Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kutais (Guv. i Transkaukasien) - Kutanreaktion - Kutei - Kut-el-amara - Kutenai - Kuteragummi - Kutha - Kuthein - Kutin - Kutlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
24,4°). Regnmængden er overordentlig stor med
Maksimum i Juni, men alle Aarets Maaneder
er rige paa Regn. Der falder i Byen K. 142,1
cm aarlig, i Redut-Kale ved Kysten endog 160,1
cm. Plantevæksten udmærker sig ved sin
vidunderlige Frugtbarhed. I det sumpede Land
ved Rions og Ingurs Udløb findes usunde
Rørtykninger og Ælleskove, langs Vandløbene
vokser Æl og Pterocarya. Ellers veksler
Kulturland med yppige Skove især af Eg, Avnbøg,
Ælm og mangfoldige andre løvfældende Træer,
omslyngede af Vinranker, Smilaks og andre
Lianer. Sydens Nærhed giver sig til Kende i
de mange stedsegrønne Buske i Underskoven,
ligesom ogsaa mange af Middelhavslandenes
Træer og Buske kan vokse som Prydplanter i
Haverne. Særlig er Suchum-Kale kendt for sine
Villahavers eksqtiske Pragt. Befolkningens
Hovedmasse hører til den karthveliske Stamme.
1891 fandtes 413867 Imeretere, 214499
Mingreliere og Laser, 76055 Guriere, 59495 Adsharer,
14035 Svaneter, 13432 Grusinere. Desuden
fandtes 60432 Abchaser, 28364 Tyrkere, 16399
Armeniere, 7082 Jøder, 6603 Grækere, 5015
Russere o. s. v. Befolkningens Hovedmasse hører
til den ortodokse Kirke. Agerbruget
begunstiges af den frugtbare Jordbund og det herlige
Klima. Der dyrkes Hvede, Majs, Vin og
Frugttræer (Valnød, Figen, Kirsebær, Granatæble).
Kvægavlen er den vigtigste Næringsvej; der
holdes Hornkvæg, Heste, Æsler og Mulæsler.
Af Silke produceres aarlig en betydelig Mængde.
Skovene, der indtager et Areal af 1650000 ha,
leverer udmærket Gavntræ, deriblandt
Buksbom. Handelen fremmes ved den
transkaukasiske Bane, der fra Batum fører til Baku. Der
udføres især Vin og Træ. Efter den russ.
Revolution blev K. en Del af den georgiske Republik.
M. V.
Kutanreaktion. Ved Indbringelse af visse
Stoffer i (ikke under) Huden kan man ved
bestemte Tilstande frembringe en karakteristisk
K., der kan være af diagnostisk Bet. Saaledes i
frembringer Indbringelse af Tuberkulin paa den
Tuberkuløse (og kun paa ham) en
ejendommelig papelagtig Hævelse og Rødme. Ganske lgn.
Reaktioner frembringes paa Individer, der er
overfølsomme (se Anafylaksi) for et bestemt
Æggehvidestof, ved Indførelse af dette i Huden.
Om den Paagældende altsaa er overfølsom for
et bestemt Æggehvidestof, kan i mange Tilfælde
prøves ved, at man anstiller den omtalte Prøve
paa K.
O. T.
Kutei (Koti), holl. Vasalstat i det østlige
Borneo, omfatter K.-Flodens Opland. Landet er
rigt paa Kul, Guld, Jern og Bly, Skovene leverer
værdifuldt Tømmer, Agerbruget Ris og Sukker.
Indbyggerne er Muhammedanere, deres Antal
anslaas til c. 136000. Sultanen residerer i
Tengarung, medens den holl. Resident har sin
Bolig i Havnestaden Samarinda ved den øvre
Ende af K.-Flodens Delta.
M. V.
Kut-el-amara, By i det asiatiske Tyrki, 150
km SØ. f. Bagdad paa højre Bred af
Tigris-Floden lige ndf. det Sted, hvor Kanalen
Shat-el-Hai skiller sig fra Tigris. Byen har fra 1860
hævet sig stærkt og er et vigtigt
Handelscentrum for alle omboende Stammer fra fjern og
nær. Den skal have c. 10000 Indb.
