Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kuperet - kuperet Hale - Kupering - Kupesystem - Kupetzky, Johann - Kupferdreh - Kupffer, Adolf Theodor - Kupiditet - Kupjanszk - Kuplet - Kupolovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troppebevægelser. Findes ingen væsentlige Hindringer, kaldes
Terrainet aabent.
(B. P. B.). E. C.
kuperet Hale er det gængse Udtryk for
en Hale, hvis sidste Halehvirvler er fjernede
ved Operation. Denne foretages ret alm. paa
Halvblodsheste, dels paa saadanne, der ikke
bærer Halen godt ud fra Kroppen, naar de
bevæger sig, dels for at give disse Heste et
kraftigere Udseende derved, at Bagpartens
Muskulatur falder mere i Øjnene, naar den ikke
delvis skjules af Halen. Den anvendes ogsaa alm.
paa visse Hunderacer, saasom Foxterrier,
Buldogger o. s. v. Der har dog herimod ligesom
imod, at man paa Hunde afskærer den yderste
Del af Ørene, i den senere Tid rejst sig en
Stemning, som har bevirket, at man paa mange
Udstillinger har fastsat ikke at præmiere Dyr,
der er kuperede, selv om de i øvrigt kunde
findes egnede til at præmieres.
(C. G. B.). O. P.
Kupering, en Dæmning, der tjener til at
afskære, kupere, en Strømarm, man ikke
ønsker bibeholdt, fra Hovedstrømløbet. Naar
Vandløb reguleres af Hensyn til Skibsfarten,
hænder det ofte, at saadanne Strømarme bag.
Øer ell. ældre forladte Strømlejer, der er
erstattede af ny, afskæres, hvorved opnaas, at
Vandmassen kun faar eet Leje at bevæge sig
i, hvorved Dybden i Sejlløbet lettere
vedligeholdes. Man benytter hertil enten høje eller
lave K.; de høje rækker over Vandet og
afskærer altsaa Strømmen fuldstændig, men
hyppigst anvendes dog lave K., der ikke rækker
op over Vandet og derfor ikke fuldstændig
afskærer Vandbevægelsen gennem den opgivne
Strømarm, hvorved opnaas, at denne lidt efter
lidt fyldes ved Bundfældning af de med
Vandet over den lave K. indførte
Bundfældningsstoffer. K. faar saa godt som altid
trapezoidalt Tværprofil og opføres af Sten, Beton ell.
Faskiner, sjældnere, og i alt Fald kun, naar
de altid rækker over Vand, af Jord.
K. betegner tillige selve Foranstaltningen,
hvorved en Strømarm afskæres fra
Hovedstrømløbet.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Kupesystem (Coupésystera) er det ene
af de to Hovedsystemer, hvorefter
Jernbane-Personvogne indrettes; det andet er
Interkommunikationssystemet; angaaende begge, se
Jernbanevogne. Som Fordele ved K. kan
anføres, at det muliggørr en hurtig Ind- og
Udstigning ved de mange af hverandre
uafhængige Adgange og tillader mindre Vægt af
Vognene pr Siddeplads, hvorfor saadanne Vogne
er særlig praktiske og økonomiske i Brug ved
Forstadsbaner med stor Trafik; men Systemet
fordrer et større Betjeningsmandskab end
Interkommunikationssystemet; Betjeningen
(Billetkontrollen) er farligere for Personalet;
Passagererne er afspærrede fra hverandre og fra i
Togpersonalet, og det er vanskeligere at skaffe
alle Passagerer i Vognen Adgang til de
Bekvemmeligheder, som nutildags fordres. Til
Benyttelse i gennemgaaende Tog vinder derfor
Interkommunikationivogne større og større
Udbredelse, navnlig i Form af Sidegangsvogne
(A. O-d.). G. K.
