Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11 — Kvanteteori Bohr's Korrespondensprincip. Bohr, der har sat et stort Arbejde ind paa en rationel, systematisk Udvikling af K., har indført et meget vigtigt nyt Synspunkt i K., det saakaldte Korrespondens princip, der har vist sig overordentlig vel egnet til at forklare en stor Mængde af de ejendommelige Forhold, som de forsk. Spektre udviser. Selv om den Maade, paa hvilken et Stofs Spektrum efter K. udsendes, er grundforskellig fra den Maade, hvorpaa Emissionen tænktes at foregaa efter den gl. Elektrodynamik, saa maa den kvanteteoretiske Emissionsteori dog paa en ell. anden Vis kunne opfattes som en Slags Almindeliggørelse af den klassiske Teori, da denne jo fuldt ud er i Stand til at bestemme det Spektrum, der udsendes i saadanne Tilfælde, hvor Elektricitetens Bevægelse er tilstrækkelig langsom. Efter den klassiske Elektrodynamik er der en nøje Forbindelse mellem en Elektrons Bevægelse og det Spektrum, den udsender. Opløses Bevægelsen i harmoniske Svingninger, vil der til hver enkelt af disse svare en Linie i Spektret, hvis Frekvens er lig Frekvensen for den harmoniske Svingning, og hvis Intensitet og Polarisation er simpelt bestemt ved den harmoniske Svingnings Amplitude. Alle Spektrets Linier udsendes efter den gl. Teori samtidig. Efter K. udsendes hver Linie ved en særlig Overgangsproces, og en simpel Sammenhæng mellem Bevægelse og Spektrum er udelukket. Dog maa man efter Bohr antage, at der findes en vis Korrespondens mellem Elektronbevægelse og Spektrum. Bohr antager, at Muligheden for, at en vis Overgang mellem to stationære Tilstande kan finde Sted af sig selv, er betinget af, at der i Elektronbevægelsen i de to stationære Tilstande og i mellemliggende mekanisk mulige Tilstande findes en harmonisk Svingningskomponent, der korresponderer med den paagældende Overgang paa en bestemt Maade, saaledes at den, hvis Kvantetallene i begge Tilstande spe. er meget store, har samme Svingningstal som den Straaling, der udsendes ved Overgangen. Sandsynligheden for en vis Overgang mellem to stationære Tilstande antages at afhænge af Amplituden af den med Overgangen korresponderende harmoniske Svingning i Elektronbevægelserne i disse Tilstande, saaledes at jo større denne Amplitude er, des større er Overgangssandsynligheden og dermed Intensiteten af den Linie, som faas fra et større Antal Atomer ved denne Overgang. Polarisationen af det Lys, som udsendes ved en vis Overgang, antages endelig at afhænge af den korresponderende Svingningskomponent i Elektronbevægelsen i de to stationære Tilstande paa lgn. Maade, som Polarisationen efter den klassiske Teori afhænger af Bevægelsen. Korrespondensprincippet kan f. Eks. forklare den Forskel, der er mellem Spektret af et Atomsystem, i hvilket en Elektron udfører rent harmoniske Svingninger (en Planck's Oscillator), og et Atomsystem, i hvilket Elektronbevægelsen blot er periodisk (et Brintatom efter den simple Teori). En Planck's Oscillator udsender kun Straaling med et Svingningstal, der er lig Oscillatorens Svingningstal; der finder altsaa kun saadanne Overgange Sted, ved hvilke Kvantetallet ændrer sig med 1; i Modsætning hertil viser Brintens Spektrum, at naar Elektronbevægelsen er periodisk, men ikke rent harmonisk, forekommer alle mulige Overgange. Dette forklares derved, at medens Oscillatorens Bevægelse kun bestaar af een harmonisk Svingning, saa kan Elektronbevægelsen i Brintatomet opløses i en uendelig Rk. saadanne Svingninger med Svingningstal, som er vilkaarlige Multipla af Antallet af Omløb af Elektronen pr Sek., saaledes at der i Bevægelsen findes en harmonisk Svingning, der korresponderer med en vilkaarlig Overgang mellem stationære Tilstande. En vigtigere Anvendelse af Korrespondensprincippet faar man ved at betragte et Atom, f. Eks. et virkeligt Brintatom, i hvilket en Elektron udfører en Centralbevægelse. En saadan Bevægelse kan opløses i to uendelige Rk. af harmoniske Svingninger med Svingningstal tco -f o eller tco -j- <jf hvor æ betyder Omløbstallet for Elektronen i den roterende Ellipse og o Omløbstallet for dennes Storakse, medens t er et vilkaarligt helt Tal. Disse harmoniske Svingninger korresponderer med Overgange, ved hvilke Hovedkvantetallet n formindskes med T, medens Kvantetallet k ændrer sig med -H 1 ell. 4- 1. Man maa altsaa antage, at kun saadanne Overgange vil forekomme, ved hvilke k ændrer sig med i 1, en Lov som tidligere er fundet empirisk. Korrespondensprincippet giver i det hele taget en Forklaring paa, at man i Spektrene kun finder saa forholdsvis faa af de Linier, som man efter Kombinationsprincippet skulde vente at finde. Linierne mangler simpelthen, fordi der i Elektronbevægelserne ikke er harmoniske Svingninger, som korresponderer med de Overgange, ved hvilke Linierne skulde udsendes. At denne Forklaring er rigtig, bekræftes af den interessante Iagttagelse, at fl. af disse manglende Kombinationslinier kan fremkomme, naar Atomet anbringes i elektrisk ell. magnetisk Felt. Det ydre Felt perturberer Elektronbevægelsen, saaledes at denne kommer til at indeholde ny harmoniske Svingningskomponenter, hvorved Muligheden for ny Overgange er tilvejebragt. En meget nøje Prøve har Korrespondensprincippet faaet ved dets Anvendelse paa et Brintatom, som er anbragt i et elektr. ell. et magnet. Felt. H. A. Kramers har foretaget en Undersøgelse af Elektronbevægelsen i Brint og ioniseret Helium, dels uden og dels i elektrisk og magnetisk Felt, og har fundet, at Korrespon-densprincippet overordentlig nøje kan gøre Rede for alle de iagttagne Enkeltheder i Liniernes Finstruktur, Stark- og Zeemanopspaltning, ikke alene hvad angaar Liniekomponenternes Antal og Beliggenhed, men ogsaa for deres Intensiteter og Polarisation. Korrespondensprincippets store Bet. beror ikke alene paa, at det kan give Oplysninger om Sandsynlighederne for Overgange mellem stationære Tilstande; det kan, som Bohr har vist, i mange Tilfælde ogsaa anvendes til Bestem- Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
