- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
926

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunzen, Friedrich Ludwig Æmilius - Kuopio - Kup - Kupang - Kupe (se Jernbanevogne og Kupésystem) - Kupe (lille, helt lukket Vogn) - kupellere, Kupellation - Kupelwieser, Leopold - kupere - kuperet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstner gjorde her fortrinlig Fyldest som
udmærket Dirigent og overlegen Leder af
Teatrets Musik. Udviklet under Udlandets store
Forhold bragte han Liv og Røre med sig. En
Række betydelige Musikværker skaffede han
frem til Opførelse paa det kgl. Teater, saaledes
Mozart’s Operaer »Cosi fan tutte« (1798,
»Elskernes Skole«) og »Don Juan« (1807),
»Bortførelsen« (1813), fremdeles dennes »Rekviem«
— Mozart var i det hele hans Ideal — Haydn’s
»Skabelsen«, Cherubini’s »De to Dage« o. s. v.
Dertil var han selv en flittig dram. Komponist,
skrev henved en Snes Operaer og
Syngestykker samt en Mængde Teatermusik. Hans
Musik var altid gerne hørt, men de fleste af hans
Operaer havde desværre kun daarlige Tekster,
saa at kun enkelte naaede et længere Liv paa
Scenen. Af dem skal særlig nævnes:
»Vinhøsten« (1796), »Hemmeligheden« (1796),
»Dragedukken« (1797), der vandt stor Popularitet,
»Erik Ejegod« (1798), hans Hovedværk næst
efter »Holger Danske«, endvidere fra en senere
Tid »Kærlighed paa Landet« (1810) med delvis
sammenbragte Numre fra ældre Arbejder,
endelig hans Musik til det patriotiske Skuespil
»Gyrithe« (1807). Dertil kommer en hel Række
Oratorier, Hymner og Kantater, bl. hvilke især
»Opstandelsen« (1796) og »Skabningens
Halleluja« (1797) vandt Indgang, fremdeles fl.
Symfonier og Ouverturer, Klavermusik og Sange.
K.’s Styrke var hans friske Melodier og
udmærkede Sprogbehandling, og det er for vor Tid
interessant at lægge Mærke til den afgjort
nordiske Farvetone, som paa sine Steder præger
hans Musik, bevidst ell. ubevidst. I øvrigt peger
hans Stil noget tilbage, til Tiden før Mozart,
og K. maatte derfor, om end med Urette,
opleve henimod Slutningen af sit Liv at blive kaldt
»gammeldags«. Men hans Melodier bevarede
alligevel længe, ligesom Schulz’, deres store
Popularitet.
A. H.

Kuopio [’kuåpiå], 1) Len i Finland,
omfatter Nordkarelen og Nordsavolaks. Det har et
Areal af 36191 km2 med (1918) 352954 Indb.,
hvoraf kun 644 svensktalende mod 1352 i 1890.
Hovednæringsvejen er Agerbrug, som dog
befinder sig paa et forholdsvis lavt Stadium, men
den tidligere alm. Afbrænding,
Svedjedyrkningen, er nu indskrænket ved Lov og drives kun
i afsides Egne. Der dyrkes særlig Rug og Havre
samt Kartofler; Dyrkningen af Hør og Hamp er
meget betydelig. Kvægavlen og Mejeridriften er
i de senere Aar stadig gaaet fremad, og
Udførslen af Mejeriprodukter stiger vedblivende.
Kreaturbestanden var 1910 39517 Heste, 212818
Stkr Hornkvæg, 142764 Faar og 60549 Svin.
Lenet er et af de skovrigeste i Finland, og
Afdrivning foregaar i stort Omfang. Det er dog
kun i Statsskovene, der findes ordentlig
Skovdrift. Grubedrift forekommer ikke, men Søerne
er rige paa Myremalm. Produktionens
Bruttoværdi ved Lenets samtlige Fabrikker og
Haandværksbedrifter opgives for 1917 til 89464100
Mark, hvoraf det mest betydelige var
Træindustri. Handelsflaaden bestod 1918 af 321
Fartøjer med 21569 t. I judiciel Henseende hører
Lenet under Hofretten i Wiborg, og er inddelt
i 9 »Domsagor«, i administrativ i 6 Herreder,
og hører i kirkelig Henseende til Kuopio Stift.
I Lenet ligger Byerne Kuopio (se nedenfor),
Joensuu, 5112 Indb. og Iisalmi, 3028 Indb.
samt Flækken Nurmes.

