- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
20

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvarter

- 20 -

ling iaf en Stad; Herberg; Naade, Skaansel (vist I
afledet af gardia, Bevarelse), jfr. bede om K,

Kvarter, Længdemaal, i Danmark = lU
Alen = 6 Tommer = 156,927 mm, og tidligere
i Norge = 156,897 mm; ældre norsk Hulmaal
d. s.  s. fjerding.                     (N. J. B.). Th. O.     I

Kvarter (astron.) kaldes Maanefaserne, naar
Maanens  Fase vinkel  er  90°.  Finder dette  St,, i
naar Maanen staar til venstre for Solen, haves |
første K. ), staar den til højre, haves sidste K. j
C.   K.  indtræder   %   af  en   synodisk   Maaned
efter Ny- og  Fuldmaane.                ;    J. Fr. S.

Kvarter kaldes det Opholdssted, der anvises
Soldater enten paa Kaserner ell. hos Beboerne.
Forpligtelsen for Beboerne til i Fredstid at
afgive K. er ordnet ved Lov, og for
Kvarterafgi-velse betales i Fredstid en ved Lov fastsat
Godtgørelse. I Krigstid ydes Godtgørelsen
sjældnere, og der findes da ingen Regel for
Indkvarteringens Tæthed. K. hos Beboerne tildeles
enten med ell. uden Bespisning; den første Maade,
der kun bruges sjældent, kan kun anvendes,
naar Belægningen ikke er for tæt, og naar K.
ikke skal afgives for længere Tid. Man kan
skelne mellem Standkvarter, der er
ensbetydende med Garnison,
Kantonnements-kvarter, der afgives af Beboerne uden for
Garnisonerne, Alarmkvarter (se Alarmering),
der er Indkvartering kun i store Lokaliteter,
og Vinterkvarter; dette sidste anvendtes
i Fortidens Krige, idet Fjendtlighederne
indstilledes om Vinteren, hvilket under Nutidens
energiske Krigsføring ikke finder Sted.
Indkvarteringen ordnes om muligt forud med de
civile Øvrigheder, og K. fordeles og eifterses af
udsendte Befalingsmænd, K v a r t e r g ø r e
n-d e (Fourér). Selv om Troppernes Fordeling til I
de forsk. Distrikter først sker under Marchen,
anmeldes de dog af forudsendte ridende ell.
cyklende Kvarter g ørende. Den mest
ordnede Fordeling af K. sker ved Kvarterbilletter,
idet der for hvert enkelt K. udfærdiges en Billet,
der angiver Kvarterværtens Navn, det
Antal Mand, K. skal modtage, hvor lang Tid
det skal afgives, samt om med ell. uden
Bespisning. Tillader Forholdene ikke Udfærdigelse af
Kvarterbilletter, anvises der de forsk.
Afdelinger bestemte Afsnit, inden for hvilke
Gader og Huse fordeles til de forsk. Trormeled.

(B. P. B.). E. C.

Kvarter (Søv.). I Krigsskibe er Besætningen
delt i to K., Kongens og Dronningens. Paa
Kongens K. er alle de, der har ulige Skibsnummer,
og paa Dronningens de med lige. K. er atter
delt i hver 2 Skifter, 1. o gi 3. paa Kongens og
2. og 4. paa Dronningens. K.-Inddelingen er
nærmest en Vagtinddeling; under nogle
Forhold, som under »Aarvaagenhed«, er et helt
K. paa Vagt ad Gangen, i andre Tilfælde kun
et Skifte. Landlov gives ogsaa kvarters- ell.
skiftevis. K.-Inddelingen danner tillige
Grundlaget for Mandskabets Fordeling til al
indenbords Gerning. Kongens K. har sit Virkefelt
om Styrbord, og Dronningens om Bagbord, paa
hvilke St. der ligeledes spises og soves.
Kanonbesætninger, Fartøj sbesætninger m. ni. er
ligeledes udtaget kvarters- og  skiftevis.    C. B-h.

Kvarteranvisning er i Danmark en af den
overordnede Intendanturmyndighed
(General-kommandointendanturen) udstedt Anmodning
til de vedk. civile Øvrigheder om paa nærmere
Rekvisition at anvise de paa K. anførte
Kvarterer under de nærmere angivne
Omstændigheder. Om de afgivne Ydelser giver de civile
Myndigheder K. Paategning. K. tilstilles vedk.
Afdeling ell. Personer til Benyttelse og
tilbagesendes til Udstederen efter Afbenyttelsen.

(B. P. B\ E. C.

Kvarterarrést, se militær Retspleje.

Kvartergodtgørelse er den fastsatte
Betaling, der tilkommer Beboere, som i Henh.
t. de gældende Lovbestemmelser har afgivet
Kvarter til Brug for Militæretaten. K. udbetales
altid gennem de stedlige, kommunale
Myndigheder.    ^                                                    E.C.

Kvartermand betegnede sammen med
Formand Underofficersgrader i den danske
Flaades Haandværkerkorps (Orlogsværftets
Fabriksafdeling). Efter at Haandværkerne 1919
er bleven civile, er disse Underofficersgrader
bleven erstattet af Værkførere og
Værksteds-formænd.                                                  C. B-h.

Kvartermester, tidligere — nu udgaaet —
Betegnelse for en Underofficersklasse i
Søværnets Matroskorps. Den tilsvarende Charge
kaldes nu Underbaadsmand. Ved K.
betegnes endnu den Befalingsmand ell. Menige, der
kommanderer i et Fartøj (en Skibsbaad). C.B-h.

Kvartermester. Navnet opstod straks efter
de staaende Hæres Fremkomst som Betegnelse
for den Officer ell. Underofficer, der besørgede
Forplejningstjenesten (herunder Beklædning,
Udrustning og Regnskabsvæsen) ved Afdelingen
under Ghefens Tilsyn. Benævnelsen var alm. i
fl. Stater og anvendtes i Danmark indtil 1842,
fra hvilket Tidspunkt K. kaldtes
Regnskabsfører, hvilket afløstes af Navnet In te
n-d a n t, der indførtes 1860; ved Hærlov 1922 er
man vendt tilbage til Betegnelsen
Regnskabsfører.                                           (B. P. B.). E. C.

K. indførtes i den norske Armé 1867; han
havde under Chefens Tilsyn Opsigt med
Afdelingens Bevæbning, Beklædning og Udrustning
og var tillige dens Regnskabsfører. Han havde
Kaptajns Rang. Efter Hærordningen af 1909,
da Regimentsadministrationen indførtes, gik
Stillingen over til at beklædes af Underofficerer.

M. H.

Kvarteron, Kvadron, Betegnelse for
Afkommet af Forbindelser mellem Europæere og
Mulatterv                                               K. B.-S.

Kvarterskifte kaldes Maanens Indtrædelse
i første og sidste Kvarter.

Kvarterstriden kaldes den Uenighed, som
opstod mellem Ludvig XIV og Pave Innocens
XI p. Gr. a. dennes Forsøg paa at ophæve den
Asylret, som fra gl Tid af havde været
til-staaet de katolske Magters Gesandter i Rom, •
men som gav Anledning til store Misbrug, idet
Gesandternes Kvarterer blev Tilflugtssteder for
Forbrydere, da det rom. Politi ikke havde Ret
til at forfølge dem derind. Fl. Paver havde
allerede forgæves søgt at raade Bod paa dette,
og en af Innocens XFs første Reformer var at
befale   Politiet   at   optræde   overalt,   hvor   det

Artikler, der savnes under K, maa søges under C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Oct 18 02:16:47 2008 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0028.html

Valid HTML 4.0!