- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
35

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imod ham, naar det var øvet i selve Hjemmet.
Ej heller gaves der den ringeste Beskyttelse for
den ugifte Moder, og hun fik intet Krav paa
sin Elsker til Underhold for sig ell. sit Barn.
Denne Ordning har endnu i det væsentlige holdt
sig uforandret i Frankrig indtil den nyeste Tid
og blev senere overført til de Lande, som optog
Code Napoléon, saaledes Nederlandene, Belgien
og Italien. I Modsætning hertil optog den preuss.
Landret 1794 og den østerr. borgerlige Lovbog
1811 baade lige Arveret og lige Myndighed for
Kvinder, hvorhos især den sidste stillede
Hustruerne langt gunstigere end den fr. Ordning,
nærmest paa Grundlag af Særeje. De andre
tyske Lande fulgte senede de to store Magters
Forbillede.

Under Restaurationen i Frankrig fremsatte
Saint Simon igen Læren om Kvindens
Ligestilling, og den er senere bleven fastholdt af de
fleste fr. Socialister, kun ikke Proudhon; V.
Considérant foreslog endog 1848 at give
Kvinder politisk Valgret, og P. Léroux 1851
kommunal Valgret, men uden at finde nogen
Tilslutning. Saint Simon’s nærmeste Efterfølger
Enfantin udviklede nærmest en Slags
Kvindekultus og lod »Kvindeemancipationen« blive til en
Frigørelse for alle sædelige Baand. Ogsaa
George Sand hyldede »den fri Kærlighed« og stræbte
i det hele at løsrive Kvinderne for al
sædvanemæssig Tvang, medens Ed. Laboulaye 1843
varmt tog Ordet for at forbedre deres retlige
Stilling, dog uden at ville give dem politiske
Rettigheder. Valgreformen i England 1832
indførte en formelig Udelukkelse af Kvinderne fra
Valgret, idet der indskødes Ordet »Mand«
mellem Vilkaarene herfor, og det samme gjordes
1835 i den ny Kommunallov for Byerne, medens
Kvinderne beholdt Retten til at vælge og
stemme i de langt mindre vigtige Sogne, hvad
senere blev Grundlag for Bestræbelserne for at
genoprette deres Valgret. Noget lgn. var
allerede sket 1807 i New Jersey, hvor Kvinderne
hidtil — ligesom tidligere i enkelte af de
nordlige Fristater — havde haft Valgret, men kun
sjælden brugt den. Hvor langt man var
kommen bort fra Tanken om at tilstaa Kvinderne
nogen Del i det offentlige Liv, saas bedst, da
man 1840 paa en stor Kongres i England imod
Negerslaveriet nægtede nogle kvindelige
Udsendinge for Nordamerika Ordet, hvad netop
nogle Aar senere blev Udgangspunktet for
Kvindebevægelsen i Nordamerika.

1848, s. A. som Februarrevolutionen i
Frankrig vakte et stærkt Røre i en stor Del af
Europa, var tillige det, hvori Kvindesagen i
Ordets nuv. Bet. først kom frem. Det var paa et
stort Møde i Staten New York, at Bevægelsen
rejstes, og den bredte sig senere over hele
Nordamerika (under Ledelse af Oady Stanton
og Susan Anthony) og desuden over de fleste
af Europas Lande, om end i ulige Grad og
under afvigende Former. Bestræbelserne samler
sig naturlig om fire Formaal: Kvindernes
aandelige Uddannelse, deres Adgang til Erhverv, en
friere Stilling for Hustruerne og Kvindernes
Deltagelse i det offentlige Liv. Tidligere gjaldt
den Opfattelse, at kun Mænd egnede sig til og
havde Brug for en højere Dannelse, medens
Kvinderne, som alene var henviste til Husets
Gerning, maatte nøjes med en mindre fyldig
og mere overfladisk Undervisning, mere til Pryd
end til Nytte, og i de højere Samfundsklasser
nærmest med Udvikling af visse selskabelige
Talenter. Nu hævdes derimod, at Kvinderne
lige saa vel som Mændene har naturligt Krav
paa at faa deres Evner udviklede i fuld
Udstrækning, og at det derefter maa staa dem frit
at bruge deres Evner og Kundskaber i enhver
Gerning, hvortil de føler Lyst og Kald. Man
gaar ud fra, at Kvinden med en grundigere
Uddannelse netop bedre vil kunne udfylde sin
Plads som Hustru og Moder, og at hun mindre
vil hengive sig til tomme Fornøjelser og kostbar
Pyntelyst, naar hendes Sans vækkes for
alvorligere Sysler. Da Spørgsmaalet opstod om,
hvilke ny Stillinger der saaledes kunde aabnes
for Kvinder, henvendtes Tanken først paa
kvindelige Læger. Sygepleje er jo et af
Kvindens naturlige Kald, og hos alle uciviliserede
Folkeslag øves Lægekunsten fortrinsvis af
Kvinder; dertil kommer, at mange Kvinders
Helbred utvivlsomt har lidt ved, at Blufærdighed
har afholdt dem fra at søge mandlige Lægers
Raad i særlige Tilfælde. Fremdeles iagttog
man, at Kvinden, hvem Børnenes Opdragelse
fortrinsvis paahviler, ogsaa havde særlige
Anlæg for at undervise og viste større
Taalmodighed og Udholdenhed, saa at hun især paa de
første Trin havde væsentlige Fortrin fremfor
Manden. Endelig viste det sig, at mange fl.
Kvinder, end man hidtil havde troet, havde
Anlæg for at dyrke ikke alene Litteratur og Kunst,
men ogsaa Videnskab, ja selv kunde udmærke
sig i saadanne Fag, som man tidligere troede
var forbeholdt Mænd (Matematik, Astronomi o.
fl.). En saadan højere Dannelse og de dermed
flg. Stillinger vilde dog altid kun blive en lille
Brøk til Del; men man maatte ogsaa tænke paa
at udvikle Kvindernes store Mængde. Thi
medens man hidtil havde holdt sig til, at det var
Kvindens eneste ell. dog naturligste Kald at
blive gift, viste Erfaringen, at i de fleste
europæiske Lande var der fl. Kvinder end Mænd,
og at altsaa en stor Del af dem var dømt til
enlig Stand og derfor havde billig Krav paa
at sættes i Stand til at ernære sig paa bedst
mulig Maade. Den Omformning, Næringslivet
havde faaet, idet Fabrikindustri havde afløst
Husflid, medførte desuden, at meget Arbejde,
der forhen øvedes alene af Kvinder, var taget
fra dem, og saaledes henvistes mange til at
søge Sysselsættelse og Underhold i andre
Erhverv. Naar Kvindernes Dannelse højnedes, og
deres Virksomhedsomraade udvidedes, var det
ogsaa naturligt, at man frigjorde Hustruen fra
hendes hidtidige Umyndighed, for at der ikke
skulde blive et alt for stort Misforhold mellem
de ugifte og de gifte Kvinders Stilling og
Ægteskabet komme i Vanry som en Slags Straf.
Særlig maatte man sikre Hustruen Raadighed
over, hvad hun selv ejede (i de højere
Samfundsklasser) ell. vandt ved sit personlige
Arbejde (i de lavere Lag), som Værn imod
Ægtefællens Vilkaarlighed ell. Ødselhed; ogsaa
maatte det synes saare naturligt, at Mødrene
fik større Raadighed over de Børn, de selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free