Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuppelkonstruktioner - Kupriacetat - Kupriarsenit - Kupriborat - Kupridiaminhydroxyd - Kupridiaminsulfat - Kupriferrocyanid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kuppelfladens Meridiankurver, og Ringstængerne, der
følger de vandrette Snit i Kuppelfladen; i de
af Spær og Ringe dannede firkantede Fag
tilføjes dernæst Diagonalstænger, opr. og
hyppigst i begge Retninger og konstruerede af
Rund- ell. Fladjern. Schwedler’ske K. har
navnlig fundet Anvendelse til flade Kuppeltage
over Gasbeholderbygninger, Lokomotivremiser
o. l., hvor Pilhøjden kun har været 1/8—1/10 af
Spændvidden, og man er naaet op til
Spændvidder paa c. 60 m, hvorved Antallet af
Spærene gerne har været 24—36; i Wien findes
f. Eks. et saadant Tag over en Gasbeholder
med Spændvidden 64,5 m. Dog er der ogsaa
bygget halvkugleformede og lgn. Kupler af denne
Konstruktion. — Som en Mangel ved de af
Schwedler selv ell. direkte efter hans
Forbillede konstruerede Kupler maa det store
Antal Spær, der altid har været anvendt,
betegnes; det bliver derved næsten umuligt at
anstille nogen paalidelig Beregning, og
Formforandringerne bliver let, naar der ses bort fra
Tagdækningsmaterialets Stivhed, meget store.
Der er i de senere Aar ofte gjort opmærksom
herpaa i teoretiske Behandlinger af K., og ved
de nyere Konstruktioner har man derfor
indskrænket Sideantallet (til 8—12) og til Gengæld
anvendt en omstændeligere sekundær
Konstruktion til Understøtning af Tagdækningen.
Dette Princip er først virkeliggjort ved den af
Müller-Breslau 1897—98 konstruerede
Kuppel for en Domkirke i Berlin (Spændvidde
35,6 m, Højde 23 m indvendig), hvor der kun
er anvendt 8 Sideflader (8 Spær); det har her
vist sig, at en saadan Konstruktion aldeles ikke
bliver dyrere end den alm. Schwedler’ske med
mange Spær. Foruden denne alm. K. er der
bygget enkelte efter andre Systemer. Saaledes
har Föppl foreslaaet (og bragt til Udførelse
ved en Torvehalle i Leipzig) en saakaldt
V-Gitter-Kuppel (»Netzwerk-K.«), og
Zimmermann en Kuppel med rektangulært Grundrids
over Rigsdagsbygningen i Berlin.
Jernbeton-Kupler kan udføres enten
som massive Kupler (Kuppelhvælvinger),
og det, der i saa Fald opnaas ved Anvendelsen
af Jernbeton, er dels en Reduktion af Tykkelsen,
dels Muligheden af at kunne gaa op til større
Spændvidder, ell. som Ribbe-Kupler, efter
de samme Systemer som ved
Jernkonstruktioner, men i Alm. uden Diagonaler. Den mest
nærliggende Form for en Ribbe-Kuppel bestaar
da, ligesom Schwedler-Kuplen, af et Antal Spær
og Ringe, og Diagonalerne i de trapezformede
Fag mellem de nævnte Ribber erstattes saa
enten med stive Hjørneforbindelser (ligesom ved
Vierendeelbjælkerne) ell. ved at støbe den
Jernbetonplade, der udgør den bærende Del af
Tagdækningen, sammen med Ribberne. Af saadanne
Ribbe-Kupler er der allerede bygget et større
Antal. Ogsaa Princippet med de plane Dragere,
navnlig i Form af Buedragere, kan komme til
Anvendelse i Jernbeton; saaledes bæres
Tagkonstruktionen over Cirkusbygningen i Kbhvn
af et Antal (i Forvejen færdigstøbte) Halvbuer,
der støtter mod en ringformet Drager
(Trækstang) paa Omkredsmuren og mod hinanden i
Toppen.
A. O-d.
Kupriacetat, Kobberacetat,
eddikesurt Kobberilte, eddikesurt
Kobberoxyd, (CH3COO)2Cu,H2O, faas ved at
opløse Kuprioxyd ell. Kuprikarbonat i Eddikesyre
og Inddampning til Krystallisation som grønne,
i Vand letopløselige Krystaller. — Ved
Indvirkning af Eddikesyre paa Kobber under
Luftens Adgang dannes forsk. basiske
Kupriacetater, der gaar under Navnet
Spanskgrønt. I Sydeuropa fremstilles
dette, idet man lægger Presserester fra
Vinfabrikationen i Lag mellem Kobberplader og
lader gaa i Gæring, derved dannes Eddikesyre,
som med Luftens Ilt reagerer med Kobberet
til basisk K.; dette faas som en blaagrøn
Masse, der kun er delvis opløselig i Vand. Det
benyttes til Farvefabrikation, f. Eks. af
Schweinfurthergrønt (se Kupriarsenit) og som
Bejdse. Krystalliseret ell.
destilleret Spanskgrønt faas ved at opløse det
forrige i Eddikesyre, ell. ved at blande en
Kuprisulfatopløsning med en
Blyacetatopløsning, hvorved der udfældes Blysulfat, medens
K. bliver i Opløsning. Ved Inddampning til
Krystallisation faas det som mørkegrønne
Krystaller.
M. M-r.
Kupriarsenit, Kobberarsenit,
arsensyrligt Kobberilte, Scheeles Grønt,
Svensk Grønt, Jordgrønt, CuHA8O3,
faas ved at fælde en varm
Kuprisulfatopløsning med en Kaliumarsenitopløsning. Den
sidste Opløsning faas ved at opløse Arsensyrling
i en Kaliumkarbonatopløsning. Det fældede K.
udvaskes med varmt Vand og tørres. Det er
et meget giftigt, grønt Pulver, der anvendes
som Farve. Det kan bruges baade til Olie-,
Kalk- og Vandfarve, men er fortrængt af
Schweinfurthergrønt. Dette er et
Dobbeltsalt af K. og Kupriacetat, (CH2COO)2Cu,
3Cu(AsO2)2. Det kaldes ogsaa Pariser-,
Wiener-, Kejser-, Mitis- og
Kongegrønt. Det fremstilles ved at
sammenblande kogende Opløsninger af Kupriacetat og
Arsensyrling; først udfældes et Kupriarsenit,
der da ved længere Tids Indvirkning af den
eddikesure Vædske omdannes til Dobbeltsaltet.
Dette faas da i smaa glinsende grønne
Krystaller, der frafiltreres og tørres. Det blandes
til Farve ofte med andre Stoffer, f. Eks. Gips
og Tungspat, og gaar da under Navne som
Neuwiedergrønt ell. Bjerggrønt,
ell. det blandes med Kromgult og forhandles
da som Papegøjegrønt, Kasseler-
ell. Baselergront. Det er en meget smuk
grøn Farve, men da den er meget giftig, bruges
den nu sjældent som saadan, men udrøres
med Vand til Besprøjtning af Træer for at
dræbe Larver.
M. M-r.
Kupriborat, Kobberborat, borsurt
Kobberilte, faas ved at fælde en
Opløsning af Kuprisulfat med Natriumborat
(Boraks). Det faas som et grønt Bundfald, hvis
Sammensætning veksler med Mængden af
Fældningsmidlet. Anvendes som Farve.
M. M-r.
Kupridiaminhydroxyd, se Kuprioxyd.
Kupridiaminsulfat, se Kuprisulfat.
Kupriferrocyanid,
Kobberferrocyanid, Ferrocyankobber Cu2Fe(CN)6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
