Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvarts - Kvartsekstakkord - Kvartsglas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K. sig ens. Praktiske Kendemærker paa K. er
dels det udpræget muslede Brud, som dannes
ved Ituslagning (Spaltningsflader mangler helt),
dels Haardheden, som er saa stor (7), at K.
kan ridse Glas; Haardheden er dog ringere
end den hos Ædelstenene. Glans og
Lysbrydning er ikke stærkere end hos alm. Glas; K. er
optisk positiv med svag Dobbeltbrydning. Over
for kemiske Indvirkninger er den yderst
modstandsdygtig; den angribes ikke af andre
Syrer end Flussyre og kun yderst svagt af
Kalilud; den kan ikke smeltes i alm. Ovn, men nok
i Knaldluftflammen. Den smeltede K. størkner
ved Afkøling til amorf Kisel af Vægtfylde 2,2,
medens den krystalliserede K. har Vægtfylde
2,65. Kunstig Fremstilling af K. lykkedes
Sénarmont ved Ophedning af Kiselsyre med Vand
under højt Tryk.
K. optræder i en Mængde forsk. Varieteter.
De smukke klare og farveløse Krystaller
kaldes Bjergkrystal; de sidder paa
Væggene af Sprækker og Hulrum i Granit, Gnejs
o. a. Bjergarter. Især i Alperne findes smukke
Eksemplarer, de opsøges, ofte med Livsfare
og paa næsten utilgængelige Steder, af
indfødte Mineralsamlere. I en »Krystalkælder« paa
Zinckenstock i Berner Oberland fandtes 1735
ikke mindre end 500 kg. Paa Øen Madagascar
er fundet Bjergkrystaller med indtil 8 m’s
Omfang. Smaa Skæl ell. Naale af Klorit, Asbest,
Straalsten, Rutil ses hyppig indesluttede i
Bjergkrystal. Allerede i Oldtiden var denne
yndet til smaa Skaale og Luksusgenstande af
forsk. Art; det fortælles, at Kejser Nero, da
han blev styrtet, slog sine to Krystalbægere
itu, for at ingen anden skulde drikke af
saadanne Kostbarheder. I vore Dage har
Bjergkrystallen dog kun ringe Værd. Om dens
Dannelse tænkte man sig i Oldtiden, at den var
opstaaet af Is, der havde forstenet sig; dens
Forekomst i de snedækte Fjelde og dens
hyppige Indhold af græslignende grønne Naale
(Straalsten) maatte bestyrke denne Tro. I
Virkeligheden skyldes Dannelsen
Kiselsyreafsætning af Vandet, som i Aartusinder har
sivet langsomt gennem Bjergarternes Porer og
Sprækker. At Dannelsen kan foregaa ved alm.
Temperatur, fremgaar af, at man kan finde
disse Krystaller i Kalksten, i hule
Forsteninger, Flintknolde o. l. De smaa Krystaller i
Kalksten er ofte særlig klare, saaledes de i
Carrara-Marmoret og de »bornholmske
Diamanter«. Rullede Bjergkrystalstykker findes
jævnlig i Flodlejer (Rhinkisel, Brazilian
pebbles). Røgtopas og Morion kaldes de
klare røgbrune indtil næsten sorte
K.-krystaller; de er ret hyppige i Alperne. En Slags
Røgtopas fra Cairngorm i Skotland kaldes
Cairngorm Stone. Ametyst (gr. »uden
Rus«, ansaas i Oldtiden for rusfordrivende,
naar den bares som Amulet) kaldes de smukt
violetfarvede, klare K.-krystaller. De findes
især i hule Agatmandler, saaledes i Uruguay
og Brasilien, og anvendes meget som
Smykkesten (Halvædelsten). Farven formodes at
hidrøre fra Manganforbindelser, ved Ophedning
til 250° gaar den over til gul, saadanne gule
»brændte« Ametyster bruges som Surrogat for
ægte Topas og kaldes ofte bøhmisk Topas,
spansk Topas ell. Citrin, hvilket sidste
Navn dog egl. kun tilkommer de sjældne, af
Naturen gulfarvede, klare K.-varieteter. Af
Varieteter uden Krystalform, men med
ejendommelig Farve kan nævnes Rosenkvarts
(rosafarvet, fra Bayerischer Wald),
Mælkekvarts (det mælkede Udseende skyldes
utallige bitte smaa, vædskefyldte Huller),
Safirkvarts (blaa, indeslutter fine
Krokydolittraade, fra Golling i Salzburg) og Jernkisel.