M. V.
Kutenai (Kutonaqua), Indianerstamme i
Egnene om Columbia-Flodens Kilder, dels i U.
S. A., dels i Brit. Nord-Amerika. Sprogligt
udgør de en egen Æt. Baade Tradition og Kultur
vidner om, at de opr. er fordrevet fra
Højsletterne Ø. f. Rocky Mountains, og endnu i
senere Tider deltog de ofte i Bisonjagterne her.
Samtidig var de dygtige Fiskere, der færdedes
paa Floder og Søer i ejendommelige
Barkkanoer. Nu er mange i europ. Tjeneste; men de
har i højere Grad end de fleste Indianere
forstaaet at holde Civilisationens Skyggesider paa
Afstand. (Litt.: Handbook of American Indians
North of Mexico, ed. F. W. Hodge, I [30. Bull.
Bureau Armr. Ethnol., Washington 1912]).
K. B.-S.
Kuteragummi, se Tragant.
Kutha, By i Babylonien, hvorfra Assyriens
Konge lod komme Nybyggere til Samaria, da
en stor Del af denne Bys Befolkning efter
Hoseas Fald 722 var bleven ført bort til
Assyriens østlige Egne; de dyrkede Guden Nergal
(se 2. Kong. 17, 24 og 30), hvad der stemmer
med Kileskrifterne, i hvilke denne Gud kaldes
»Herre af K.«. Da Samaritanerne, i alt Fald
for en stor Del, nedstammede fra disse
fremmede Nybyggere, kaldes de i senere jødiske
Skr (Talmud o. s. v.) for Kuthæere (hebr.
Kuthim). Hvor K. laa, var ukendt, indtil
Assyrernes og Babyloniernes Kileskrifter tydedes. I
dem omtales nemlig ofte K. (i Reglen skrevet
med Tegn, der kan læses Gu-du-a; Udtalen var
dog vistnok Kutu e. l.) som en By nær
Babylon, rimeligvis østlig for den. Rawlinson o. a.
formodede, at den store Ruinhøj
Tell—Ibrahim (»Abraham’s Høj«) 17 km Ø. f. Babylon
indeholdt Levningerne af K., hvad Rassam’s
Udgravninger af Højen 1880—81 (se hans
Discoveries in Babylonia [i Transactions of Society
of Biblical Archæology, VIII, 1884]) har
bekræftet. En Indskrift med en Del af den
»Babylonske Syndflodshistorie«, som er kommet for
Dagen i de sidste Aar, skal stamme fra K.
V. S.
Kuthein, By i Birma, d. s. s. Bassein.
Kutin (bot.), d. s. s. Suberin (se
Forkorkning); Kutinisering, d. s. s.
Forkorkning.
Kutlinger (Gobildæ), en Fam. af
aphysostome Benfisk. Deres Legeme er langstrakt,
nøgent ell. beklædt med tynde Skæl. Rygfinnens
Pigstraaler er færre i Antal end Blødstraalerne
samt bøjelige; Gatfinnen omtrent af samme
Størrelse som Ryggens Blødfinne;
Bugfinnerne sidder under Brystfinnerne, tæt ved
hinanden, og er for det meste
sammenvoksede til et ved Roden tragtformet
Legeme. K.’s Familie er meget rig paa Arter
(c. 60O beskrevne) og Individer samt udbredt
over alle tempererede og tropiske Have. De
fleste lever i Havet langs Kysten og hefter sig
der fast mellem Stenene ved Hjælp af
Bugfinnerne; nogle har vænnet sig til Ferskvand. De
fortærer alle Slags Smaadyr og opnaar kun
ringe Størrelse; den mindste Form (Mistichthys
luzonensis, fra Filippinerne) bliver kun 12—14
mm lang og menes at være det mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
