Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 954 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kutlinger - Kutlægger - Kutno - Kutschker, Johann Rudolph - Kutschke-Sangen - Kutschuk-Kainardschi - Kutsha - Kutsha-darja - Kutshan - Kutsh Behar - Kutshinotsu - Kutshun - Kutte - Kuttenberg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rask af Sted og borer sig ned. Øjnene ser lige
godt i Luft og i Vand; de er meget bevægelige
og fremstaaende, tilpasset til Luftlivet ved, at
der har udviklet sig en mægtig
Conjunctiva-Sæk, som beskytter Øjeæblet mod Udtørring.
I Mundhule og Svælg samt udvendig paa
Hovedet træder Haarkarrene tæt ud til Overfladen,
saa man maa formode, at der finder en livlig
Hudaanding Sted, en Tilpasning til Fiskens
Ophold i Luften. Hertil hører den afbildede (Fig.
4) Dyndspringer (P. koelreuteri), en af
de hyppigste og mærkeligste Dyreformer i det
indiske Ocean. — Til K.’s Familie regnes
fremdeles Fløjfiskene (Callionymus), der har
fladt Hoved, kort Krop og lang Hale; Huden
uden Skæl. Den forreste Rygfinne med 3—4
Straaler; Bugfinnerne adskilte.
Gællespalterne bestaar kun af to smaa Aabninger i
Nakken (se for øvrigt Fløjfisk). (Litt.:
Lilljeborg, »Sveriges och Norges Fiskar«, I
[1891]; Collett, »Om Slægterne Latrunculus
og Chrystallogobius« [»Christiania Vidensk.
Selsk. Forhandl.«, 1876]; Danmarks Fauna,
Otterstrøm, »Fisk«, I [1912]; C. G. Joh.
Petersen, »Om vore Kutlingers Æg og
Ynglemaade« [Fra den danske biol. Station, II,
1891]; Guitel, Observations sur les moeurs
du Gobius minutus [Arch. de Zool.
expérimentale, 2. Ser., 10. Bd 1892]).
Ad. J.

Fig. 4. Dyndspringer (Periophthalmus koelreuteri).

Kutlægger (Søv.), d. s. s. Dvælg.

Kutno [’kutnå], 1) Kredsby i Polen, Guv.
Warszava, har Sukkerfabrikker, betydelig
Kornhandel og c. 14000 Indb., mest Jøder. Novbr
1914 tilføjede Tyskerne Russerne et stort
Nederlag ved K. — 2) Sø i det nordlige Rusland
d. s. s. Kunto.
G. Ht.

Kutschker [’kot∫k_ər], Johann Rudolph,
Kardinal og Fyrst-Ærkebisp af Wien (1810—81).
Efter at have studeret i Olmütz og Wien blev
han 1833 præsteviet, 1834 Doktor i Teologi og
1835 Prof. i Moralteologi i Olmütz. Her
udfoldede han en betydelig Virksomhed, og da han
1852 blev Hofpræst i Wien, aabnede der sig
en endnu rigere Virkekreds for ham. Han blev
1862 Domprovst ved Stefanskirken og 1876
Fyrst-Ærkebisp i Wien. Aaret efter blev han
Kardinal. Hans Hovedværk er: »Das Eherecht
der katolischen Kirche« (5 Bd, 1856—57).
(J. P. B.). A. Th. J.

Kutschke-Sangen [’kot∫k_ə-], en tysk
Soldatervise (»Was kriecht da in dem Busch
herum? Ich glaub es ist Napoleum«), der i den
fr.-tyske Krig 1870—71 blev meget populær. Den
tilskreves opr. en »Füsilier Kutschke«, senere
viste det sig, at den, som saa mange af den
Slags Viser, har haft mange Fædre, idet den
fra en tilfældig Beg. udviklede sig under
Marchturene, medens een føjede et Rim til, en anden
et andet, indtil endelig Herm. Alex.
Pistorius (f. 1811, Feltpræst 1870, d. 1877 i
Basedow) gav Visen den endelige Form og
offentliggjorde den i »Mecklenb. Nachr.« 22. Aug. 1870.
(Smlg. »Allgem. deutsche Universitäts-Ztg.«, 13.
Aarg., Nr 1, 1. Jan. 1899).
S. L.

