- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
15

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frekvenserne med Tilnærmelse kan fremstilles ved
Formlerne vK = (N ÷ δ1)2 K [1/12—1/22] og vL =
(N÷δ2)2 K[1/22—1/32], hvor N er Grundstoffets Nr.
i det periodiske System, δ1 og δ2 forholdsvis
smaa for Stoffet karakteristiske Størrelser, og K
Rydberg’s Konstant. Svingningstallene falder,
som Formlerne viser, omtrentlig sammen med
Svingningstallene for de Linier, som efter
Analogi med Teorien for Brintspektret udsendes,
naar en Elektron, der er bundet til en Kerne,
hvis Ladning er N Gange Brintkernens
Ladning, gaar henh. fra anden til første og fra
tredie til anden stationære Tilstand. At et
vilkaarligt Stofs Røntgenspektrum fremviser saa
stor Lighed med Brintspektret, synes at vise,
at Tiltrækningen fra den stærkt ladede Kerne
paa en Elektron i det Indre af Elektronsystemet
er dominerende i Forhold til Resultanten af
de frastødende Kræfter, som de øvrige
Elektroner udøver paa den betragtede Elektron.
Disse Kræfter synes i første Tilnærmelse blot
at »skærme« Elektronen fra Kernens
Tiltrækning, saaledes at Kernen virker paa Elektronen,
som om dens Ladning ikke var N, men N—δ1
ell. N—δ2 Gange Brintkernens Ladning.
Ligheden med Brintspektret træder ogsaa frem
ved Sommerfeld’s Opdagelse af, at
Fremkomsten af visse Dubletter (Liniepar) i
Røntgenspektrene kan forklares paa ganske samme
Maade som Finstrukturen af Brintlinierne,
nemlig ved, at der optræder Elektronbaner
med forsk. Ekscentriciteter og noget forskellige
Energiværdier. Betragtes Absorptionen af
Røntgenstraaler og Frembringelsen af Røntgenspektre
ved Elektronstød, viser der sig en væsentlig
Forskel mellem Røntgenspektre og optiske
Spektre. Medens møn, som omtalt i det
foregaaende, kan faa Linierne i den principale
Serie af et Stofs Buespektrum til at fremkomme
en efter en, naar man bombarderer Stoffets
Atomer med Elektroner af større og større
Hastighed, maa Elektronerne for at frembringe
en Linie i en vilkaarlig Serie af
Røntgenspektret have en kinetisk Energi, som er større end
hvm, hvor vm er Svingningstallet for den mest
kortbølgede Linie i Serien, og med denne Energi
af de stødende Elektroner faas samtidig alle
Linierne i Serien. Et optisk
Absorptionsspektrum indeholder som nævnt i Alm. alle Linier
i den principale Serie; Absorptionsspektret for
Røntgenstraaler bestaar derimod ikke af Linier,
men af kontinuerte Omraader, et for hver
Serie, som strækker sig fra en Bølgebredde, der
er lidt mindre end Bølgebredden af den mest
kortbølgede Linie i Serien, mod kortere
Bølgebredder. Kossel har tydet disse Forhold ved
at antage, at der i det normale Atom kun kan
eksistere visse bestemte Antal af Elektroner
med hver af de forekommende Banetyper. De
Elektroner, hvis Baner er ens (har samme
Energi og Kvantetal), siges at danne en Gruppe.
Overgang af en Elektron til en vis Gruppe kan
da kun finde Sted, naar en af denne Gruppes
Elektroner ved Elektronstød ell. Bestraaling er
fjernet helt fra Atomet. Er dette sket,
udsendes Røntgenspektret derved, at en Elektron fra
en løsere bundet Gruppe gaar ind paa den
fjernede Elektrons Plads, hvorefter den derved
ledigblevne Plads besættes af en Elektron fra
en endnu løsere bundet Gruppe o. s. v.
Medens Buespektret udsendes ved Bindingen af
en Elektron, der er fjernet fra den yderste,
løsest bundne, Gruppe, udsendes
Røntgenspektret altsaa ved en Reorganisationsproces, som
følger efter en Fjernelse af en af de indre, fast
bundne Elektroner. At Elektronerne i et Atom er
fordelt i Grupper, fremgaar først og fremmest
af den ejendommelige periodiske Ændring af de
kem. og fys. Egenskaber, som iagttages, naar
man gaar fra Stof til Stof i den Rækkefølge,
hvori de er ordnede i det periodiske System
(s. d.); af denne Grund har for længe siden
J. J. Thomson antaget en Gruppedeling af
Elektronerne. Kossel har vist, at et stort Antal
af Stoffernes kem. Egenskaber lader sig
forklare ved en saadan Gruppedeling, og har af
de kem. Forhold draget vigtige Slutninger om
Antallet af Elektroner i de forsk. Grupper.
Han har endvidere, i Forbindelse med sin ovf.
antydede Teori for Røntgenspektrenes
Fremkomst, fremhævet Muligheden af ved en nøje
Undersøgelse af Røntgenspektrene at skaffe
detaillerede Oplysninger om
Elektronsystemernes Opbygning i de forsk. Grundstofatomer, og
i de sidste Aar er det ved forsk. Forskeres
Arbejde lykkedes paa Grundlag af omfattende
og nøjagtige Maalinger af Røntgenspektrene,
som navnlig er udført af Siegbahn og hans
Medarbejdere, foruden at bestemme
Energiværdierne, ogsaa at naa til en formel Fastsættelse
af Kvantetallene n og k for de Baner, ved
Overgang mellem hvilke de forsk. Linier i
Røntgenspektrene udsendes. Til bestemte
Forestillinger om Formerne af Elektronbanerne
og deres indbyrdes Beliggenhed i de forskellige
Atomer er man gennem disse Arbejder dog
ikke naaet.

Atomernes Bygning. Siden
Muligheden for at opnaa detaillerede Oplysninger om
Atomernes Bygning var aabnet gennem Bohr’s
grundlæggende Arbejder, er der blevet
fremsat en Række Hypoteser om Anordningen af
Elektronbanerne i de forsk. Atomer. Fælles for
de fleste foreslaaede Atommodeller har det
været, at man har tænkt sig Elektronerne delt
i Grupper, saadan at Elektronerne i en og
samme Gruppe bevæger sig i ens Baner, der
helt omslutter de Baner, hvori de fastere
bundne Elektroner bevæger sig, og helt omsluttes af
de løsere bundne Elektroner. Man har gerne
tænkt sig, at Banerne for Elektronerne i en
Gruppe alle ligger i samme Plan; i de senere
Aar har dog navnlig Born og Landé
fremhævet Nødvendigheden af at antage en rumlig
Fordeling af Elektronerne. De fleste af de
opstillede Atommodeller har kun i ringe Grad
formaaet at kaste Lys over Stoffernes fys. og
kem. Egenskaber og har navnlig vist sig
ganske uegnede til at forklare den simple Maade,
hvorpaa et Atoms Elektroner omordner sig
under Udsendelse af Røntgenspektret, naar en
enkelt af de indre Elektroner er fjernet. I den
allerseneste Tid har imidlertid Bohr angrebet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free