Kupetzky [’ku.pætski] (Kópecky,
Kupeczky), Johann (Janos), ung. Maler,
f. i Bösing ved Pressburg 1667, d. i Nürnberg
1740. Som fattig Væversøn, flygtet fra
Hjemmet, blev han paa sin Tiggervandring af en
Velynder anbragt i Kunstlære, uddannedes bl.
a. i Wien, kom til Rom, arbejdede her under
Fuessli, opholdt sig i det hele (understøttet af
Fyrst Sobiesky) 22 Aar i Italien, rejste
derefter, paa Fyrst Lichtenstein’s Opfordring, til
Wien, hvor han blev Hofmaler; men som
Medlem af de bøhmiske Brødres Sekt ildeset af
Inkvisitionen slog han sig senere ned i
Nürnberg. K. var en rutineret og i sin Tid en meget
skattet, eklektisk anlagt Kunstner; særlig Ry
nød hans Portrætter, hvoraf mange blev stukne
i Kobber; i Malemaade efterligner han ofte,
men rigtignok meget udvortes, Rembrandt.
Hans Arbejder findes rundt om, særlig i tyske
Museer, 7 i Braunschweigs Galeri, der foruden
2 Selvportrætter af ham (det ene sammen med
Sønnen) ejer Portrættet af Peter den Store
(som forgæves indbød K. til Rusland). Der
findes ogsaa Genrestykker og bibelske Arbejder
af K. I Budapest-Mus. det smukke
»Fløjteblæser«. Fuessli skrev 1758 hans Biografi. (Litt.:
Nyári, »J. K.« [Wien 1889]).
A. Hk.
Kupferdreh [’kopfərdre.], By i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 10 km SØ. f. Essen ved
Ruhr. (1910) 9600 Indb. K. har Kulminer, Jern-
og Kobberværker samt Cement-, Maskin- og
Metalvarefabrikation.
G. Ht.
Kupffer [’kupfər], Adolf Theodor, russ.
Meteorolog og Fysiker (1799—1865). K.
studerede Medicin i Dorpat, Mineralogi i Berlin, Kemi
i Göttingen og til sidst (1821—22) Krystallografi
i Paris. 1824 blev K. Prof. i Fysik og Kemi i
Kasan og 1843 Direktør for Ruslands
magnetisk-meteorologiske Centralanstalt, Af hans mange
Arbejder, hvoraf de fleste er offentliggjorte i
Poggendorffs »Annalen«, handler de første om
Krystallografi. Senere følger en lang Rk. Afh.
om Ruslands og Nordasiens magnetiske og
klimatiske Forhold.
K. S. K.
Kupiditet (lat.), Lystenhed, Begær,
Begærlighed.
Kupjanszk, Kredsby i det sydlige Rusland,
Guv. Charkov, ligger ved Oskol og har c. 11000
Indb. I Kredsen K. findes 8 Stutterier.
G. Ht.
Kuplet (fr. couplet), i moderne Betydning,
navnlig siden Fremkomsten af den komiske
Opera, smaa Viser ell. Arier, af let, muntert,
undertiden satirisk Indhold, oftest indeholdende
en vittig Pointe; ogsaa de med et Refrain
forsynede Viser i Vaudeviller og Lystspil. — Opr.
betegnede K. (Provençalsk cobla, Spansk copla,
af lat. copula, Baand) i Poesi og Musik
Forbindelsen af to parallelle, rytmiske Satser; hos
Troubadourerne og i de fr. chansons
ensbetydende med Udtrykket »Strofe«, altsaa det ved
den symmetriske Forbindelse af fl. rytmiske
Led (Vers) fremkommende Afsnit af en Sang.
I de gl. fr. chansons de geste kaldes ogsaa den
længere ell. kortere Rækkefølge af Vers med
samme Assonans ell. ensartet Rim for K.
S. L.
Kupolovnen. Opr. blev Støbejern udstøbt
fra Højovne, naar det gjaldt større Stykker.
Under Driftsstandsninger af Højovnene
benyttede man da mindre Skaktovne, der arbejdede
paa væsentlig samme Maade. Her omsmeltede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