Kutschuk-Kainardschi [ku’t∫uk-ka^inar’dзi],
Landsby i Rumænien, 23 km SØ. f. Silistria.
Her afsluttedes 21. Juli 1774 Freden mellem
Rusland og Tyrkiet, ved hvilken førstnævnte
fik Asov og en Del af Krim.
G. Ht.

Kutsha (Kucha), By i det vestlige Kina,
Prov. Hsinchiang, ligger 975 m o. H. ndf.
Sydskraaningen af Tienshan ved den vigtige
Karavanvej fra Kashgar til Khami
(Tienshannanlu). K. har en Befolkning paa c. 14000 Indb. og
en Fæstning, der er bygget af Jakub-Kan. I
Nærheden findes Kobber- og Salpeterminer.
M. V.

Kutsha-darja (Koktsha-darja), Biflod
til Amu-darja, Hovedfloden i Landskabet
Badachshan i det nordøstlige Afghanistan.
M. V.

Kutshan (Kotshan, Chabushan), By
i det nordøstlige Persien i Prov. Chorasan,
ligger i frugtbare Omgivelser ved Floden Atrek
og er af strategisk Bet., idet den behersker
Atrek-Dalen og Keschef-Dalen. Byen er meget
plaget af Jordskælv og er Jan. 1895 blevet
fuldstændig ødelagt. Før denne Katastrofe skal
Byen have haft c. 12000 Indb., mest Kurder.
M. V.

Kutsh Behar, se Kotsh Behar.

Kutshinotsu, Havnestad i det sydlige Japan,
ligger paa Kysten af Kiushiu ved
Hajasaki-Strædet og har 7000 Indb. Havnen aabnedes
1889 for den udenlandske Handel.
M. V.

Kutshun (Gutshen, mongolsk Sontshi).
By i det nordvestlige Kina, Prov. Hsinchiang,
ved Karavanvejen fra Kuldsha til Barkul
(Tienshanpelu), driver Handel med Rusland.
M. V.

Kutte var opr. en Underklædning, og
Ordet findes i Middelalder-Latin i en Tekst fra
9. Aarh. som cotta. Ordet er dog opr. germansk
(Oldsachsisk cott, Uldkappe). I 13. Aarh. talte
man om K. og Kappe, og denne var altsaa en
Yderklædning. Den blev til Munkenes
Ordensdragt, opr. dens eneste Stk., og var forsynet med
Hætte. K. hører til de Beklædninger, hvis Navn
har skiftet Bet., og kom i 15. Aarh. til at betyde
et Kvindeunderskørt, cotte, diminutiv cotillon.
I Engelsk har det bevaret sig som coat, om
Klæder, baarne af Lægfolk.
Bernh. O.

Kuttenberg [’kot_ənbærk], By i den
midterste Del af tschekkosl. Prov. Böhmen, 45 km ØSØ.
f. Prag med Bane bl. a. over Kolin, har (1916)
16000 hovedsagelig tschk. Indb. og mange
monumentale Bygninger fra forsk. Tidsperioder.
Paa en Høj ligger den gotiske Barbara-Kirke,
der er paabegyndt i Midten af 14. Aarh. Den
ældste Bygning er den stærkt forfaldne »welsche
Hof« (bygget i 13. Aarh.), der i sin Tid har
tjent som Residens for de bøhmiske Konger og
tillige som Møntsted, og som har et smukt Kapel.
Endvidere findes »Das steinerne Haus«, nu
Raadhus; dennes Borg Hradek tjener nu som
Seminarium. Omegnen er ogsaa rig paa
Kunstmindesmærker, særlig Flækken Sedletz med et
fordums Cistercienserabbedi. K. har forskellig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>