Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kutlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvirveldyr. For Menneskene har de ikke synderlig
Bet. Deres geologiske Optræden begynder i
Kridttiden. K.-Slægten (Gobius), der har 2
Rygfinner og helt sammenvoksede Bugfinner,
tæller et Par Hundrede Arter. I danske
Farvande lever fl. Arter, bl. hvilke den sorte
K. ell. Smørbuttingen (G. niger) (Fig. 1)
er den største (c. 150 mm lang) og forekommer
overalt paa Kysterne, fra Land ud til
Plantevækstens Ophør; den er mørk, undertiden
næsten kulsort, tegnet med sorte Baand paa Ryg-
og Halefinne og ligeledes plettet paa de gullige
Brystfinner; den er søgt som en fortræffelig
Agn, særlig til Aalkroge. Om adskillige Arter
K. er det efterhaanden oplyst, at Hannen
bygger Rede og holder Vagt ved Æggene. Disse
Forhold er bl. a. iagttagne hos den ogsaa i
danske Farvande forekommende lyse K. (G.
minutus). Til Rede vælger Hannen en større, tom
Muslingskal, som den anbringer paa rette
Maade og med Hvælvingen opad. Ved hastige
Bevægelser driver den Sandet bort under
Skallen og slæber Smaasten o. l. ud, saa at der
dannes en Hule; dernæst skjuler den Skallen ved
at hvirvle Sand hen over den, saa at Huset er
fuldstændig gemt under en lille Sandhøj, idet
kun en lille Aabning fører ind til det indre (Fig.
2). Ved den hyppige Smutten ud og ind af
Aabningen bindes Sandet sammen ved Fiskens
Slim, saa at Indgangsdøren derved hindres i
at styrte sammen. Nu opsøger Hannen en
legefærdig Hun og lokker den ind i Boet; her
vender Hunnen Bugen mod Loftet, idet den holder
sig fast med Bugfinnernes tragtformede
Hefteredskab, og klæber Æggene fast paa
Muslingskallens Indside (Fig. 3), hvorpaa Hannen
indtager dens Plads og gyder sin befrugtende
Mælke ud over Æggene. Saaledes skifter
Rollerne fl. Gange, til al Rognen er lagt og
befrugtet. Nu forlader Hunnen Boet, men Hannen
bliver tilbage, værger Æggene mod andre Dyr
og vifter af og til Vand hen over dem for at
holde dem friske; den holder trofast Vagt, indtil
Ungerne er komne frem og kan klare sig selv.
Den klare K. ell. Glaskutlingen
(Aphya [Latrunculus] pellucida) er en lille (c.
50 mm lang) Fisk med et næsten vandklart
Legeme. Den holder sig ikke som de egl. K.
ved Bunden, men færdes i Stimer under
Vandspejlet, dog ikke i selve Overfladen. Dens
Udbredelse strækker sig fra Middelhavet til det
vestlige Norge, og den gaar ogsaa ind i danske
Farvande. Som Eks. paa et 1-aarigt
Hvirveldyr fortjener den Omtale. Legen gaar for
sig i Juni og Juli; Ungerne kommer frem i
August, og Fisken opnaar sin fulde Størrelse fra
Oktbr til Decbr. Paa dette Stadie er de to Køn
fuldkommen ens; begge besidder meget smaa
Tænder og svage Kæber. I Apr. mister
Hannerne de smaa Tænder, der erstattes af andre,
meget lange og stærke, og Kæberne bliver
samtidig sværere; Hunnerne skifter ikke Tænder.
I Juli og August dør alle voksne Individer ud,
efter at Forplantningen er endt, og i Septbr kan
man kun finde Yngel. En nærstaaende, endnu
mere gennemsigtig Form er
Krystalkutlingen (Crystallogobius nilssoni), der
ligeledes synes at dø efter Legetiden; den
forekommer ogsaa ved Danmark og Norge. Den
blinde Kutling (Typhlogobius
californiensis), c. 50 mm lang, ensformig blegrød, har
rudimentære Øjne, der tydelig kan ses hos
Ungerne, men hos de Voksne ligger saa dybt
nedsænket i Huden, at de kun viser sig som mørke
Prikker; den lever ved Kalifornien, skjult
under Klipper i Tidevandszonen. —
Dyndkutlingerne (Periopthalmus, Boleophthalmus)
lever langs Vestafrikas og Indiens Kyster, især
paa dyndede ell. tangbevoksede Steder.
Brystfinnerne har Roddelen forlænget og udstyret
med stærke Muskler; de bruges mere som
Fødder end som Finner. Under Ebben forlader
disse Fisk Vandet, lever som Amfibier og jager
de talløse Smaadyr, der bliver tilbage ved
Bredden. De sammenvoksede Bugfinner holder dem
oven Dyndet, og ved Hjælp af de poteagtige
Brystfinner og den kraftige Hale hopper de
hen over Bunden; naar de skræmmes, farer de
 |
| Fig. 1. Sort Kutling (Gobius niger ♂). |
 |
| Fig. 2. Hannen af den lyse Kutling i Reden, vogtende de befrugtede Æg. Reden er en Muslingskal, som Fisken har dækket med Sand, saa at kun Randen er synlig. |
 |
| Fig. 3. Æg af den lyse Kulling paa Sandmuslingens Skal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
