Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindesagen — 38 — Italien (til Dels ogsaa Belgien) har i disse Forhold gennemgaaende haft Forspringet for Frankrig; allerede 1866 blev Hustruens Retsstilling væsentlig forbedret, paa Grundlag af Særeje og Særraadighed, og 1877 fik Kvinder Ret til at være retslige Vidner, ligesom de allerede 1903 fik Valgret til Haandværksretter-ne. 1876 aabnedes Universiteterne, og der er allerede enkelte kvindelige Lærere ved disse. Mærkeligt nok staar Portugal forrest af de romanske Lande m. H. t. at hævde Hustruens Værdighed; hun kan baade sikre sig Særeje med Særraadighed og øve Siamraadig-hed med sin Ægtefælle i alle vigtige Afgørelser om fast Ejendom, selv om denne opr. tilhører Manden. Ligeledes gav Portugal først alf disse Lande (1912) politisk og kommunal Valgret til Kvinder med en vis Dannelsesgrad. Det er ogsaa et paafaldende Træf, at Rumænien var det første romanske Land, som gav Kvinden Ret til at blive Sagfører (1891). Det gik K. ingenlunde bedre i Tyskland og Østerrig, og begge Steder hævdedes stærkere end i andre Lande den Tankegang, at Kvindens Gerning tilhører Hjemmet alene. Vistnok oprettedes allerede i 1860'erne Kvinde-foreninger i Preussen, dog nærmest med det Formaal at skaffe unge Piger en højere Uddannelse, samt lette deres Adgang til Erhverv; det varede ogsaa længe, inden Univ. aabnede sig for dem (først 1890—1900), og i saa Henseende gik de sydtyske Lande forrest, medens i Preussen Modstanden varede længst; 1909 var der dog i hele Tyskland lidt over 1000 kvindelige Studenter, deraf 400 i Berlin. Som en naturlig Følge heraf blev der forholdsvis ikke mange Læger og kun faa Sagførere. Fra Post-og Telegrafvæsenet, som i andre Lande tager Tusinder af Kvinder i sin Tjeneste, blev de derimod i Tyskland planmæssig udelukkede. Den borgerlige Lovbog af 1897 sikrede i fl. Henseender Hustruens Retsstilling, og 1900 gaves der i Preussen Kvinder Ret til at blive Formyndere. Fra det offentlige Liv blev de baade i Tyskland og Østerrig helt udelukkede, saa at de end ikke miaatte deltage i offentlige Møder og Foreninger; først 1908 hævedes dette Forbud i Preussen. Nederlandene har derimod givet Kvinderne fuld Frihed til at udvikle og senere udnytte deres Evner, hvorfor der ogsaa findes mange Læger, Apotekere o. desl., medens Schweiz gav mange Udlændinge, især Russerinder, Lejlighed til at vinde en højere Uddannelse, som det ikke var dem muligt at opnaa i deres Hjemland. Verdenskrigen 1914—18 gav K. et mægtigt Stød fremad. Under den maatte nemlig Kvinderne i de krigsførende Lande indtage mange af de Stillinger, Mændene forlod for at gaa til Hærene; dette fandt ikke mindst Sted i England, hvor de gjorde Tjeneste baade i Kontorer, paa Jernbaner og Sporvogne, samt i Landbrug og Fabrikker, ja selv i Miner og paa Skibsværfter. Til Løn for den Hjælp, de saaledes havde ydet Samfundet, gav Parlamentet 1918 Kvinderne — dog først med 30 Aars Alderen — Valgret og Valgbarhed. 1922 var der I derfor 11 Mill. mandlige og 9 Mill. kvindelige Vælgere; endnu sidder dog kun een Kvinde, Lady Astor, i Underhuset, medens Lady Rhon-da 1922 gjorde Krav paa at faa Sæde i Overhuset og opnaaede at faa dette Krav godkendt. Kanada fulgte snart efter Moderlandet, og senere overførtes Valgretten til Underhuset uden videre til de to ny irske Parlamenter. — I Desuden medførte Revolutionen i Tyskland | (Novbr 1918), at der tilstodes Kvinderne fuld I statsborgerlig Ligestilling med Mændene, oven i Købet med en lavere Valgretsalder (20 Aar) end i andre Lande. Senere har man med ægte tysk Grundighed stræbt at udvikle den politiske Ligestilling til ogsaa* at omfatte alm. borgerlige Forhold (særlig i Retsplejen). Saaledes har Tyskland med et langt Spring ikke alene indhentet, men er kommet endog langt forbi de Lande, der var mest fremskredne paa K.'s Omraade. Dette Forbillede fulgtes i de følgende Aar ikke alene af det tyske Østerrig (1920) og Ungarn, men ogsaa af de ny Stater Tschekkoslovakiet (1920), Polen (1921) og de andre fra Rusland løsrevne Lande: Est-i land, Letland og Lithauen, samt endelig Ru-I mænien. Derimod var det vel nærmest Eng-I lands Forbillede, der gjorde Udslaget, naar I baade Belgien (1919—20), Nederlandene (1919) og Italien (1920) har vedtaget Kvindernes Valgret. Af alle Vesteuropas Lande staar nu kun Frankrig, Schweiz og Spanien tilbage i saa Henseende. I Frankrig vedtog dog Deputeretkammeret allerede 1919 med stort Overtal at give Kvinderne politisk Valgret, men da Senatet Novbr 1922 tog Sagen for, forkastede det Forslaget (med 156 Stemmer mod 134), hvorimod det indrømmede fl. Klasser Kvinder kommunal Valgret. Saaledes er ogsaa her det første Skridt gjort henimod den statsborgerlige Ligestilling. Med Valgretten har K. dog ikke fuldt naaet sit Maal; selv i de Lande, hvor den er kommet videst frem, vil der endnu være mangt et Forhold at ændre og mangen Fordom at overvinde, før Kvinderne virkelig kan siges at have opnaaet den naturlige Ligestilling med Mændene. Kampen vil selvfølgelig blive vanskeligere i de Lande, K. ikke rigtig har faaet Tag i, saaledes Spanien, Balkanstaterne og de ny-spanske Stater i Syd- og Mellemamerika; Argentina har dog 1920 givet Kvinderne Valgret. Endelig har K. jo udstrakt sine Arme mod Østerland, baade til de tyrk. og ind. Kvinder, samt til Kina og Japan. Det sidsite Land er heri kommet videst; der blev allerede 1901 cp-I rettet et særligt Univ. i Tokio, som 1913 talte I 1100 Studenter, og Japans første Kejserinde I viste (i Lighed med fl. europ. Dronninger) stor | Iver for at fremme de unge Pigers Uddannelse. I Danmark rejstes K. allerede 1850 af Mathilde Fibiger ved hendes 12 Breve af Clara Raphael, og hun støttedes straks af Pouline Worm, soim senere skrev Romanen: »De Fornuftige« (1857). Men det var kun som en Kamp for den enkelte Kvindes personlige Selvstændighed og aandelige Frigørelse fra Autoritets-1 og Sædvanetvang. 1852 stiftedes Nathalie Zahle's Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
