Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvanteteori — 16 — Spørgsmaalet om Atomernes Bygning paa e_n Maade, der er helt forsk, fra de tidligere anvendte. I St f. blot at søge at finde mulige simplel Arter af .Sammenspil (mellem Elektronerne i de enkelte Grupper stiller han det Spørgsmaal: Hvorledes vil Elektronerne bindes af Kernen, naar man, efter at have fjernet alle Elektronerne, lader den indfange dem igen en efter en? Svaret herpaa søger han at finde ved en konsekvent Anvendelse af K.'s Principper og ved at lade sig vejlede af de forsk. Stoffers Spektre og øvrige fys. og kern. Egenskaber. Korrespondensprincippet viser sig her af uhyre stor Bet., idet man ved dets Hjælp bliver i Stand til at vælge mellem de mange Muligheder, som paa Forhaand frembyder sig for Bindingen af hver enkelt Elektron. Ad denne Vej er det lykkedes Bohr at naa til bestemte Anskuelser om Bygningen af de fleste Grundstoffer; hans ny Atommodeller adskiller sig væsentlig fra tidligere Modeller og giver en utvungen Forklaring af den Stabilitet hos Atomerne, som f. Eks. giver sig til Kende ved Reorganisationen efter Fjernelsen af en Elektron, og som det var umuligt at forstaa ved Hjælp af de tidligere Modeller. Her skal kun antydes enkelte af Resultaterne af Bohr's Arbejde, der i øvrigt endnu ikke er ført til en Afslutning. Vi betragter først Bindingen af den første Elektron; Bindingsprocessen maa aabenbart være ganske analog med Bindingen af en Elektron til en Brintkerne, hvorved Brintatomet dannes, og den vil ende med, at Elektronen kredser om Kernen i en cirkulær 1-kvantet Bane, hvis Radius er lige saa mange Gange mindre end Radius for Elektronbanen i Brint, som den betragtede Kernes Ladning er større end Brintkernens Ladning. Den anden Elektron maa i alle Tilfælde antages at bindes paa lgn. Maade som den anden og sidste Elektron i Helium. Dettes Buespektrum bestaar i Modsætning til de fleste andire Stoffers Spektre af to fuldstændige Systemer af Linier, hvilket viser, at den anden Elektron kan bindes paa to forsk. Maader. Undersøgelser af Lande, Bohr og Kramers har vist, at det saakaldte Orthohelium-spektrum udsendes ved den anden Elektrons Overgang mellem stationære Baner, som ligger i samme Plan som den første Elektrons Bane og helt omslutter denne, medens Parhelium spektret udsendes ved Overgange mellem stationære Tilstande, i hvilke den anden Elektron bevæger sig i Baner, hvis Planer danner Vinkler med Baneplanen for den første Elektron. I Slutningstilstanden for den Bin-dingsproces, ved hvilken Orthohelmnispektret udsendes, bevæger den anden Elektron sig i en aflang 2X Bane uden om den første Elektrons Bane. Man kunde vente, at den anden Elektron ikke vilde opgive sin Stræben efter at komme Kernen saa nær som muligt, før den var havnet i en 1-kvantet Bane; dette vilde føre til en Tilstand, i hvilken de to Elektroner var ganske ligestillede og bevægede sig om Kernen i samme Cirkelbane, saaledes at de stadig befandt sig i diametralt modsatte Punkter af Banen. At Overgangen til denne Bevægelsestilstand ikke finder Sted, forklares ved Korrespondensprincippet som en Følge af den væsentlige Forskel, der er mellem Bevægelsernes Art i denne Tiistand og i Tilstande, hvor den ene Elektron bevæger sig helt uden om den andens Bane. Den Bindingsproces, under hvilken Elektronbanerne danner Vinkler med hinanden, og som giver Anledning til Udsendelsen af Parheliumspektret, maa derimod tænkes at ende med, at begge Elektroner bevæger sig i ens, omtr. cirkulære 1 Baner, hvis Planer dan-l ner en Vinkel paa 60° med hinanden. Denne Tilstand er Heliums Normaltilstand, medens Slutningstilstanden for den første Bindingsproces er det af Franck opdagede metastabile Helium. Overgang fra den metastabile til den normale Tilstand, i hvilken sidste <ien anden Elektron er bundet langt fastere, finder p. Gr. a. den fundamentale Forskel mellem Elektronbevægelserne i de to Tilstande ikke Sted af sig selv, ligesom der overhovedet ikke forekommer Overgange mellem Ortho- og Par-helmmtilstande; derimod indvirker, som nævnt i det foregaaende, fremmede Atomer ell. Molekyler paa metastabilt Helium med det Resultat, at der dannes normalt Helium. Den Fasthed, hvormed Elektronerne i Helium normalt er bundet, er meget stor, og herved forklares Heliums, manglende Tilbøjelighed til at optræde som Ion ell. indgaa i kern. Forbindelser. En afgørende Prøve paa Rigtigheden af de her antydede Anskuelser om Heliumatomets Bygning kan foretages ved at beregne det Arbejde, som maa udføres ved Fjernelsen af en af de to Elektroner; den beregnede Værdi skal da stemme med den ved Elektronstødforsøg fundne Værdi for Ioniseringsarbejdet. En saadan Beregning, der er meget vidtløftig, er endnu ikke gennemført med meget stor Nøjagtighed; saa vidt som Beregningerne hidtil er ført, taler de for Anskuelsernes Rigtighed. Man maa nu i al Alm. antage, at de to første Elektroner, som indfanges af en Atomkerne, bindes til denne i ens 1 Baner, hvis Planer hælder 60 mod i hinanden, ligesom i det normale Heliumatom, og hvis Radier er desto mindre, jo større Kerneladningen er. Om Bindingen af den t r e d i e Elektron giver lithiumspektret Oplysning; det fortæller om en Række af de stationære Tilstande, for hvilke Kvantetallet k er større end ell. lig 2, og i hvilke Energien har omtr. samme Værdier som i de stationære Tilstande af Brintatomet, samt om en anden Række af stationære Tilstande for hvilke k=l, og hvor Energien er væsentlig mindre end i de tilsvarende stationære Tilstande af Brintatomet. Til den sidste Række af stationære Tilstande hører, som Absorptionsspektret viser, Lithiums Normaltilstand. Bohr forklarer dette derved, at den tre-die Elektron, naar den bevæger sig i en stærkt langagtig Bane, i et kort Tidsrum af sit Omløb trænger saa tæt ind til Kernen, at den kommer denne lige saa nær som de to første Elektroner; som Følge heraf vil Elektronen være bundet langt fastere end i mindre lang- Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