Almindelig Kvarts kaldes alle de
halv- ell. uigennemsigtige Varieteter med hvid,
graalig ell. blaalig Farve. I denne Form har
Mineralet en uhyre Udbredelse: det danner
Hovedbestanddelen i Sand, Sandsten og
Kvartsit; det er en væsentlig Bestanddel i Granit,
Gnejs, Glimmerskifer, Ler og Lerskifer. Som
Udfyldning af Aarer og Gange og som
Imprægnation er K. ligeledes særdeles alm. Store,
væsentlig af Kvarts udfyldte Gange kendes
enkelte Steder med over 100 km Udstrækning,
saaledes den s. k. Pfahl i Bayerischer
Wald; haarde og uforvitrende hæver saadanne
Gange sig ofte som høje Mure over det
omgivende Land. Kvartsgange er ikke sjælden
guldførende. Ogsaa som Pseudomorfoser og
som Overtræk paa andre Mineraler er K.
hyppig; Babelkvarts fra Devonshire er
K.-skorper, som paa Undersiden viser Hulheder
efter Flusspatterninger. Mange Slags
Træsten bestaar af K.
Til K. henregnes oftest adskillige tætte
Varieteter, som egl. bestaar af Blandinger af K. og
Kalcedon og altsaa danner en Overgang
mellem disse Mineraler, saaledes Hornsten,
Flint, Jaspis og Heliotrop
(Blodsten), der er omtalte under de paagældende
Artikler. K. anvendes til Fabrikation af Glas
og Karborundum; de smukt udseende
Varieteter har nogen Bet. som »Halvædelsten«.
(N. V. U.). O. B. B.
Kvartsekstakkord, Treklangens anden
Omvending, hvorved Kvinten bliver Bastone.
Kvartsglas er ren Kiselsyre (Kvarts eller
Sand), som er sammensmeltet til et amorft,
glasagtigt Stof. K. har en Vægtfylde af c. 2,2
Smeltepunkt c. 1700°, Kogepunkt kun lidt højere;
Trækstyrke 12 kg pr mm2; Udvidelseskoefficient
5:107 (mindre end for noget andet kendt Stof).
I reneste Form (smeltet af Kvarts) er K.
gennemsigtigt og klart, i Alm. (smeltet af det
billigere Sand) smaablæret og derfor
uigennemsigtigt, ofte smukt sølv- ell. perlemorglinsende;
i denne Form sælges det under forsk. Navne
som Ouarzgut, Vitreosil, Siloxyd o. fl.
Smeltningen og Bearbejdningen foretoges opr.
møjsommeligt for Blæselampe, senere
smeltedes i elektrisk Lysbue, nu i elektriske
Modstandsovne, hvor Raamaterialerne anbringes
omkr. en Kulkerne. Ved Hjælp af Strøm paa
1550 Volt og 1000—3000 Amp. smeltes Sandet
(Kvartsen), først i Kernens Nærhed, hvorved
der hurtigt dannes et Kiselsyre-Damplag omkr.
Kernen, som derfor kan trækkes ud, og det
dannede Hullegeme blæses (i Løbet af faa Sek.)
med Trykluft op i Jernform ell. trækkes til
Rør omtr. som ved Glas (se Glas, S. 769). Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
