Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvadratur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvadratur — 2 — f02 f02| punkter indeslutter et Areal = \ i r2dQ = \ i \ Jøt JGi [? (ø)]2 dØ, hvor Øi og 02 er Værdierne for 0 svarende til de begrænsende Radier, forudsat at Buen ikke skærer nogen af Radierne til dens Punkter; her er Addenden i r2 dø = et Cirkeludsnit med den uendelig lille Vinkel dø og Radien r. Vil man paa denne Maade bestemme et af en lukket krum Linie begrænset Areal, inden for hvilket Polen ligger, bliver Grænserne for Integralet 0 og 2^. Krumme Fladers Arealer defineres som Grænser for andre Fladeindhold, hvis IC. tidligere er udført. Saaledes defineres Arealet af en ret cirkulær Cylinders ell. Kegles krumme Overflade som Grænse for Summen af Sidefladerne i et omskrevet regulært Prisme ell. en omskreven regulær Pyramide, naar Sideantallet vokser i det uendelige. Ved Omdrejningsflader, f. Eks. Kuglebælter, bestemmer man først det af Keglestubbes krumme Overflader sammensatte Areal, der beskrives af en om Meridiankurven omskreven brækket Linie ved Drejning om Aksen, og lader saa den brækkede Linies Stykker aftage til Nul, medens deres Antal vokser i det uendelige; Resultatet kan findes som 2 ti y \ 1 + (*H\ dx, hvor^ er bestemt af Me-a \dxf dx ridiankurvens Ligning i et Koordinatsystem med X-akse i Fladens Akse, medens a og b er Abscisserne til Meridiankurvens Endepunkter. Ved K. af en Del af en Flade, der er given ved en Ligning henført til et treretvinklet Koordinatsystem, bruges som Udtryk for Arealet § \/l + pV + (dl\2 dxdu, hvis Græn- ser afhænger af Fladedelens Begrænsning. Her er Addenden under Summationstegnet den Firkant i Fladens Tangentplan, hvis Projektion paa JY-planen er et Rektangel med en Vinkelspids i Røringspunktets Projektion og de to sammenstødende Sider dx og dy parallelle med X- og Y-aksen. M. H. t. selve Værdierne for de forsk. Arealer henvises til Artiklerne om de respektive Flader. Chr. C. kvadrere (mat.) betyder enten at udføre Kvadraturen af en Flade ell. at opløfte en Størrelse til anden Potens (se Kvadrat). Chr. C. Kvadriénnium (lat. quadriénnium), Tidsrum af 4 Aar. Kvadriga (lat. quadriiga ell. quadriigæ), Firspand; Vogn forspændt med fire Heste, der i Oldtiden benyttedes ved Væddekørsel og Festoptog. Den havde samme Form som en Biga. C. B. kvådrilateral (nylat.), firsidet. Kvadrille Kdrilja] (fr. Quadrille), en Benævnelse, der i Tidens Løb har afløst Betegnelsen Kontradans (s. d. og Francaise). Opr. anvendtes Navnet K. paa de Danse, der forekom i de fr. Balletter i 18. Aarh., udført af 2—6 dansende Par i ensartet Paaklædning; den Kontradans, der første Gang indførtes i Rousseau^ Fétes de Polyhymnie (1745) og gik under Navnet Quadrille de contredanses, senere forkortet til Quadrille, blev Oprindelsen til de senere K., Francaise, Lanciers o. s. v., der som Selskabsdanse kom i Brug i Beg. af 19. Aarh. S. L. Kvadrillion (nylat.), tusinde Gange tusinde Trillioner (1024); i Frankrig lig tusinde Trillioner (1015). __ Kvadrireme (1. = gr. Tetrere), »Firaare«, Betegnelse for en af de Typer af svære Rofar-tøjer til Krigsbrug, som kom i Anvendelse fra Alexander den Store's Tid. At de var sværere, rummeligere og med højere liggende Ræling end den alrn. Triere, er uden Tvivl. Man har kun faa Efterretninger om deres Udseende. Der kendes imidlertid fra Oldtiden ingen Afb. af Skibe med mere end 3 Rækker Aarer over hinanden. Sandsynligst er det, at hver Aare i den ene, øverste og derfor længste Række af Aarer paa K. blev roet af 2 Mand, i de 2 nederste derimod af en enkelt Mand, saaledes at Navnet hidrørte fra, at dier til hvert lodret Aaresæt hørte 4 Mand som Rorkarle. K. var ret tung j3g uhandlelig. H. A. K. Kvadrivium (lat.), Firvejen. Middelalderens Skoler inddelte deres Læreindhold, de 7 fri Kunster (septem artes liberales), i 2 Grupper: Trivium, Trevejen, der omfattede Grammatik, Retorik og Dialektik (ell. Logik), og K., der omfattede Astronomi, Geometri, Aritmetik og Musik. Indholdet af den sidste Gruppe var imidlertid temmelig forsk, fra, hvad' vi nu forstaar ved disse Discipliner (særlig Astronomi). Cl. W. Kvadron,^se Kvarteron. Kvadrupeder ell. firføddede Dyr er en forforældet zool. Fællesbetegnelse for Pattedyr og Reptilier (Padder og Krybdyr). Den skriver sig fra de Tider, da man tog rent ydre Kendemærker, naar man vilde inddele Dyrene. Hos Aristoteles skete dette vel kun i anden Række, Pattedyrene er hos ham f. Eks. først de levendefødende, dernæst de firføddede Dyr; men hos Klein, en af Linné's umiddelbare Forgængere, ser vi Dyreriget delt i 1) Dyr med Fødder og 2) Dyr uden Fødder og de første igen i Dyr med 2, 4 o. s. v. Fødder. Linné kan endnu ikke komme helt uden om Begrebet K., men definerer f. Eks. Pattedyrene som behaarede K., der føder levende Unger, o. s. v. Siden Cuvier's Dage er Benævnelsen K. forsvunden af al videnskabelig Zoologi. (Af. ML). R. Hg. Kvadrupel, firdobbelt Pistol (Onza de oro)f ældre sp. Guldmønt, Raavægt 27,0643 g. Kvadrupelalliånce [-raiss8], Forbund mellem 4 Magter, har været sluttet fl. Gange. Saaledes indgik Rusland, England, Preussen og Østerrig 1815 en K. til Opretholdelse af Freden i Europa. I Aarene før Verdenskrigen udgjorde Tyskland, Østerrig-Ungarn, Italien og Rumænien en K. 1912—13 besejredes Tyrkiet af Firemagts-forbundet Serbien, Bulgarien, Grækenland og Montenegro. 1915—18 kæmpede K. Tyskland, Østerrig-Ungarn, Tyrkiet og Bulgarien mod de allierede Magter. 1922 stiftede Tschekoslova-kiet, Rumænien og Jugoslavien i Belgrad et Forbund, der i Forventning om Polens Tiltræden straks proklameredes som en K. G. R. Kvådruplextelegrafering, se Telegraf. Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
