- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
939

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurie - Kurilerne - Kuriler-Strædet - Kurinsk - Kuriosa - Kuriositet - Kurisches Haff

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Senat mødtes (Curia Hostilia o. a.) og vel
ogsaa om Senatet selv. Langt hyppigere brugtes
K. dog om Byraadene i Provinsstæderne.
Denne Betegnelse holdt sig ind i Middelalderen,
men K. brugtes dog dengang i noget anden Bet.
om Domstole og om Fyrsternes Hoffer (fr.
cour). Der tales saaledes oftere om
Feudalkurier (curia feudalis) o. s. v. Omtr. i 12. Aarh.
begynder K. ogsaa at bruges om Pavehoffet,
om en Del af ell. hele det Korps af
Embedsmænd, ved hvilke Paven udøver sine Pligter
og Rettigheder som Kirkens øverste Styrer.
Denne Bet. har Ordet K. den Dag i Dag, naar
der tales om K. ell. om »den rom. K.« ell.
»den paveligie K.«. Men K. tages oftere i noget
videre Bet. om hele Pavehoffet, om alle de
Institutioner og Personer i Rom, som hører
med til Pavestolen og staar i dens Tjeneste.
I sidste Bet. anvendes K. mest af Protestanter
o. a. Modstandere, hvorimod Pavens tro
Tilhængere vel mere tager K. i snævrere Bet. At
man i Middelalderen netop optog Ordet K.
(»Domstol«) for at betegne Pavestolen, er let at fatte,
naar man betænker, hvor stærkt Pavemagten
udviklede sig fra Gregor VII’s Tid. Medens det
tidligere havde været Skik overalt i
Kristenheden, at Ærkebisper og Bisper paa egen Haand
afgjorde mange Spørgsmaal og fældede Dom i
Stridigheder i deres Stifter, forlangte Paven
nu mangfoldige Sager forelagte for Pavestolen
og forbeholdte. dennes Afgørelse. Paven, der
tidligere havde hjulpet sig med Bistand af sine
Kapellaner og af Roms Gejstlige, maatte nu
have et fast Personale om sig til Undersøgelsen
af saadanne Sager, og særlig maatte han have
Retskyndige, der var vel kendte med
Kirkelovene og tidligere Tiders Afgørelser, og som
kunde referere Sagerne og indstille dem til
Pavens Bestemmelse. Paa den anden Side blev
det nødvendigt for Bisper og Ærkebisper at
holde Befuldmægtigede i Rom, som Paven
anerkendte, og som forelagde Sagerne, gav
Forklaringer, modtog Svarene o. s. v., altsaa
en Slags biskoppelige Gesandtskaber. K. blev
saaledes en Art Overdomstol for hele
Kristenheden i gejstlige Sager, og da disses Omraade
udstraktes meget vidt, kom mange mere ell.
mindre verdslige Sager ind under K. I vore
Dage, da Pavens Magt i de kat. Lande er
indskrænket, er Forholdene en Del forandrede.
De kat. Regeringer tillader nu ikke deres
Biskopper i Sager, der har en verdslig Side, at
underhandle direkte med Paven. De vil selv
have et Ord med at sige og lade Sagerne gaa
igennem de Gesandtskaber, de holder i Rom
hos Paven.

