Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvartærformation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 31 - kvik Kvenvær, Herred, Hitra Sorenskriveri, Sør-Trøndelag Fylke, (1920) 1102 Indb., omfatter K. Sogn, den vestlige Trediedel af Øen Hitteren. Dennes Vestkyst er stærkt indskaaret med trange dybe Bugter og Fjorde. Det indre er oversaaet med større og mindre Vande, og Terrainet dækket med et Kompleks af nøgne kollede Aaser. De vigtigste Næringsveje er Kvægavl og Fiskeri. Herredet staar i Dampskibsforbindelse med Kristiansund og Trondhjem. Herredets Areal er 129,92 km2. Antagen Formue 1919 var 1215420 Kr og Indtægt 368637 Kr. (Litt.: P. S. Bang, »Beskrivelse over Hitteren Prestegjeld« [1780, i »Budstikken« 1825]). M. H. Kverkf joll ['kvær.kfjodl], en stejl Bjergmasse paa Island i Vatnajokuls nordlige Side. K. hæver sig som et mægtigt Forbjerg op fra Jøkelranden til en Højde af c. 1600 m; gennem en dyb Kløft har en Gletscher skudt sig ned, og i Fjeldsiden V. f. den findes Kratere, som fl. Gange har haft Udbrud, saaledes bl. a. i Aaret 1717; under disse er Gletscheren til Dels bleven smeltet, saa Jokulså å Fjollum, der har sit Udspring i Nærheden, derved er opsvulmet og har foraarsaget store og ødelæggende Oversvømmelser i sit fjerntliggende Deltaland. Da K. ved udstrakte og svært tilgængelige Ødemarker er adskilt fra beboede Egne, har man kun faa og unøjagtige Beretninger om de vulkanske Udbrud, som her har fundet- Sted. Ud fra K. strækker sig mod N. en lang spidstakket Bjergrække (Kverkhnukarani), der ogsaa er meget vulkansk og har en Mængde Kratere. Th. Th. Kvernes, Herred, Nordmøre Sorenskriveri, Møre Fylke, (1920) 762 Indb. Herredet svarer til K. Sogn af K. Præstegæld, udgør den sydøstlige Del af Averøen, som mod 0. er skilt fra Freiøen ved Kvernesfjorden og mod S. fra Fastlandet ved Isingvaagen. Langs Kysten fører Hovedveje, og her er Jorden veldyrket og Gaardene ligger tæt. I det indre hæver Fjeldene sig til 734 m (Mekknoken). Af industrielle Anlæg mærkes Kristiansund Fiskelimfabrik. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug, Kvægavl og Fiskeri. Havnegangene er i Alm. gode. Herredets Areal er 33,45 km2. Antagen Formue 1919 963900 Kr og Indtægt 322150 Kr, fordelt paa 328 Skatteydere. (L i 11.: P. C. T. Holte r-m a n n, »Erindringer fra Kveraes Præstegjæld« [Trondhjem 1879]; A. Heil and, »Jordbunden i Romsdals Amt« [Kria 1895]). Q.F.W.H.).M.H. Kvidr (af kve5a, udsige). Udsagn, Erklæring. Ved K. i de isl. Fristatslove forstaas dels det Udsagn, som afgaves i Retssager af dertil udnævnte Mænd, dels de Mænd, som udnævntes til at afgive saadant Udsagn, de Edsvorne. Kviden dannede et særegent Bevismiddel i isl. Rettergangssager, og den saakaldte b li a-kvidr, Nabokvid, anvendtes hyppigst og var den mærkeligste Art heraf. Den bestod af 9 ell. i mindre Sager af 5 Nabobønder (b u a r), som af vedk. Part opfordredes til at afgive Kvid-udsagn. For at være kvalificeret til Nabokviden fordredes, at man skulde være Bonde, være saa formuende, at man var pligtig til at betale Tingrejselønsafgift, samt være en af de nærmest