- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
922

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstnerret - Kunstnertryk - Kunst- og Haandverks Skolen - Kunstord - Kunstost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udgivet for første Gang i Danmark, hvorimod
det ikke er nok til at give den fremmede
Undersaats Værk Beskyttelse, at det f. Eks. er
udstillet her. Imidlertid kan under Forudsætning
af Gensidighed Lovens Bestemmelser ved kgl.
Anordning helt ell. delvist gøres anvendelige
paa de af et andet Lands Undersaatter
frembragte Værker, selv om de ikke er udkomne
her. En saadan Udvidelse af Loven i dens
tidligere Skikkelse fandt Sted, da Danmark fra 1.
Juli 1903 tiltraadte den i Bern 9. Septbr 1886
afsluttede Konvention ang. Oprettelse af en
international Union til Værn for litterære og
kunstneriske Værker, jfr kgl. Anrd. 19. Juni 1903
og senere kgl. Anrd. 2. Apr. 1904, og en lgn.
Udvidelse af den nugældende Lov er sket ved
kgl. Anrd. 26. Juni 1912, hvorved Lovens
Bestemmelser fra 1. Juli 1912 at regne er bragt til
Anvendelse paa Værker, frembragte af
fremmede Landes Undersaatter, selv om Værkerne
ikke er udg. for første Gang i Danmark, for
saa vidt det Land, hvortil Værkets
Frembringer hører, ell. i hvilket Værket er udg. for
første Gang, har tiltraadt den i Berlin 1908
reviderede Bern-Konvention; saadan Tiltrædelse
foreligger (Maj 1922) fra alle europ. Stater med
Undtagelse af Rusland, Finland, Estland,
Lifland, Lithauen, Tyrkiet, Rumænien og
Jugoslavien, desuden fra Japan, Brasilien, Haïti,
Liberia, Marokko og Tunis samt de europ.
Staters Kolonier og Protektorater. I de Lande,
der har tiltraadt Konventionen, nyder paa den
anden Side danske Kunstværker Beskyttelse
som Landets egne. Ogsaa mellem Danmark og
De forenede Stater i Nordamerika finder en
gensidig Beskyttelse for Kunstværker Sted.
K. Glahn.

Kunstnertryk (épreuves d’artistes), i
Kobberstikkunsten Aftryk avant la lettre,
forsynede med Stikkerens egenhændig; indgraverede
Navn, Portræt af den Kunstner, hvis Arbejde
gengives, e. l. Se épreuve og
Remarque-Tryk.
A. Hk.

Kunst- og Haandverks Skolen (hedder
nu Haandverk- og Kunstindustri
Skolen
), se Norge (Afsn. »Industri og
Haandværk«).

