- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvartærformation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Morænedannelser forekommer de ofte i
betydelig Mægtighed og danner paa denne Maade
den væsentligste Bestanddel af mange Bakker.
Af ejendommelige Bakkeformer, opbyggede af
Smeltevandsaflejringer, især Sand og Grus, skal
fremhæves Tværbakker (s. d.)
(Durchragungen, Kames) dannede ved Isranden, og
Aase (s. d.), dannede i Mundingen af
Tunneler under Isen. Tværbakker forekommer i
Danmark navnlig paa det sydlige Samsø, Hindsholm
og Langeland. Som Eksempler paa Aase i
Danmark kan nævnes Køge—Regnemarks Aasen,
Farum Aas og i alt Fald en Del af Næstved
Aas; andre, som tidligere ansaas for Aase, f.
Eks. Hornbæk Aas, anses nu for Randmoræner.
Gruset og Sandet anvendes til Vejmateriale og
til Mørtel, Leret til Teglværksbrug og til
Mergling.

C. Ferskvandsaflejringer.
Interglacialt Ferskvandssand med Skaller af Snegle
og Muslinger forekommer fl. St. i Danmark,
saaledes i temmelig stor Udstrækning i Sydfyn,
paa de Syd derfor liggende Øer og i det
østlige Slesvig. Paa disse St. er det nøje knyttet
til de overliggende, interglaciale Havdannelser
Cyprina-Leret ell. Eem-Aflejringerne. De
fleste St. ligger saadanne Dannelser paa
sekundært Leje, mere ell. mindre forstyrrede og
flyttede; det er derfor ofte særdeles vanskeligt at
afgøre, til hvilken Interglacialtid de hører.
Interglaciale Diatoméjordaflejringer
forekommer i en Klint tæt uden for Fredericia, i
Trælle Klint og ved Hollerup o. a. St. mellem
Ulstrup og Langaa Station. Tørvemoser og
Gytjelag fra sidste Interglacialtid er kendte fra
fl. St. mellem Kolding og Esbjerg, V. f. Vejle,
ved Herning og i Slesvig. Disse Aflejringer
indeholder mange Dyre- og Plantelevninger, bl.
hvilke sidste skal fremhæves: Rødgran, Taks,
Avnbøg, Brasenia purpurea og Stratiotes
aloides
. Interglaciale Ferskvandsaflejringer er
paaviste enkelte St. i Sverige (Hernösand og
Bollnäs) og mange St. i Mellemeuropa og England.

D. Havaflejringerne kan efter deres
Fauna deles i 1) arktiske, karakteriserede ved
Skaller af Yoldia (Portlandia) arctica o. a.,
ved Spitsbergen, Østgrønland og i de øvrige
højarktiske Egne levende Bløddyr; 2) kølig
boreale, karakteriserede ved Arter, der i
Nutiden har deres Nordgrænse ved Finmarken og
Murman-Kysten; 3) tempereret boreale,
karakteriserede ved Arter, der i Nutiden lever
mellem Vest-Norge og Middelhavet. Til de arktiske
Aflejringer hører det ved Beg. af næstsidste
Interglacialtid dannede Esbjerg-Yoldia-Ler og
det ved Slutn. af sidste Interglacialtid dannede
»ældre« Yoldialer i Vendsyssel. Aflejringer,
tilhørende de to andre Grupper, er særlig fundne
ved Skærumhede V. f. Frederikshavn. Her
fandtes ved Boring under c. 80 m Sand og Ler
fra sidste Istid 120 m marint Ler, der efter
Faunaen kunde deles i 3 Zoner: øverst
Portlandia arctica Zone (ældre Yoldialer), svarende
til Gruppe 1; derunder Abra nitida Zone,
svarende til Gruppe 2, og nederst Turritella
terebra
Zone, svarende til Gruppe 3. Derunder kom
Dannelser fra næstsidste Istid. Havaflejringer
med et endnu sydligere Præg er det omtalte
Cyprinaler ell. Eemlagene, der bl. a. indeholder
Skaller af Bløddyr, som nu lever i
Middelhavet og ved Frankrigs Vestkyst, samt en nu
helt uddød Musling, Tapes senescens. Disse
Dannelser, der strækker sig fra Holland over
Slesvig og de sydfynske Øer til Øst- og
Vestpreussen, menes opstaaede i næstsidste
Interglacialtid. I Sverige og Norge kendes ingen
sikre interglaciale Havaflejringer, hvorimod
saadanne er trufne i det nordlige Mellemeuropa
og i England, mere ell. mindre forstyrrede af
senere Isdækninger.

II. De senglaciale Aflejringer er
dannede i Tidsrummet efter Isens endelige
Afsmeltning og indtil Landet blev dækket af
sammenhængende Storskov. Klimaet var endnu
hovedsagelig arktisk. Dog har man fl. St. i
Østjylland, paa de danske Øer og i Skaane mellem
Lag af Ferskvandsler, som indeholder
Levninger af Polarpil, Dværgbirk og Rypelyng (Dryas),
fundet Gytje- og Tørvelag, der indeholder
Levninger af storbladede Birke, Bævreasp og Fyr
og saaledes maa være dannede under mere
boreale Forhold. Denne Klimasvingning kaldes
Allerød-Oscillationen, da dens Lag først
paavistes i Teglværksgravene ved Allerød i
Nordsjælland. Fordelingen af Vand og Land i den
senglaciale Tid fremgaar af Fig. 3. Sydsverige
var landfast med Tyskland over Danmark, men
adskilt fra Nordsverige ved et bredt Sund, som
dannede Østersøens Afløb. Over Vandfladens
daværende Højde er der foretaget talrige
Undersøgelser, særlig af De Geer, hvis
væsentligste Resultater er angivne paa Fig. 3 ved de paa
denne aflagte Isobaser ɔ: Linier, som forbinder
Punkter, der siden den senglaciale Tid er
hævede lige meget. Medens det sydvestlige
Danmark rimeligvis laa noget højere end nu, laa
Vendsyssel indtil 58 m lavere end nu. Her
findes hævede Havdannelser fra denne Tid: det
senglaciale (yngste) Yoldialer med de
tilhørende Sand- og Grusaflejringer. Tilsvarende
Aflejringer forekommer paa den skandinaviske
Halvø, men da Havet dækkede de nedsænkede
Dele af Norges og Vestsveriges Kyster i et
længere Tidsrum, end Tilfældet var i Danmark,
træffer vi i de senglaciale Skalbanker paa de
førstnævnte St. en rigere Udvikling af Faunaen
fra højarktiske til køligt boreale Samfund.

Senglacialt Ferskvandsier forekommer, hvor
der i den senglaciale Tid har været Indsøer,
f. Eks. ved Stenstrup Station paa Fyn. Det
danner Underlaget for Tørven i Skovmoserne
og indeholder Levninger af de nævnte arktiske
Planter samt af Rensdyr, Elsdyr, Ulv,
Pibehare, Aborre, Hælt, Gedde o. a.

III. De alluviale Aflejringer. I
Slutningen af den senglaciale Tid indtraadte
der en Hævning, hvorved Østersøens
Forbindelse med Skagerrak over Mellemsverige blev
lukket, saa at Østersøen blev forvandlet til en
stor Indsø med fersk Vand, Ancylus-Søen.
Østersø-Aflejringer fra denne Tid,
karakteriserede ved Ancylus fluviatilis og Limnæa ovata,
er paaviste paa Gotland, Øsel, Estland og i
Upland. Her indeholder de mange
Plantelevninger bl. a. af Fyr, Birk og Bævreasp. I dette
Tidsrum opstod de Moser og Træstubbe, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free