Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Kvanteteori enatomig Luftart foregaar paa lgn. Maade som Lysemissionen, saaledes at et Atom, hver Gang Absorption finder Sted, absorberer et Kvantum Straalingsenergi h\ = E —E , hvorved en af de yderste og løsest bundne Elektroner fjernes fra en stationær Bane med Energien E til en længere fra Kernen forløbende stationær Bane med Energien E , maa man slutte, at Absorptionsspektret bestaar af Linier, som findes i Emis-sionsspektret; men at det ikke indeholder alle dettes Linier, men kun de Linier, som udsendes ved Overgang til den ell. de stationære Tilstande, hvori Atomet normalt befinder sig. Dette stemmer med Erfaringen. Betragter vi f. Eks. Natriumspektret, fremstilles dette overskueligt ved et Diagram som Fig. 3. For hvert Fig. 3. Spektralled er der tegnet en Prik, hvis Afstand fra Linien aa angiver Leddets Størrelse ell. det Arbejde, som maa udføres, naar Elektronen skal fjernes fra den til Spektralleddet svarende stationære Bane til et Punkt, som ligger langt fra det øvrige Atom. Prikkerne er for Oversigtens Skyld ordnede i vandrette Rækker, saaledes at Led, for hvilke Kvantetallet k er det samme, staar i samme Række. Kvantetallet & er anført ud for hver Række. Bogstaverne S, P, D og B refererer sig til de sædvanlige spektroskopiske Betegnelser (se Spectralanalyse). Det ved hver Prik anførte Tal er Hovedkvantetallet n for <ien stationære Bane; Fastsættelsen af Hovedkvan-tetallene skal omtales ndf. De indtegnede Pile angiver de Overgange, ved hvilke de forsk. Linier i Spektret fremkommer. Ved Overgange fra de stationære Tilstande, for hvilke /c=2, og som fremstilles ved P-Rækken til Tilstanden n=3, k—l, der fremstilles ved det yderste Punkt i S-Rækken, fremkommer den saakaldte principale Serie, hvis mest langbølgede Lmie er den velkendte gule D-Linie. Ved Overgange fra Tilstande, for hvilke k=l, n>4. til Tilstanden n=3, Ar—2, ell. med den kortere Betegnelse 3 , fremkommer den »skarpe« Serie o. s. v. I Absorptionsspektret for Natrium-damp forekommer kun den principale Serie, hvilket viser, at den stationære Tilstand 3 er i Atomets normale Tilstand, og at kun meget faa af Natriumatomerne under alm Forhold befinder sig i andre stationære Tilstande. Et Grundstofs Absorptionsspektrum giver altsaa Oplysning om Atomets normale stationære Tilstand; den kortbølgede Grænse for dets Linler angiver direkte det Arbejde, som udkræves ror at fjerne en af de ydre løsest bundne Elektroner, ell., som man ogsaa udtrykker det, den Fasthed, hvormed en saadan Elektron er bundet i Atomet. Absorptionsspektret for Natrium bestaar foruden af den principale Serie af et kontinuert Spektrum, som begynder ved den kortbølgede Grænse for denne Serie og strækker sig mod endnu kortere Bølgebredder. Man maa tænke sig, at dette fremkommer derved, at Lys af et Svingningstal v, der er saa stort, at et Energikvantum hv er større end -aen Energimængde P, som medgaar til at fjerne en af de ydre Elektroner helt fra Atomet, absorberes paa en saadan Maade, at en af de ydre Elektroner slynges bort fra det øvrige Atom med en kinetisk Energi /iv-r-P, et Fænomen, der er af ganske lgn. Art som den lyselektriske a Virkning paa Metaloverflader. Andre t Grundstoffer udviser lgn. Forhold som Natrium. 2 Fluorescensstraaling. Her- ved forstaas en Straaling, som et Stof bringes til at udsende ved at bestraales .* med kontinuert Lys ell. Lys af passende Frekvens. Bestraaler man f. Eks. 5 Natriumdamp ikke med kontinuert Lys, men med monokromatisk Lys af samme Svingningstal som den første Linie i den principale Serie (D-Serien), vil Natriumdampen, som Wood har vist, til alle Sider udsende Lys, der kun bestaar af denne Linie. Dette Fænomen kaldes Resonansstraaling, og det forklares efter K. ved, at den ydre Elektron, der under Absorptionsprocessen er ført ud i en 3 Bane, der fremstilles i Fig. 3 ved 2 den første Prik i den anden Række, efter at have bevæget sig der i en forholdsvis kort Tid, under Emission af den gule, Linie falder tilbage i sin normale, mest stabile Bane. At Absorptionen og Emissionen er to adskilte Processer, bekræftes deraf, at Resonansstraalin-gen ikke viser sig at have samme Polarisation som det Lys, hvormed der bestraales. S t r u 11 bestraalede Natriumdamp med Lys af samme Svingningstal som den anden "Linie i den principale Serie og fandt det fra den klassiske Teoris Standpunkt meget overraskende, at Natriumdampen udsendte Lys, der vel indeholdt den Linie, hvormed det blev bestraalet, men for største Delen bestod af den gule Linie. Dette viser, at naar Natriumatomet ved. Be-straalingen er ført over i den Tilstand, som afbildes ved den anden Prik i anden Række i Fig. 3, saa kan det fra denne Tilstand gaa direkte tilbage i Normaltilstanden, men Sandsynligheden er større for, at det først gaar over i Tilstanden svarende til anden Prik i første Række, derfra til den Tilstand, som fremstilles ved første Prik i anden Række, og endelig herfra under Udsendelse af den gule Linie tilbage til Normaltilstanden. De Spektrallinier, som udsendes ved de to første Overgange, er endnu ikke iagttaget, da de ligger* langt ude i det ultrarøde. I Virkeligheden var disse Forsøg mere detaillerede, end det fremgaar af det her antydede; dette hænger sam- Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
