Print (PDF) - On this page / på denna sida - kvik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvik - 32 - disk er maaske Kvæg Ofr. Kviksand og Kvægsand, Kviksølv og Kvægsølv, kvikke op og kvæge); en tredje Form af det samme Ord er kæk, efter højtysk k e c k. Beslægtet er lat. viuus, opr. gvivus. V. D. Kvik (Agropyrum L.), Slægt af Græsfamilien (Byg-Gruppen) nær Hvede og af nogle forenet med denne. Smaaaksene sidder enkeltvis ved hvert Led af Aksets Akse og vender Fladen mod denne. De er 3-til flerblomstre-de og modsat Hvedens sammentrykte; tillige er Yderavnerne smallere end Dækbladene og lancet- eller linie-dannede; Dækbladene er læderagtige, ved Modenheden falder de af sammen med Kornet, der er sammenvokset med Forbladet, haaret i Spidsen og svagt furet. 32 Arter i Egne med tempereret Klima; 3 vokser i Danmark og Norge. A 1 m. K., K v i k h v e-d e, norsk Kve-k e (A. repens [L.] Beauv., se Fig.) har en vidt krybende Jordstængel og 0,25—1,20 m høje Straa, Bladene er haarede og ru paa Oversiden af Børster, der sidder i en enkelt Rk. paa hver Nerve. Akset har en sej og ru Akse og er opret; Dækbladene har kun en Brod ell. en meget kort Stak. Alm. K. blomstrer i Juli—Aug.; det er baade i Danmark og Norge et yderst alm. Græs paa Marker, ved Veje, ved Strandbredder (hvor ogsaa findes en særlig Varietet) o. s. v.; det er især i Haver et besværligt Ukrudt, der er vanskeligt at udrydde, fordi det gennemvæver Jorden med sine mange og vidt forgrenede Jordskud (K v i k s e n e r, K v i k r ø d-d e r, Kvikker), og fordi hver en Stump af dem, som er fremkommen ved Jordens Bearbejdelse, kan vokse ud til ny Individer. Dog foretrækker den lettere, muldede ell. noget sandede Jorder, medens den vanskelig ell. slet ikke kan trives paa den stive Lerjord ell. paa ældre Græsgange og i Enge, hvor Jordbunden er den for fast. I Overensstemmelse med Rodstokkens ypperlige Evne til Formering siges spiredygtigt Korn at være sjældent. Medens Kvikgræssets Straa og Blade er uden Værdi til Foder, er Rodstokken meget sukkerholdig og nærende og kan anvendes til Kreaturfoder; tidligere var den officinel (Radix Gramineæ) i Danmark. Alm. Kvik. Hunde-K. eller Hundehvede (A. cani-num [L.] Roem. et Schult.) adskiller sig fra Alm. K. ved den sammentrængte Jordstængel, der ikke har Udløbere. Endvidere er Bladene ru paa begge Sider, Akset nikkende, og Dækbladene forsynede med en temmelig lang Stak. Den findes især i Skove, hist og her i Danmark, alm. i Norge, og er uden økonomisk Bet. S i v-bladet K. (A. junceum [L.] Beauv.) har krybende Jordstængel og kraftige, men temmelig lave Straa, 15—40 cm høje, der ligesom Bladene er blaagraa af Farve. De temmelig brede Blades Nerver er paa Oversiden beklædte med fl. Rk. Børster, men i øvrigt fløjlshaarede. Aksets Akse er skør og glat; til sidst bliver det nikkende. Yderavnerne er ligesom Dækbladene butte. Sivbladet K. er i Danmark alm. paa den yngre Havstok, hvor den vokser i det løse Sand og ligesom Hjelmen, men i mindre Grad, tjener til Sandflugtens Dæmpning; der plantes smaa Stykker al Rodstokken i Furer. I Norge er den sjælden; den findes kun i den sydligste Del. Forskellige som Arter beskrevne Former kan henføres til en Bastard mellem Sivbladet og Alm. K. Se H v e n e. A. M. Kvikhvede, se Kvik. Kvikne, Herred, nordre Østerdalens So-renskriveri, Hedmark Fylke, (1920) 1534 Indb., er en i Fylkets nordvestlige Hjørne omkr. Elven Ørklas øvre Løb liggende Fjeldbyg. Terrainet danner et Højfjeldsplateau med afrundede, jævnhøje Fjelde, hvis Sider kun undtagelsesvis falder stejlt ned. Mere fremragende Toppe er sjældne; nævnes kan Risenaasknappen i N., den spidse Forelhogna, 1358 m, i det nordøstre Hjørne, Svergsjøhø, 1240 m, straks Norden for Hovedkirken og Høi-Gien, 1636 m, som hæver sig paa den søndre Grænse over det her under Navn af Høgfloen kendte Plateau. Af industrielle Anlæg mærkes nogle Mejerier, K. Kobbergruber, Røstvangen Gruber (kobberholdig Svovlkis). Dyrket Mark findes kun ved Ørklas nedre Løb og af liden Udstrækning, da Korn kun sjælden modnes; Skovene, som tidligere var store og frodige, er ødelagte ved de her i et Par Hundrede Aar drevne Kobberværker; derimod er Havnegangene ypperlige og Kvægavl derfor Bygdens næsten eneste Næringsvej. Bjergværksdrift dreves her ved Kvikne Værk paa Kobber; optaget i 1631 blev det nedlagt i 1812; det fik sin Malm fra forsk. Gruber, der smeltedes ved Hytter ved Bredvad omtr. midt i Bygden og senere ved Insæt. Bebygget er kun Hoveddalens nedre Del; her ved Kirken ligger de største Gaarde BJørgen (Bj. Bjørnson's Fødested, nu indkøbt for at bevares), Moen og Volden; den tætte Bebygning ved Insæt af Pladser og Smaagaarde er en Levning fra Kobberværkets Tid. Herredet danner Kvikne Hovedsogn og det i det nordvestre Hjørne liggende Insæt Anneks. Gennem K. gaar langs Tønnas og derpaa over i Ørklas Dalføre en Hovedvej fra Østerdalen til Ørkedalen og Trondhjem, det er en gl bakket Vej, hvoraf dog den sidste Del gennem Insæt er omlagt som moderne Chaussé. Herredets Areal er 1164,5 km2, hvoraf 14,2 km2 Indsøer. Antagen Formue 1919 4418300 Kr og Indtægt 821775 Kr, fordelt paa 701 Skatteydere. Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
