Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde Modstand mod Kvindernes Valgret, fordi
de frygtede deres Indflydelse.
Af Landene i Europa var England det, hvor
K. først slog Rod, og det er saaledes de to
angelsachsiske Lande, som i denne Sag har
vist den øvrige Verden Vejen. Det var ogsaa
en Engelskmand, J. St. Mill, der 1869 udgav et
banebrydende Skrift: »Kvindens Underkuelse«,
ligesom han allerede 1851 havde udsendt en
Afh. om Kvindens Frigørelse, der egl. var
skrevet af hans Hustru. Det holdt dog, haardt for
de første kvindelige Læger at vinde frem, men
1899 var der ikke mindre end 250 og 1909 tre
Gange saa mange. Ogsaa varede det længe,
inden Univ., særlig de gl., vilde give Kvinder
Adgang selv i særlige Kollegier; en Tid lang
blev det vel tilladt dem at studere, men ikke
at tage de akademiske Grader. Efterhaanden er
dog al Modstand herimod opgivet. Paa samme
Maade kunde Kvinder nok blive jur.
Raadgivere (Sollicitors), men ikke faa Lov til at
optræde for Skranken (Barristers), medmindre de
førte deres egen Sag. Enkelte Kvinder har
optraadt som Prædikanter i Dissenterkirker, men
dette taales endnu ikke i Højkirken. 1870
gaves der Hustruen fuld Raadighed over hendes
Arbejdsfortjeneste og visse andre Indtægter, og
1884 fik hun fuld Selvstændighed i
Formuesforhold, ligeledes lettedes 1887 hendes Adgang til
Skilsmisse med Underholdspligt for Manden.
1896 tilstodes der Moderen Myndighed over
hendes Børn, samt Ret til at udnævne ved
Testamente en Formynder for dem ved Siden
af Manden. 1869 fik skatteydende Kvinder
Valgret — men ikke Valgbarhed — til
Byraadene, og 1878 fik Kvinder — ogsaa gifte —
baade Valgret og Valgbarhed til de ny
Skoleraad. Derved vaktes Lysten til at genoptage
den hidtil hvilende Valgret i Sognene og
Valgbarhed til Fattigværger; og ved den store
Omdannelse af den stedlige Forvaltning, (1888—94)
tilstodes der Kvinder, baade gifte og ugifte,
Valgret og Valgbarhed til de ny Distrikts- og
Sogneraad samt Valgret til selve
Grevskabsraadene; denne Ordning overførtes til Skotland
(1889—94) og til Irland 1898. Fremdeles fik
Kvinder 1906 Valgbarhed til de ny London’ske
Kommunalraad og 1908 til alskens kommunale
Hverv; allerede n. A. fik denne Ret praktisk
Bet., idet to mindre Byer valgte kvindelige
Mayors. Allerede 1867 gjordes det første Forsøg
paa at give Kvinderne, politisk Valgret, men i
lang Tid uden Held, og det endskønt Kvinder
gentagne Gange siden 1784 havde taget virksom
Del i den politiske Agitation. Øen Man, der
har sit særlige Parlament, gav 1881 de
grundejende og 1892 ogsaa andre Kvinder Valgret;
og Øen blev saaledes det første Sted, hvor
Kvinder optoges bl. Vælgerne. Ligesom det i
Nordamerika var de smaa Stater i det yderste
Vesten, som først ydede Kvinderne fuld
Retfærdighed, saaledes gik fjerne britiske Kolonier
i denne Sag forud for Moderlandet. 1893—1905
gennemførtes Kvindernes Valgret i de enkelte
australske Kolonier (Ny Zeeland først) og 1901
til Forbundsparlamentet. I England selv fik
man oven i Købet det mærkelige Syn, at fl. af
det konservative Partis ledende Statsmænd var
stemt for Kvindernes Valgret, saaledes
Salisbury og Balfour (ligesom tidligere
Beaconsfield), medens derimod liberale, ja, selv
radikale, Statsmænd var afgjorte Modstandere af
Sagen. Dette gjaldt først og fremmest
Gladstone, skønt han tidligere havde udtalt, at
»Beskatning uden tilsvarende Repræsentation
var legaliseret Tyveri«, og skønt i England fl.
Hundredetusinde Kvinder var selvstændige
Skatteydere; endvidere den store Frihedsmand
John Bright (modsat hans yngre Broder, Jacob,
der var en afgjort Tilhænger af K.) samt af
yngre Slægtled: R. Churchill, der dog selv
skyldte sin Hustrus Virksomhed sit eget Valg,
og Asquith, der som Førsteminister siden 1908,
tro mod sin Læremester Gladstone, hindrede
Gennemførelsen af en Lov herom, uagtet
Underhuset fl. Gange viste Flertal derfor.
Modstanden mod Kvindernes Valgret styrkedes ved
den Uenighed, der raadede mellem Kvinderne
selv; de maadeholdne »Suffragister« vilde i
denne Sag kun fare med Lempe, medens de
utaalmodige »Suffragetter«, for at vække
Folkestemningen, end ikke veg tilbage for ligefremme
Voldsomheder, idet de gjorde gældende, at
saaledes havde Mændene baaret sig ad 1832, da
det gjaldt at tvinge Valgreformen igennem.
Langt trangere har K.’s Vej været bl. de
romanske Folk, og mærkeligt nok har Frankrig
været mest konservativt; hvert lille Fremskridt
har krævet Tid og kostet Kamp. Ej heller har
Kvinder selv vist særlig Iver for at naa frem;
skønt Univ. allerede i 1860’erne aabnede sig
for dem, gjorde kun forholdsvis faa Brug
deraf; og af de kvindelige Læger var der i lang
Tid kun faa af fr. Byrd. Først 1900 fik de
Adgang til at være Sagførere. 1909 taltes dog
3600 kvindelige Studenter, og naar man siden
1881 har lagt Vind paa Uddannelsen af
Lærerinder, var det nærmest for at skabe en
Modvægt mod den meget udbredte Undervisning
ved Nonner. Derimod holdt det haardt at
skaffe de handlende Kvinder Ret til at vælge
til Handelsretterne, og det lykkedes først 1898;
lgn. Modstand rejstes mod at give de
næringsdrivende Kvinder Ret til at vælge til
Næringsretterne, de saakaldte Conseils de
prudhommes, hvad der først vedtoges 1907—08, men
samtidig fik de dog ogsaa Ret til at vælge ved
de nyoprettede Voldgiftsretter for
Arbejdsstridigheder. Det gik ikke lettere, naar det gjaldt
at fjerne de mange Uretfærdigheder, som, Code
Napoleon havde øvet imod Kvinderne.
Genindførelsen af Skilsmissen 1884 gjorde det vistnok
muligt at faa mange ulykkelige Ægteskaber
opløst, men det varede indtil 1893, før den
fraskilte Hustru fik fuld Raadighed over sin
Formue. 1897 fik Kvinder Ret til at være Vidner i
civile Sager og ved Affattelsen af
Testamenter. 1907 tilstodes der Hustruen Ret til at raade
over sit Selverhverv, samt personlig
Ansvarlighed over for Gæld o. l., hvorhos hun kunde
faa sin Ægtefælle tilpligtet til at yde et Tilskud
til Husholdningen. Endelig fastsloges 1912
Faderens Underholdspligt over for det uægte Barn,
hvad allerede Fyrstendømmet Monaco, der
ellers følger fransk Lovgivning, havde
indrømmet 1907.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
