med den velhavende Borgerstand i de
opblomstrende Købstæder en overordentlig rig K.,
som naaede sit Højdepunkt i den i 16. Aarh.
frembrydende Renaissance og den dermed flg.
Foryngelse af Kunsten ved et gennemført
Studium af Naturen, og hvad der dengang var
kendt af Antikken. K.’s Historie hænger for
denne Tids Vedk. saa nøje sammen med den
alm Kunsthistorie, at det er nok her at nævne
nogle enkelte Navne, hvis Bærere i
fremtrædende Grad har givet sig af med K. For
Italiens Vedk. kan anføres Benvenuto Cellini,
Lucca della Robbia, del Rosso og Francesco
Primaticcio. I Frankrig virkede bl. a. Emaillemaleren
Pierre Courteys, Pottemageren Bernard
Palissy, Guldsmeden François Briot, Bogtrykkeren
Robert Étienne og Skriftskæreren Claude
Garamond. I Tyskland træffer man af fortrinlige
Kunsthaandværkere bl. a. Smeden Thomas
Ruker, Harniskmageren Desiderius Kollmann,
Metalstøberen Pankraz Labenwolf og de
udmærkede Nürnberger »Kleinkünstler« Adam
Krafft, Peter Vischer og Veit Stoss, Betydelig
Indvirkning øvedes af Albrecht Dürer o. a.
samtidige Kunstnere. I Nederlandene endelig
træffer vi Navne som Hubert og Jan van Eyck
samt Roger van der Weyden. Fra den
saakaldte Højrenaissances Tid begyndte K.
imidlertid at dale, først og fremmest fordi
Kunstnerne fra nu af skilte sig ud fra Haandværket
og ikke mere gav sig af med at udøve det og
kun en sjælden Gang forfærdigede Tegninger
for det. Kunstnerne sluttede sig fortrinsvis til
de nu overalt fremstaaende pragtfulde Hoffer,
og Følgen var, at K. i særlig Grad blev
Luksuskunst, der fordrede et Raffinement i
Udstyrelsen og en Anvendelse af kostbare Materialer,
som det ikke kunde være Tale om at anvende
bl. de mindre bemidlede Stænder. Det er da
ogsaa betegnende tor 17. og 18. Aarh.’s K.
(Barokkens og Rokokoens Tid), at den særlig
kommer til sin Ret i kostbare Materialer. Dette
gælder saaledes om det franske Silke- og
Gobelinvæveri, om den fine fr. Møbelkunst, der fik
en fremtrædende Udøver i Charles André Boulle
(s. d.), og fremfor alt om Porcelænskunsten,
der dyrkedes med Iver i de ny oprettede kgl.
Fabrikker (Sèvres, Meissen, Kbhvn o. fl.).

Uden for Hofferne og de mere formuende
Kredse var K. kun lidet bevendt. De alm.
Haandværksfrembringelser var som Regel yderst
tarvelige. Noget bedre blev det i Slutn. af 18.
Aarh. med den da frembrydende Kærlighed til
Antikken. Kunstnere og Haandværkere kastede
sig med Iver over Studiet af den klassiske
Kunst, hvad der i høj Grad kom K. til gode.
Det er med Ludvig XVI’s Stil og den
efterfølgende Empire, at der i Danmark for første
Gang skabes en virkelig K., dels p. Gr. a. den
fra Kunstakademiet og især fra Kunstnere som
Abildgaard og Wiedewelt udgaaede
Paavirkning, og dels fordi de nyere Stilarter bedre
egnede sig for Udbredelse i videre Kredse. I
Slutn. af 18. Aarh. og Beg. af 19. Aarh. stod
især Møbelkunsten højt. Senere traadte flere
Kunstnere hjælpende til, f. Eks. Freund, Roed,
Konstantin-Hansen o. fl., men fremfor alle øvede
dog G. F. Hetsch en betydelig Indflydelse. Ved
Siden heraf kom Thorvaldsen og hans Kunst
til at spille en Rolle, der længe satte Spor i
dansk K. Dygtige Kunsthaandværkere som
Metalstøberen Dahlhoff o. fl. arbejdede med
Intelligens under Kunstnernes Ledelse. Det
gælder imidlertid ogsaa om det meste af denne
Tids K., at den væsentlig kun beskæftigede sig
med mere kostbare Genstande, medens den nu
fremvoksende Maskinteknik tog sig af de brede
Lags Behov. I Tidens Løb vandt
Maskinteknikken stadig mere og mere Terrain og gjorde
det, p. Gr. a. sin Prisbillighed, umuligt for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free