Embedsmændene i K. er dels Kardinaler, dels
Kurialprælater, dels Kurialer. K. deltes af
Benedikt XIV i en Afdeling for Retssager og en
for Naadessager; dertil kommer en tredie for
Ekspeditioner. Til Retsafdelingen hører 1)
Camera apostolica, der styrer Pavens Finanser,
2) Rota Romana, en Art Appellationsret, og 3)
Signatura justitiæ, Dekreter til Dommere med
Pavens Betænkninger og Anvisninger;
Underskriften gives af Paven ell. i det mindste i hans
Nærværelse. Til Naadesafdelingen hører 1)
Signatura gratiæ, overordentlige pavelige
Naadesbevisninger, 2) Dataria Apostolica, der
giver Absolutioner, Dispensationer o. s. v.
Ekspeditionsafdelingen bestaar af det pavelige
Kancelli med forsk. Bureauer, der udfærdiger
Buller, Breve o. s. v., og endelig Kabinettet,
Pavens udenrigske Departement, der
korresponderer med de fremmede Gesandtskaber
o. s. v. Til K. hører endelig en Række
staaende Udvalg, Kongregationer, der behandler
Fortolkningen af Tridentinerkonciliets
Bestemmelser, Missionen, Censur over Bøger m. m.
Se tillige Kurialstemme. (Litt.:
Lunodoro, Relazione della Corte de Roma [Rom
1641]; Bangen, »Die Römische K.« [München
1854]; Bonix, Tractatus de Curia Romana
[Paris 1859]).
V. S.

Kurilerne, den nordligste af de til Japan
hørende Øgrupper, strækker sig som en lang
Række af større og mindre Øer fra Sydspidsen
af Kamtshatka til Jeso og danner Grænsen
mellem det okotskiske Hav og det stille Ocean.
Arealet er 14826 km2. K. er alle vulkanske og
opbyggede af Aske samt andesitiske og
basaltiske Lavaer. Af Øgruppens 23 Vulkankegler er
16 endnu virksomme. Den nordligste Ø er
Shumshu, derefter følger den 90 km lange
Paramushir (2479 km2), der bærer fl. udslukte og
en virksom Vulkan. S. herfor følger fl. mindre
Øer, bl. hvilke Onekotan, Charimkotan,
Shijashkotan, Tshirinkotan, Matau og Ketoi har
virksomme Vulkaner. De sydligste Øer er
betydelig større. Efter Ketoi følger Simushir,
derefter Urup (1511 km2) og Iturup (6725
km2), hvilken sidste har 3 virksomme
Vulkaner. Nærmest ved Jeso ligger Kunashiri (1548
km2), der kun har udslukte Vulkaner, og SØ.
f. denne, uden for Rækken, Shikotan (391 km2).
K. ligger omgivne af kolde Havstrømninger og
har et overordentlig raat Klima. De højeste
Bjergtoppe bærer evig Sne. Plantevæksten
bestaar af tætte Krat af Dværgfyr (Pinus cembra
var. pumila
), der veksler med
uigennemtrængelige Bevoksninger af en med Bambus
beslægtet Græsart (Arundinaria kurilensis). Paa de
sydlige Øer begynder enkelte Træer at vise
sig i beskyttede Dale. Kun de 3 sydligste Øer
er beboede. Befolkningen bestaar af c. 500
Ainoer, men Øerne besøges om Sommeren af
mange jap. Fiskere. Foruden Fiskeri drives
Jagt paa Zobel, Ræv, Odder og Havodder. K.
opdagedes 1634 af Hollænderen de Vries.
M. V.

Kuriler-Strædet, to Havarme, der forbinder
det okotskiske Hav med det stille Ocean,
nemlig det store K. mellem Kamtshatka og Øen
Shumshu, det lille K. mellem Shumshu og
Paramushir.
M. V.

Kurinsk, Ø ved Vestkysten af det kaspiske
Hav uden for Kisil-Agatsh-Bugten, er en af
Verdens rigeste Fiskepladser. Fiskeriet og
Tilvirkningen af Fiskeriprodukter (Kaviar, Olie)
drives af et Selskab, der har sit Sæde i Saljany
og beskæftiger 800 Arbejdere.
M. V.

Kuriosa (lat., Enkelttal: curiosum),
Kuriositeter, Sjældenheder, Seværdigheder.

Kuriositet (lat.), Nyfigenhed, Seværdighed.
Jfr. Kuriosa.

Kurisches Haff [’ku.ri∫əs-’haf], den største
af Strandsøerne ved Østersøens Sydrand, ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free