Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvarts ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvarts .— 22 — K. sig ens. Praktiske Kendemærker paa K. er I dels det udpræget muslede Brud, som dannes ved Ituslagning (Spaltningsflader mangler helt), dels Haardheden, som er saa stor (7), at K. kan ridse Glas; Haardheden er dog ringere end den hos Ædelstenene. Glans og Lysbrydning er ikke stærkere end hos alm. Glas; K. er optisk positiv med svag Dobbeltbrydning. Over for kemiske Indvirkninger er den yderst modstandsdygtig; den angribes ikke af andre Syrer end Flussyre og kun yderst svagt af Kalilud; den kan ikke smeltes i alm. Ovn, men nok i Knaldluftflammen. Den smeltede K. størkner ved Afkøling til amorf Kisel af Vægtfylde 2,2, medens den krystalliserede K. har Vægtfylde 2,65. Kunstig Fremstilling af K. lykkedes Sénar-mont ved Ophedning af Kiselsyre med Vand under højt Tryk., K. optræder i en Mængde forsk. Varieteter. De smukke klare og farveløse Krystaller kaldes Bjergkrystal; de sidder paa Væggene af Sprækker og Hulrum i Granit, Gnejs o. a. Bjergarter. Især i Alperne findes smukke Eksemplarer, de opsøges, ofte med Livsfare og paa næsten utilgængelige Steder, af ind- | fødte Mineralsamlere. I en »Krystalkælder« paa Zinckenstock i Berner Oberland fandtes 1735 j ikke mindre end 500 kg. Paa Øen Madagascar I er fundet Bjergkrystaller med indtil 8 m's Omfang. Smaa Skæl ell. Naale af Klorit, Asbest, j Straalsten, Rutil ses hyppig indesluttede i Bjergkrystal. Allerede i Oldtiden var denne yndet til smaa Skaale og Luksusgenstande af forsk. Art; det fortælles, at Kejser Nero, da han blev styrtet, slog sine to Krystalbægere itu, for at ingen anden skulde drikke af saadanne Kostbarheder. I vore Dage har Bjergkrystallen dog kun ringe Værd. Om dens Dannelse tænkte man sig i Oldtiden, at den var opstaaet af Is, der havde forstenet sig; dens Forekomst i de snedækte Fjelde og dens hyppige Indhold af græslignende grønne Naale (Straalsten) maatte bestyrke denne Tro. I Virkeligheden skyldes Dannelsen Kiselsyreafsætning af Vandet, som i Aartusinder har sivet langsomt gennem Bjergarternes Porer og Sprækker. At Dannelsen kan foregaa ved alm. Temperatur, fremgaar af, at man kan finde disse Krystaller i Kalksten, i hule Forsteninger, Flintknolde o. 1. De smaa Krystaller i Kalksten er ofte isærlig klare, saaledes de i Carrara-Marmoret og de »bornholmske Diamanter«. Rullede Bjergkrystalstykker findes jævnlig i Flodlejer (R h i n k i s e 1, Brazilian pebbles). Røgtopas og Morion kaldes de klare røgbrune indtil næsten sorte K.-krystaller; de er ret hyppige i Alperne. En Slags Røgtopas fra Cairngorm i Skotland kaldes Cairngorm Stone. Ametyst (gr. »uden Rus«, ansaas i Oldtiden for rusfordrivende, naar den bares som Amulet) kaldes de smukt violetf arvede, klare K.-krystaller. De fmdes især i hule Agatmandler, saaledes i Uruguay og Brasilien, og anvendes meget som Smykkesten (Halvædelsten). Farven formodes at hidrøre fra Manganforbindelser, ved Ophedning til 250° gaar den over til gul, saadanne gule »brændte« Ametyster bruges som Surrogat for ægte Topas og kaldes ofte bøhmisk Top as, spansk Topas ell. Gi trin, hvilket sidste Navn dog egl. kun tilkommer de sjældne, af Naturen gulf arvede, klare K.-varieteter. Af Varieteter uden Krystalform, men med ejendommelig Farve kan nævnes Rosenkvarts (rosafarvet, fra Bayerischer Wald), Mælke-k vart s (det mælkede Udseende skyldes utallige bitte smaa, vædskefyldte Huller), Safirkvarts (blaa, indeslutter fine Krokydolit-traade, fra Golling i Salzburg) og Jernkisel. Almindelig Kvarts kaldes alle de halv- ell. uigennemsigtige Varieteter med hvid, graalig ell. blaalig Farve. I denne Form har Mineralet en uhyre Udbredelse: det danner Hovedbestanddelen i Sand, Sandsten og Kvart-sit; det er en væsentlig Bestanddel i Gramt, Gnejs, Glimmerskifer, Ler og Lerskifer. Som Udfyldning af Aarer og Gange og som Impræg-nation er K. ligeledes særdeles alm. Store, væsentlig af Kvarts udfyldte Gange kendes enkelte Steder med over 100 km Udstrækning, saaledes den s. k. P f a h 1 i Bayerischer Wald; haarde og uforvitrende hæver saadanne Gange sig ofte som høje Mure over det omgivende Land. Kvartsgange er ikke sjælden guldførende. Ogsaa som Pseudomorfoser og som Overtræk paa andre Mineraler er K. hyppig; B a b e 1 k v a r t s fra Devonshire er K.-skorper, som paa Undersiden viser Hulheder efter Flusspatterninger. Mange Slags T r æ-s t e n bestaar af K. Til K. henregnes oftest adskillige tætte Varieteter, som egl. bestaar af Blandinger af K. og Kalcedon og altsaa danner en Overgang mellem disse Mineraler, saaledes Hornsten, Flint,, Jaspis og Heliotrop (Blodsten), der er omtalte under de paagældende Artikler. K. anvendes til Fabrikation af Glas og Karborundum; de smukt udseende Varieteter har nogen Bet. som »Halvædelsten«. (Ar. V. IT.). O. B. B. Kvartsékstakkord, Treklangens anden Omvending, hvorved Kvinten bliver Bastone. Kvartsglas er ren Kiselsyre (Kvarts eller Sand), som er sammensmeltet til et amorft, glasagtigt Stof. K. har en Vægtfylde af c. 2,2 Smeltepunkt c. 1700°, Kogepunkt kun lidt højere; Trækstyrke 12 kg pr mm2; Udvidelseskoefficient 5:107 (mindre end for noget andet kendt Stof). I reneste Form (smeltet af Kvarts) er K. gennemsigtigt og klart, i Alm. (smeltet af det billigere Sand) smaablæret og derfor uigennemsigtigt, ofte smukt sølv- ell. perlemorglinsende; i denne Form sælges det under forsk. Navne som Ouarzgut, Vitreosil, Siloxyd o. fl. Smeltningen og Bearbejdningen foretoges opr. møjsommeligt for Blæselampe, senere smeltedes i elektrisk Lysbue, nu i elektriske Mod-standsovne, hvor Raamaterialerne anbringes omkr. en Kulkerne. Ved Hjælp af Strøm paa 15_50 Voit og 1000—3000 Amp. smeltes Sandet (Kvartsen), først i Kernens Nærhed, hvorved der hurtigt dannes et Kiselsyrc-Damplag omkr. Kernen, som derfor kan trækkes ud, og det dannede Hullegeme blæses (i Løbet af faa Sek.) med Trykluft op i Jernform ell. trækkes til Rør omtr. som ved Glas (se G 1 a s, S. 769). Ved Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