2) By paa en Halvø ved Kallavesi i Savolaks,
er Residensstad i Kuopio Len. K. anlagdes af
Gustaf III 1775 og havde (1918) 17947 Indb. K.
er Midtpunktet for Indlandets Søfart og en af
Finlands mest besøgte Handelspladser.
Handelen omfatter i første Række Trævarer og
Landbrugsprodukter. Industrien er ikke saa
ubetydelig. Af offentlige Bygninger er
Domkirken, Lenslasarettet og Lensresidensen de
mærkeligste. Paa den i Kallavesi udskydende
Väinölä-Odde har K. et smukt Parkanlæg, og
Udsigten fra den tæt ved Byen liggende
Puijo-Bakke er berømt for sit vidtstrakte
Søperspektiv. Af Byens Undervisningsanstalter skal
nævnes et finsk Statslyceum og en Døvstummeskole.
K. er desuden Sæde for Biskoppen over Stiftet
af s. N., der omfatter Kuopio og Uleåborgs
Len. (Litt.: »Statistisk Årsbok för Finland
1920« [Helsingfors 1921]).
G. Ht.

Kup, se coup.

Kupang, By paa Øen Timor i det ind.
Archipel. Hovedstad for den nederlandske Del af
denne Ø og Sæde for Administrationen, ligger
ved en dyb og rummelig Bugt og har c. 7000
Indb., hvoraf 1000 Kinesere og 200 Europæere.
Bugten anses for den bedste Havn paa de
østlige Sunda-Øer, skønt den er aaben mod
NØ. Den besøges af mange Skibe.
M. V.

Kupe, se Jernbanevogne og
Kupésystem.

Kupe (Coupé), lille, helt lukket Vogn.
Som Hestekøretøj oftest enspændig med kun
eet Sæde foruden Kuskesædet. Andre
Benævnelser for samme Art af Vogne er Broom
og Brougham.
(C. G. B.). O. F.

kupellere, Kupellation, se Afdrivning.

Kupelwieser [’ku.pəlvi.zər], Leopold,
østerr. Maler, f. 17. Oktbr 1796 i Piesting
(Nedreøsterrig), d. 17. Novbr 1862 i Wien. K., Elev
af Wiens Akademi, videre uddannet i Dresden
og under et Ophold i Italien 1824—25, tilhører,
paavirket af Fiesole, den nazarenske
Malergruppe; han var saaledes nøje knyttet til
Funden og den af ham stiftede Severinus-Forening.
I Wien, hvor han tidlig slog an med det
legemsstore Portræt af Kejser Frants (for Prag),
blev han en af Datidens mest skattede religiøse
Malere og fik, gennem sin rige Virksomhed,
megen Indflydelse paa Freskomaleriets
Udvikling. Freskerne i Altlerchenfelder-Kirche i
Wien, i Statholderiets Modtagelsessal
(»Austria«), i Invalidehuset smst. hører til hans
bekendteste Værker. K., der 1837 blev Prof. ved
Akademiet, 1852 ved den ny Mesterskole for
Historiemaleri, samlede en stor Elevkreds om
sig. Sammen med Führich udgav han »Christl.
Kunststreben in d. österr. Monarchie«.
A. Hk.

kupere (fr.), skære, afskære, klippe (smlg.
Kupon); afhugge Halen af Dyr (se
kuperet); i Kortspil: tage af.

kuperet (fr.). Terrainet siges at være k. ell.
gennemskaaret, naar der i dette findes
Terraingenstande, saasom Vanddrag, Moser, betydelige
Højdedrag m. m., der hemmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0960.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free