boende ved det Sted, fra hvis Nabolag ' I Kviden skulde tilkaldes. I flere af de vigtigere Sager skulde Begæringen om Kvidudsagn ske i Bygden, medens man i mindre vigtige Sager dannede Kviden paa Tinge af de der mødte, det paagældende Sted nærmest boende Bønder. Godakvidr kan endvidere fremhæves; den kaldtes ogsaa t 6 1 p t a r- ell. tyl f t ar-kvidr og bestod af den Gode. som vedkommende Part var Tingmand hos, samt 11 af Goden bl hans Tingmænd udnævnte Kvidmænd. Gobakvidr anvendtes navnlig til Bevis for forsk, ikke haandgribelige Kendsgerninger. K. brugtes i alle Slags Sager og var det sædvanligste Bevismiddel, skønt Vidner ogsaa anvendtes jævnlig. (Litt.: Vilh. Finsen, »Grågås« III, Ordregisteret; A. K e m p e, »Studier ofver den islandska juryn enligt Grågås« [Lund 1885]; K. Maurer, »Altnordische Rechtsgeschichte«, V Bd [Leipzig 1910]). B. Th. M. Kviduhåttr [rkviduha.t r] er et oldnordisk Versemaal^ hvor Linierne afvekslende bestaar af 3 og 4 Stavelser, henh. i de ulige og lige Linier. De sidste har altid, de første i Reglen to betonede Stavelser. Linierne forbindes parvis med hinanden paa sædvanlig Maade ved Rimbogstaver; da de ulige Linier er saa korte, findes der i Reglen kun een Bistav. Af Digte, affattede i K., kan nævnes Tjodolfs Ynglingatal, Egils berømte Sonatorrek (Sønnetab) o. s. v. F. J. Kvie (Kviekalv), Betegnelse for unge Hundyr af vort tamme Kvæg. Ang. K.'s Kælv-ningsalder^, se Kvæg (Kvægets Kønsliv). H. G. kviescere [ rse ra] (lat. quiescere/, hvile, udhvile, lade det blive derved, jfr. akkviescere. Kvietisme (lat.) kaldes en ejendommelig: Form for mystisk Religiøsitet, der opstod inden for den rom.-kat. Kirke. Den forberedtes hos Personligheder som Petrus fra Alcantara, The-resia a Jesu, Johannes de Cruce og Frants fra Sales og naaede sin højeste Udvikling paa sp. Grund i Michael Molinos og paa fr. Grund i Madame Guyon og Fénelon. Grundtanken i denne Mystik var Tanken om den fuldstændig, uinteresserede Kærlighed til Gud. Den rette Kærlighed hæver sig op over Begæret af Salighed; den er den »hellige Ligegyldighed«, den er det Offer, hvori Sjælen hengiver sin Salighed. Denne Mystik viser tilbage til Franciskanerordenens Paavirkning; den svarer nemlig til det her, f. Eks. af Duns Scotus hævdede Salighedsbegreb. iflg. hvilket den rene Kærlighed ikke behøver at være ledsaget af Glædes-følelse; modsat den dominikanske Opfattelse,, iflg. hvilken Glædesfølelsen er indoptagen i Salighedens Begreb. Den franciskanske Mystik har oftere paavirket den reformerte Pietisme (saaledes Tersteegen og G. D. Krummacher), medens den lutherske Pietisme mere aabnede sig for dominikansk Indflydelse og for den hellige Bernhard's Mystik. Den kvietistiske Mystiks Ideal blev under Kampene mellem Fénelon og Bossuet fordømt af Paven. (Litt.: Heppe, »Gesch. d. qviet. Mystik in der kath. Kirche« [Marburg 1875]; A. Ritschl, »Geschichte d. Pietismuis« [Bonn 1880—86]). (J.P.B.). L.M. kvik, opr.: levende, nu: livlig (sv.: k v i c k, som oftest: vittig), rimeligvis af nedertysk quik (q u e k); oprindelig nor- Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
