Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kurant - Kuratel - Kurator - Kuratorium - Kurban - Kurbariltræ - Kurdere - kurdisk Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kurant (fr. courant), løbende, brugelig,
gangbar, K., gangbar Mønt (se ovf.).
Kuratel (lat.). Formynderskab under Kurator
modsat Værgemaal (Tutel), se Kurator.
Kurator (lat., af cura, Forsorg) kaldtes i
Romerretten i fl. Tilfælde den, der forvaltede
en andens Formueforhold, der ikke selv var i
Stand til at varetage sit eget Tarv. Særlig
kaldtes K. den, der øvede Kontrol med den
mindreaariges Styrelse af Formuen, i
Modsætning til Tutor ell. Værgen, der med mere
udstrakt Myndighed varetog den helt umyndiges
Tarv. Fremdeles kunde en K. indsættes for
Personer, der p. Gr. a. Ødselhed ell.
Afsindighed ikke kunde være deres egen Værge,
ligesom ogsaa den, der paa Kreditorernes Vegne
bestyrede og afviklede en insolvent Skyldners
Bo, benævnedes K.
I moderne Ret bruges paa samme Maade
endnu ofte samme Betegnelse om den, der
bistaar Retten ved Afviklingen af offentlige Boer,
særlig Konkursboer, saavel som om den, der
af det offentlige beskikkes til at varetage
forsvundne ell. fraværende Personers Tarv.
Derimod er nu Kuratel for mindreaarige
bortfaldet i saa godt som alle Lande, idet
Fuldmyndighedsalderen er sat ned fra 25 til 21 Aar,
og samtidig den fulde formueretlige
Umyndighed ført op indtil 21 Aars Alderen, saaledes at
der ikke bliver Plads for nogen Mellemtilstand
med begrænset Myndighed under K. Dette er
nu ogsaa sket i Danmark ved Lov om
Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922.
Om K. i offentlige Boer efter dansk
Konkurslov af 25. Marts 1872 og Skiftelov af 30. Novbr
1874 samt norsk Konkurslov af 6. Juni 1863 og
L. 6. Maj 1899, se Dødsboskifte og
Konkurs.
Ogsaa Tilsynshavende med offentlige Kasser
og Stiftelser (som f. Eks. Vallø og Vemmetofte
Klostre) kaldes ofte K. Paa lgn. Maade findes
ved fl. tyske Universiteter en K. som
Tilsynsmand fra Statens Side, opr. indsat af politiske
Grunde i Henh. t. Karlsbad-Beslutningerne for
at holde Øje med Professorernes og
Studenternes Færd, nu organisk Led i Forvaltningen som
Melleminstans mellem de meget selvstændig
stillede Universiteter og Centralforvaltningen.
K. B.
I Norge skal alle Mindreaarige, d. e.
Personer i Alderen 18—21 Aar, have K. Herfra er
dog Enker samt separerede ell. fraskilte
Hustruer undtagne; disse er fuldmyndige uden
Hensyn til Alder.
K. Ø.
Kuratorium (lat.), Kuratorbestalling,
Beskikkelsesbrevet som Kurator.
Kurban (Kurban Beiram), se Beiram.
Kurbariltræ, se Hymenæa.
Kurdere, iransk Folk, der hovedsagelig bor
i Kurdistan som Armeniernes sydlige Naboer.
Nogle faa Tusinde træffes i Afghanistan,
Belutshistan og Kaukasus. Deres Tal opgives til c.
3 Mill. I Udseende ligner de Persere, omend
de i Tidens Løb er blandet en Del med
Tyrkere o. a., og deres Sprog nedstammer fra en
med Oldpersisk beslægtet Dialekt. Det er alm.
Skik at afrage Haar og Skæg med Undtagelse
af Overskægget, som faar Lov til at vokse til
en anselig Længde. Dragten bestaar af Skjorte,
folderige Bukser, snorebroderet Trøje og stor
Turban. I Skærfet bæres Pistoler og Dolk;
andre Vaaben er Skjold og Lanse. Mens en Del
af K., Guran, lever som Agerdyrkere i
stenbyggede Landsbyer, er de sprogligt lidt forsk.
Bjergboer, Assireterne, omvandrende
Kvægavlere, hvis Boliger er let flyttelige, sorte
Filttelte. Det er især disse Nomader, som har
skabt K.’s Ry som Orientens vildeste og mest
røverske Folk. Det er dem, med hvilke allerede
Xenofon under de 10000’s Tog maatte kæmpe,
og dem, der Gang paa Gang har hærget
Armenien og myrdet Tusinder af dets Beboere;
thi mod de kristne Armeniere nærer K. som
Tilhængere af Islam et brændende Had. K.’s
Muhammedanisme er dog langtfra ren, men
blandet med gammelt Hedenskab. Der findes
ogsaa et Par særlige Sekter og nogle faa
nestorianske Kristne. Udadtil har K.’s Høvdinger
altid forstaaet at bevare en vis Uafhængighed.
Indadtil er Samfundet patriarkalsk ordnet.
Kvindens Stilling er bedre end hos Persere og
Tyrkere; hun indespærres ikke i et Harem, og
kun fornemme Kvinder bærer Slør. (Litt.: F.
v. Luschan, »Die Wandervölker Kleinasiens«
[»Ver. d. Gesellsch. f. Erdkunde«, Berlin 1886]).
K. B.-S.
kurdisk Sprog, det af de forsk. kurdiske
Stammer talte Tungemaal, falder i ikke faa
Mundarter, der vel ikke alle er saa godt
undersøgte, som man kunde ønske det, men som,
trods ikke ringe indbyrdes Forskelligheder,
dog viser saa mange væsentlige
Overensstemmelser indbyrdes, at man med Sikkerhed kan
sammenfatte dem som tilhørende eet Sprog.
Dette Sprog, det k. S., er en Gren af den
iranske Sprogstamme. Det er beslægtet med
Nypersisk, men kan dog ikke ligefrem siges at være
et Søstersprog til dette; det er heller ikke et
Dattersprog af den Form af det oldpersiske,
som vi kender fra Achæmenidernes
Kileskrifter. Det k. S. nedstammer vel snarere fra et
Søstersprog til dette. I det k. S. ser man
oftere ældre og yngre Former ved Siden af
hverandre. Karakteristisk for det k. S. er en meget
stærk Afslibning; Endevokaler og
Endekonsonanter er ofte helt bortfaldne. Da de
kurdiske Stammer ikke danner nogen kompakt
Masse, men lever adskilte fra hverandre, ofte
ved lidet tilgængelige Bjergmasser, og Side om
Side med Folk, der taler helt andre Sprog,
Arabere, Tyrker, Armeniere, Syrisk talende
Kristne, Persere o. a., er det let at fatte, at
det k. S. efterhaanden har optaget ikke faa
Ord fra disse Sprog. Omvendt er igen enkelte
Ord fra det k. S. gaaede over i Nabosprogene,
bl. a. i Armenisk. Kurderne er ikke helt
blottede for Litt.: der skal være nogle Overs. fra
Persisk; fra Perserne har de ogsaa optaget
deres Alfabet. En kurdisk Overs. af
Evangelierne er trykt i Konstantinopel 1857; men den
er trykt med armeniske Bogstaver. Kurderne
har ogsaa Eventyr, Fortællinger og Sange; men
de er næppe nedskrevne af Kurderne selv.
Derimod har europ. Lærde paa deres Rejser i
Landet optegnet fl. saadanne kurdiske Stykker,
saaledes bl. a. P. Lerch i Petrograd (1857—58),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