Kunstord (lat. términi téchnici) er de for
hvert enkelt Fag ell. Videnskabsgren særlige
Ord, som kun i begrænset Maal kendes og
forstaas af Ikke-Fagmænd. At saadanne i stort
Omfang er nødvendige og uundværlige, siger
sig selv; det gælder kun om at faa dem paa
den ene Side saa klare og utvetydige, paa den
anden Side saa bekvemme som muligt. K. kan
hentes af forsk. Kilder, der hver har sine
Fortrin og Ulemper. For det første kan man
bruge det alm. Sprogs Ordforraad, enten ligefrem
ell. gennem Sammensætninger og Afledninger,
som naar Botanikerne taler om Krone, Knold,
Kim o. s. v. ell. danner Sammensætninger som
Kronblad, Kimblad, Kemikerne om Syre,
Forbindelser, tvekulsur o. s. v., Grammatikerne om
Køn og Tal (Ental ell. Enkelttal og Flertal)
o. s. v. Nogen Ulempe kan her opstaa ved, at
de folkelige og de faglige Anvendelser af
Ordet ikke altid dækker hinanden, saa at f. Eks.
ikke alt, hvad der i alm. Sprog kaldes »Rod«,
bliver anerkendt som saadan af Botanikerne;
hvor derimod den tekn. Anvendelse af et gængs
Ord ligger temmelig fjernt fra den dagligdags,
har denne Kilde til K. kun gode Sider; man
tænke f. Eks. paa Matematikernes og
Sprogforskernes Brug af Ordet »Rod«; her kan nemlig
hver Videnskab bestemme og nøje afgrænse
det, den forstaar ved Ordet, uden at dettes
andre Begrebstilknytninger kan komme i Vejen.
Dernæst kan Videnskabsmanden, hvor han
føler Trang til et nyt K., danne det rent
vilkaarlig, som da van Helmont lavede Ordet »Gas«.
I Reglen vil det dog vise sig, at han mere ell.
mindre bevidst har haft, et i Forvejen
eksisterende Ord, der foresvævede ham (ved Gas
sikkert holl. geest, tysk »Geist«); H. C. Ørsted’s
»Ilt« og »Brint« (smlg. Ild, brænde) for det, som
Nordmændene endnu kalder Surstof og
Vandstof, er kendte Tilfælde. Saadanne nydannede
K. har naturligvis den Fordel, at man deri
kan lægge nøjagtig det Begrebsindhold, man
selv ønsker; de er dog ret sjældne. Endelig
kan man gaa til fremmede, især da de
klassiske Sprog, Latin og Græsk, der har vist sig
som næsten uudtømmelige Kilder for K., idet
man i nyere Tid, hvis man ikke der fandt et
Ord fikst og færdigt, ikke har betænkt sig paa
at danne et saadant af klassisk Sprogmateriale,
ikke sjældent paa en Maade, der kun daarligt
stemmer med disse Sprogs egl. Dannelseslove.
I denne videnskabelige Anvendelse af gr. og
lat. Sprogdele ligger en fortyndet Fortsættelse
af den gl. Tilstand, da de nyeuropæiske Sprog
ikke blev anvendte til videnskabelige Arbejder.
Et Minde om Arabernes videnskabelige Bet.
har man i Ord som Kali (Alkali) og Natron.
Som de vigtigste Fortrin ved disse fremmede
K. (Eksempler paa dem vil kunne findes paa
næsten hver Side af dette Værk) kan anføres,
at der i Reglen ikke findes populære
forstyrrende Tankeknytninger, og at de lader sig
formere ved regelmæssige Afledninger; endelig
nævnes tit Fordelen ved at have et kun for de
Indviede forstaaeligt Sæt af Udtryk, noget, der
dog maaske kun har virkelig Værd i det
Tilfælde, at Læger ved en Sygeseng ønsker at
tale om Sygdommen uden at skræmme
Patienten. Nutildags vil man langt snarere være
tilbøjelig til at lægge stor Vægt paa den
modsatte Side af Sagen, at nemlig de mange
»lærde« K. lægger store Hindringer i Vejen for, at
de brede Lag faar Del i videnskabelig
Oplysning. Paa Sproglærens Omraade har der,
navnlig fra Rask’s og mange af hans Efterfølgeres
Side, været en særlig stærk og bevidst Stræben
efter helt igennem at afløse de lat. K. med
danske, og beslægtede Tendenser gør sig ogsaa
gældende paa andre Omraader.
O. Jsp.

Kunstost er Ost, der er fremstillet af
Skummetmælk med Indblanding af fremmede
Fedtstoffer (Svinefedt, Planteolier o. l.).
Produktionen hører hjemme i Nordamerika og blev
kort efter Centrifugens Fremkomst ogsaa
indført i Danmark o. a. europ. Lande, hvor man
troede igennem K. at kunne skaffe sig en
fordelagtig Anvendelse for Centrifugemælk.
Indblandingen af smeltet Fedt ell. Olie i lunken
Skummetmælk foregaar ved Hjælp af særlige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0956.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free