Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 19 — Kvarter Quantentheorie« [Braunschweig 1921]; F. R e i-ché, »Die Quantentheorie« [Berlin 1921]; N. B o h r, »Abhandlungen tiber Atombau aus den Jahren 1913—1916« [Braunschweig 1921]; s a m-m e, »Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber« [Kbhvn 1922]; A. Lande, »Fortschritte d. Quantentheorie« [Dresden u. Leipzig 19221; en almenfattelig Fremstilling findes i H e 1 g e Holst og H. A. Kramers »Bohr's Atomteori« [Kbhvn 1922]). J. Rud Nielsen. kvantitativ (nylat.), vedrørende Mængde, Størrelse. kvantiterende Sprog er saadanne, der ved deres Versbygning tager Hensyn til Stavelsernes Længde, ikke til deres Accent, saaledes Græsk og Latin. Ved vor alm. Oplæsning af de saaledes byggede Vers begaar vi gennemgaaende den Fejl at erstatte Længde med Tryk, saa at vi f. Eks. i Arma virumque cano Trojæ qui primus ab oris lægger Tryk paa no og jæ og ikke paa ca og Tro, hvorved vi faar det Indtryk, at Romerne accentuerede Ordene helt anderledes i Vers end i Prosa. O. Jsp. Kvantitet (lat.), Mængde, Størrelse, Antal. Kvantitet er Lydlængde. Sproglyds Varighed i Tid. En Stavelses Længde er lig Summen af alle dens enkelte Lyds Varighed; derved spiller dog i Reglen de forud for Vokalen (Selvlyden) gaaende Konsonanter ingen Rolle, saa at en Stavelse bliver lang, hvis den enten indeholder en lang Vokal ell. en efter kort Vokal flg. lang Medlyd ell. Medlydsgruppe. Hvad den enkelte Lyds K. angaar, kan man i de fleste Sprog nøjes med at skelne mellem to Grader, lang og kort; i enkelte Sprog spiller dog ogsaa Mellemlængde en Rolle. Den overleverede Betegnelse for K. er en Streg over en lang Lyd (å). en Bue over en kort (a); i nyere fonetiske Værker foretrækkes dog ofte at betegne Længde ved et Tegn efter Bogstavet (a*) ell. (a:), saa at Korthed lades ubetegnet. Hvad den sproglige Anvendelse af K. angaar, er der store Forskelligheder /mellem de enkelte Sprog, ja endog mellem Dialekter af samme Sprog; undertiden benyttes Kvalitetsforskellen slet ikke til at adskille ellers enslydende Ord (saaledes i Russisk); i Dansk derimod som i mange andre Sprog skelnes ofte Ord i Udtalen kun ved Hjælp af K., f. Eks. at faste med langt a, faste (Adjektiv) med kort, Kule — Kulde o. s. v. I de fleste Sprog er der Tilbøjelighed til at udtale trykløse (uaccentuerede) Stavelser korte, ogsaa til at forkorte Vokal foran Konsonantsammenstød o. s. v. Dansk udmærker sig ved en stærk Forkærlighed for korte Konsonanter, saaledes l i vil, ville, hvor Nordmændene har langt /; lang stemt Konsonant findes dog foran anden stemt Konsonant, f. Eks. / i myldre, m i samle o. s. v. (Litt.: O. Jespersen, »Fonetik«, 1899 Kap. XXIII). O. Jsp. Kvantitetsteori, Læren om. at Pengenes Værdi er direkte afhængig ,af Forholdet mellem Pengenes Mængde og den Varemængde, der skal omsættes ved Pengenes Hjælp. Se Penge. ^ (E.M.).C.Th. kvants vis, paa Skrømt, et nu forældet nedertyskLaaneord: mellemnedetrtysk quants- wis (ældre q u a n s i s), holl. kwanseus, maaske af lat. q u a m si, som om. V. D. Kvantum (lat.), Mængde,Størrelse,Beløb Maal. K varan, E. H., se Hjorleifsson, E. Kvart (lat.), se Format. Kvart (mus.) (lat., gr. diatessaron), et Interval paa fire Trin, det fjerde Tonetrin i den diatoniske Skala. K. er enten ren (to hele Toner og en halv, c—f), forstørret (tre hele Toner, Tritonus, h—f) ell. formindsket (en hel og to halve Toner, c—fes). Grækernes Skalaer var sammensatte af forsk. Rækker Kvarter, Tetrakorder, og K. har derfor sin hist. Bet. som Grundlaget for de ældste Musiksystemer. S.L. Kvart (lat.) betegner i Fægtekunsten et Hug ell. Stød paa venstre Side (Brystsiden) af Modstanderens Vaaben (set fra dennes Standpunkt), naar han har Vaabenet i højre Haand, og omvendt, naar han har det i venstre Haand, pet kan føres højere ell. dybere og kaldes derefter høj ell. dyb K. K. betegner ogsaa de tilsvarende Parader, høj Kvartparade og dyb Kvartparade. K. A.K. Kvartal (nylat.), Fjerdingaar, især efter Aarets sædvanlige Inddeling, de enkelte K. benævnes da efter K.'s første Maaned: Januar K. (o: Januar—Marts), Apr. K. etc; et Fjerdingaars Indtægt, Udgift ell. Løn; Kvartalskrift, Tidsskrift udkommende 4 Gange aarlig. kvartaliter (nylat.), fjerdingaarsvis, hvert Fjerdingaar. Kvartalsdranker, se Dipsomani. Kvartation var en i tidligere Tid — omtrent indtil Beg. af 19. Aarh. — meget anvendt Mc tode til Adskillelse af Guld og Sølv. Den beroede paa, at af en Guld-Sølv-Legering, som paa 1 Del Guld i det mindste indeholder 1 Del Sølv eller helst væsentlig mere, bliver ved Behandling med Salpetersyre (62 % HN03, Vgtf. 1,38) alt Sølv opløst, medens Guldet bliver fuldstændig upaavirket tilbage. Indeholder Legeringen ikke den passende Sølvmængde, maa denne tilsmeltes; i Reglen smeltede man Guldet sammen med Sølv i Forholdet 1:3, hvorfra Betegnelsen K. skriver sig. Derpaa granuleredes Legeringen, hvorpaa den kogtes med Salpetersyren i Porcelænsskaale i c. 12 Timer under hyppig Omrøring, hvorefter Opløsningen frahældtes, medens det uopløste underkastedes samme Behandling een ell. fl. Gange endnu. Guldet, som evt. endnu fik et Opkog med Svovlsyre, fremkom efter Omsmeltning i en Renhed af 998 °/oo Finguld; af Sølvopløsningen blev Sølvet udskilt med Kogsalt som Klorsølv, dette blev reduceret med Zink til metallisk Sølv og endelig nedsmeltet til Finsølv, ligeledes med et Indhold af 998 °/oo. Metoden, som er ubehagelig at udføre p. Gr. a. Udviklingen af Kvælstofilter, og som kræver Anvendelsen af den dyre Salpetersyre og af Porcelænsskaale, som let gaar i Stykker, er nu helt erstattet al Affiner ingsmetoden (se a f f i n e r e) og de elektrolytiske Raffineringsmetoder (se Guld). Det er Brugen til K., som Salpetersyren skylder sit tyske Navn: Scheidewasser, paa dansk i ældre Sprogbrug gengivet ved »Skedevand«. ^ CarlJ. Kvarter (af fr. quartier), en Fjerdedel af det hele (en Time, en Alen etc); Bydel, Afde- 2* Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
