- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
920

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstkammeret - Kunstkryds - Kunstmuseum - Kunstner-Eneret - Kunstnerret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Med Naturstudiet strømmede der et
umaadeligt Stof ind til de videbegærlige Fyrster. Da
man i Studiets Barndom som Børn først greb
efter det særegne, det ejendommelige, »det som
var noget synderlig skabt«, uden at skænke det
regelmæssige, dagligdags en Tanke, blev K. i
Beg. væsentlig en Samling af Abnormiteter, som
først senere Tiders videnskabelige Inddeling og
Systematiseren har indskrænket til deres rette
Plads. Ved Siden af første Rangs Kunstsager,
ved Siden af de sjældneste og kostbareste
Bøger, som denne Samlerlyst reddede for
kommende Tider, finder man derfor
Naturmærkværdigheder, Forsteninger og Vanskabninger,
som nu ingen Værdi har, men som dengang
sattes i Klasse med de kostbareste Kunstsager.

Frederik III’s K. fik 1654 sin første store
Forøgelse ved Ole Worm’s Død, da dennes
verdensberømte »Museum« blev indlemmet i
Kongens. Men Frederik III lod tillige gøre
betydelige Indkøb i Udlandet og lod lede baade i
Danmark, Norge og paa Island efter
Kuriositeter og Antikviteter. Paa denne Maade kom
bl. a. isl. Manuskripter ogsaa »Flatø-Bogen«
til K.

Kongen havde snart ikke mere Plads til alle
sine Herligheder, over hvilke man har en
Fortegnelse fra 1673, og lod 1668 begynde paa
Opførelsen af den Bygning, hvori det kgl.
Bibliotek indtil 1906 havde til Huse. I Stuen skulde
der være Arsenal, paa 1. Sal Bibliotek og paa
2. Sal K. I Beg. af 1670’erne var Bygningen
rejst, men K. var dog først opstillet 1680.
Flytningen lededes af Bendix Grodtschilling den
Ældre, der 1660 var blevet Kunstdrejer hos
Frederik III. Genstandene opstilledes i 5
Værelser mod Tøjhusgaarden — Helte-Sal,
Antikvitets-Sal, Indiansk Sal, Artificiel Sal,
Naturalie-Sal —, i Enderne af Bygningen laa
Møntkabinet og Perspektiv-Sal, og endelig i en
meget lang og smal Gang langs
Kunstkammerværelserne, »Galeriet«, fik Malerisamlingen sin
Plads.

Under Christian V forøgedes Samlingen ved
Erhvervelsen af Peder Charisius’ Mus. og ved
Køb af en Mængde nordiske Oldsager o. s. v.
Et stort og smukt Katalog over K. blev
forfattet af Holger Jacobæus og 1696 trykt paa kgl.
Bekostning under Navn Museum regium. Det
udkom i forøget Udg. paa ny under
Frederik IV.

I 18. Aarh. var det væsentlig kin. og
ostindiske Sager, som kom paa K. Samtidig blev
meget skudt ud, som ikke havde nogen
Interesse for den mere fremskredne Naturvidenskab.
I Beg. af 19. Aarh. var Bygningen meget
brøstfældig, og da Samlingen trængte i høj Grad til
større Plads og en mere videnskabelig
Inddeling, blev det 1821 bestemt at ophæve K.
Oldsager, naturhistoriske Genstande og mek. og
optiske Instrumenter skiltes ud og tildeltes alt
bestaaende ell. ny oprettede Museer. Man
havde allerede tidligere flyttet Mønt- og
Medaillesamlingen til Rosenborg. Resten af det gl. K.
— især drejede og udskaarne Ting, kunstige
Møbler, Ure o. s. v. — flyttedes under Navn af
Kunstmuseet til Dronningens Tværgade
Nr. 7 og bestod der til 1866, da det blev
opløst og Indholdet delt mellem andre Museer,
især Rosenborg og Prinsens Palæ.
B. L.

Kunstkryds, Maskinorgan, anvendt ved
ældre Bjergværker, er i Enden af Armene
forsynet med Trækstænger og tilsigter at
forandre Bevægelsens Retning, navnlig fra vandret
(fra Kunsthjulet) til lodret (til Pumperne).
F. W.

Kunstmuseum, se Museum.

Kunstner-Eneret, se Kunstnerret.

Kunstnerret (Kunstner-Eneret). Ved
K. forstaas Retten til Beskyttelse for
Kunstværker, dog at der kun tænkes paa den
bildende Kunst, ikke paa Musikkens og
Digtekunstens Frembringelser; disse nyder derimod
Beskyttelse efter Forfatterrettens Regler. — Den
første danske Lov, der har hjemlet en vis
Beskyttelse mod Eftergørelse af Kunstværker, er
Frd. 13. Decbr 1837; den der givne Beskyttelse
var dog i højeste Grad ufuldkommen. Senere er
der givet Regler om denne Beskyttelse i Lovene
af 31. Marts 1864, 19. Decbr 1902, 29. Marts
1904 og 28. Febr 1908, der nu alle er afløste af
L. om Forfatterret og K. af 1. Apr. 1912; i
sidstnævnte L.’s § 24 udtales: »En Kunstner har
med de af denne L. flg. Indskrænkninger
udelukkende Ret til at offentliggøre sit originale
Kunstværk, herunder indbefattet
Bygningsværker, — eller Dele af dette — samt Gengivelser
deraf. Ej heller maa nogen uden Kunstnerens
Samtykke til nogen Bygning benytte hans
originale Bygningstegninger ell. de Tegninger,
Modeller m. m., som er udførte efter dem. Til
Kunstværker efter denne L. regnes ogsaa
originale kunstneriske Arbejder, bestemte til
Forbilleder for Kunstindustri ell. Kunsthaandværk,
samt de paa Grundlag af saadanne frembragte
Genstande, hvad enten disse fremstilles
enkeltvis ell. i større Mængde. — Retten efter
nærværende L. gælder enhver Art af Gengivelse,
saavel den, der forudsætter en
mellemkommende kunstnerisk Virksomhed, som den, der sker
ad rent mek. ell. kem. Vej, og hvad enten
Gengivelsen foretages i rent kunstnerisk Øjemed
ell. i industrielt Øjemed ell. for at tjene til
praktisk Brug«. — Under »Kunstværk«
indbefatter Loven ethvert Værk, der er bestemt til
at virke paa Beskuerens æstetiske Sans, altsaa
baade Malerier, Kobberstik, Tegninger,
Skulpturer o. a. l. Værker, ogsaa Skitser og Studier
medtages. M. H. t. Tegninger maa dog
bemærkes, at der her kun er tænkt paa egl.
kunstneriske Tegninger, hvorimod Tegninger til
Belæring ell. Oplysning om Fakta, f. Eks. geogr.
ell. tekn. Tegninger, falder under
Forfatterrettens Regler. — Efter foran citerede L. er altsaa
i Modsætning til efter den tidligere Ret ogsaa
selve Bygningsværket, ikke blot
Bygningstegningen, beskyttet, saaledes at det uden
Arkitektens Tilladelse vil være ulovligt at udføre
Tegninger efter Bygninger og bygge efter
saadanne Tegninger; dog er det selvfølgelig ikke
hermed Meningen, at enhver nok saa
kasernemæssig Bygning skal være beskyttet mod
Gengivelse, men det maa kræves, at Bygningen kan
karakteriseres som et Kunstværk. De sidste to
Punkter i foran citerede Paragraf indeholder
en ordret Gengivelse af Loven af 28. Febr 1908;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free