Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvadratur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 5 — Kvanteteori Kvalme, den ejendommelige Fornemmelse, i som i Reglen gaar forud for en Opkastning. Den udgaar ligesom Brækningen fra en Paavirkning af et Nervecentrum, som ligger i den forlængede Marv, og Indvirkningen paa dette kan ske ved Pirring af Svælget ell. Spiserøret ell. af fjernere Organer (f. Eks. i Underlivet), ligesom ogsaa Affektioner af Hjernen selv kan medføre K. og Brækning. Samme Virkning har ogsaa tit psykiske Indtryk, endvidere forsk. | kemiske Stoffer. (A. F.). H. I. B. | Kvalsund, Herred, Hammerfest Soren- | skriveri, Finmark Fylke. (1920) 1223 Indb., mellem Kistrand og Hammerfest Herreder, ligger for den største Del paa Fastlandet, men indtager ogsaa den sydlige Del af Kvaløy og den østlige taf Seiland. K.'s Del af! denne 0 dannes af fl. fra NV. til SØ. jævnløbende Fjelde, adskilte ved dybe Dale, hvori større og mindre Vand med Afløb til Vargsund, som skiller Øen fra Fastlandet. Fjeldene stiger mod V. indtil Øens Højdepunkt, Seilandsjøkelen (981 m), af hvilken en Del falder i K. Faldet mod Kysten er meget brat og levner kun liden Plads til Bebyggelse langs Stranden, som her er meget i ren, kun med enkelte smaa Bugter, af hvilke den sydlige Grænsefjord, Olderf jorden, er dybest. Fastlandsdelen, som er den største og ved Vargsundet skilles fra Seiland og ved Kvalsundet fra Kvaløy, dannes af et nøgent, vildt Fjeldparti med enkelte Toppe. I Fjordens Bund falder K.'s største Elv, Reppefjordelven ud. Længere N. mellem Reppefjorden og Refs-botten, som danner Nordgrænsen, samt i det indre over mod Kistrand antager Fjeldet mere Karakter af et Højfjeldsplateau med bratte Sider ud mod Havet, de her saakaldte Næringer. Bebyggelsen er tættest ved K. og langs Reppefjorden, navnlig i dennes ydre Del og ved Bunden; ogsaa ved Refsbotten ligger en liden Grænd ved den her udmundende Kogelv, ligesom enkelte Gaarde har fundet Plads ved Vargsunds Bredder. Ejendommene er kun smaa; af industrielle Anlæg drives to Tranbrænderier og i Reppefjorden et Stenhuggeri. Af Gruber merkes Berets jur Kobber gruber (ikke i Drift), Korsfossen og Svartvandets Kobbergruber, Porsa Kobbergruber og Repparfjord Kobber-gruber (ikke i Drift). K. er Anneks til Hammerfest Præstegæld; Kirken har allerede 1763 været opført som Kapel. Befolkningen, hvoraf en stor Del Lapper og Kvæner, ernærer sig væsentlig af Fiskeri og lidt Kvægavl. Paa Fjeldene beiter store Flokke af Ren, hvoraf dog kun en ringe Del er hjemmehørende i Herredet. Veje findes ikke i Herredet, naar Ridevejen over Reppefjordeidet undtages. K. anløbes af det i Ruten Hammerfest—Alten gaaende Lokalskib. Herredets Areal er 2332,4 km2, hvoraf 1,7 km2 Ager og Eng, 20 km2 Skov, Resten er Udmark, Snaufjeld, Myr og Vand. Antagen Formue 1919 1179100 Kr og Indtægt 372143 Kr, fordelt paa 335 Skatteydere. (J.F.W.H.). M.H.l Kvaløy, alm. Navn paa større og mindre Øer langs Norges Vestkyst; af Bet. er kun K. V. f. Tromsø og: K. i Finmarken. Den første har en Længde af 45 km og en Bredde af 27 km med et Areal af 739,7 km2; den ligger ud mod Havet | Artikler, der savnes under I og skilles ved Kvalsund i N. fra Ringvasøy, ved Sandsund i 0. fra Tromsøy og ved Malan- gen og Rystrømmen i S. fra Fastlandet. Det er en bjergfuld 0, gennemskaaren af dybe Dale paa Vestsiden af de dybt indgaaende Fjorde, Kaifjorden, med Retning, fra N. mod S., Ers- fjord og Katfjord, begge med Retning mod 0.; de to første mødes næsten midt paå Øen og skilles kun ved et lavt, 2 km bredt Eid; et lgn. I Eid af samme Bredde skiller atter Kaifjorden I fra Sandsundet. Den højeste Top er Blaaman- | den (1035 m). Øen hører under Hellisø og Tromsøysundets Herreder og beboedes 1891 af 2194 Indb. K. i Finmarken er kun 25 km lang og 20 km bred med et Areal af 329,7 km2. Det er en nøgen 0 med en jævn Kystrand uden Bugte af nogen Bet.; det højeste Fjeld er Svartfjeld (624 m) omtr. midt paa Øen. Ved en Bugt paa Vestsiden ligger Byen Hammerfest. Øen hører for øvrigt under Hammerfest og Kvalsund Herreder og har (1891), foruden Byen, 283 Indb. (J. F. W. ff.). M. H. Kvam, Herred, Hardanger Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1920) 4003 Indb. Et Fjorddistrikt, beliggende omkr. den indre Hardanger-fjord. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug, Frugtavl, men ogsaa Turistvæsenet spiller adskillig Rolle. Af industrielle Anlæg mærkes Bjølvefossen Karbid- og Cyanamidfabrik, et Savbrug, en Mineralvandsfabrik, en Skaftefabrik, Vognfabrik o. fl. Mejerier, Træskofabrik, K. Elektricitetsværk, kemisk Farveri og Shod-dyfabrik, Hellebrud. Herredets Areal er 453,82 km2. Antagen Formue 1919 13160600 Kr og Indtægt 3042399 Kr. M. H. Kvam, Herred, Inderøen Sorenskriveri, Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 1168 Indb. Herredet svarer til K. og Føling Sogne af Stod I Præstegæld, er et Indlands- og Skovdistrikt paa Nordsiden af Snaasen Vand. Fjeldene er skovklædte og naar op i en Højde af 600 m. Der er fl. store og gode Fiskevand, hvoriblandt Snaasen Vand, 118 km2. Her ligger ogsaa den væsentligste Bebyggelse. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug, Kvægavl og Skovdrift. Havne-gange og Fjeldbeite er gode. Af industrielle Anlæg mærkes: Et Dampmejeri, en Tørvestrø-elsesfabrik, et Par Teglværker og en Mølle. Herredets Areal er 374,67 km2. Antagen Formue 1919: 3445500 Kr og Indtægt 520380 Kr. M. H. Kvan^ Kvannerod, se A n g e 1 i k. Kvann-Jol, se Jol. Kvanteteori, en endnu ikke fuldt udarbejdet fysisk Teori, hvorefter det antages, at Stoffernes Atomer ell. Molekyler ikke udsender ell. absorberer elektromagnetisk Straaling kontinuert, men springvist, saaledes at der, hver Gang Udstraaling (Absorption) finder Sted, udsendes (optages) ganske bestemte Mængder (Kvanta) af Energi. K.'s Oprindelse. Grunden til K. blev lagt af Tyskeren Max Planck 1900 under hans Arbejde paa en teoretisk Udledelse af Lovene for Temperaturstraalingen. Efter at G. K i r c h-h o f f havde vist, at den Varmestraaling, som findes i et Hulrum i et vilkaarligt Legeme, er | uafhængig af dettes Art og alene afhængig af r K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
