Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Italien (til Dels ogsaa Belgien) har i
disse Forhold gennemgaaende haft Forspringet
for Frankrig; allerede 1866 blev Hustruens
Retsstilling væsentlig forbedret, paa Grundlag
af Særeje og Særraadighed, og 1877 fik Kvinder
Ret til at være retslige Vidner, ligesom de
allerede 1903 fik Valgret til
Haandværksretterne. 1876 aabnedes Universiteterne, og der er
allerede enkelte kvindelige Lærere ved disse.
Mærkeligt nok staar Portugal forrest af
de romanske Lande m. H. t. at hævde
Hustruens Værdighed; hun kan baade sikre sig
Særeje med Særraadighed og øve
Samraadighed med sin Ægtefælle i alle vigtige Afgørelser
om fast Ejendom, selv om denne opr. tilhører
Manden. Ligeledes gav Portugal først af disse
Lande (1912) politisk og kommunal Valgret til
Kvinder med en vis Dannelsesgrad. Det er
ogsaa et paafaldende Træf, at Rumænien var
det første romanske Land, som gav Kvinden
Ret til at blive Sagfører (1891).
Det gik K. ingenlunde bedre i Tyskland
og Østerrig, og begge Steder hævdedes
stærkere end i andre Lande den Tankegang,
at Kvindens Gerning tilhører Hjemmet alene.
Vistnok oprettedes allerede i 1860’erne
Kvindeforeninger i Preussen, dog nærmest med det
Formaal at skaffe unge Piger en højere
Uddannelse, samt lette deres Adgang til Erhverv;
det varede ogsaa længe, inden Univ. aabnede
sig for dem (først 1890—1900), og i saa
Henseende gik de sydtyske Lande forrest, medens
i Preussen Modstanden varede længst; 1909 var
der dog i hele Tyskland lidt over 1000
kvindelige Studenter, deraf 400 i Berlin. Som en
naturlig Følge heraf blev der forholdsvis ikke
mange Læger og kun faa Sagførere. Fra Post-
og Telegrafvæsenet, som i andre Lande tager
Tusinder af Kvinder i sin Tjeneste, blev de
derimod i Tyskland planmæssig udelukkede. Den
borgerlige Lovbog af 1897 sikrede i fl.
Henseender Hustruens Retsstilling, og 1900 gaves der i
Preussen Kvinder Ret til at blive Formyndere.
Fra det offentlige Liv blev de baade i Tyskland
og Østerrig helt udelukkede, saa at de end ikke
maatte deltage i offentlige Møder og
Foreninger; først 1908 hævedes dette Forbud i
Preussen.
Nederlandene har derimod givet
Kvinderne fuld Frihed til at udvikle og senere
udnytte deres Evner, hvorfor der ogsaa findes
mange Læger, Apotekere o. desl., medens
Schweiz gav mange Udlændinge, især
Russerinder, Lejlighed til at vinde en højere
Uddannelse, som det ikke var dem muligt at
opnaa i deres Hjemland.
Verdenskrigen 1914—18 gav K. et mægtigt
Stød fremad. Under den maatte nemlig
Kvinderne i de krigsførende Lande indtage mange
af de Stillinger, Mændene forlod for at gaa til
Hærene; dette fandt ikke mindst Sted i
England, hvor de gjorde Tjeneste baade i
Kontorer, paa Jernbaner og Sporvogne, samt i
Landbrug og Fabrikker, ja selv i Miner og paa
Skibsværfter. Til Løn for den Hjælp, de
saaledes havde ydet Samfundet, gav Parlamentet
1918 Kvinderne — dog først med 30 Aars
Alderen — Valgret og Valgbarhed. 1922 var der
derfor 11 Mill. mandlige og 9 Mill.
kvindelige Vælgere; endnu sidder dog kun een Kvinde,
Lady Astor, i Underhuset, medens Lady
Rhonda 1922 gjorde Krav paa at faa Sæde i
Overhuset og opnaaede at faa dette Krav godkendt.
Kanada fulgte snart efter Moderlandet, og
senere overførtes Valgretten til Underhuset
uden videre til de to ny irske Parlamenter. —
Desuden medførte Revolutionen i Tyskland
(Novbr 1918), at der tilstodes Kvinderne fuld
statsborgerlig Ligestilling med Mændene, oven
i Købet med en lavere Valgretsalder (20 Aar)
end i andre Lande. Senere har man med ægte
tysk Grundighed stræbt at udvikle den
politiske Ligestilling til ogsaa at omfatte alm.
borgerlige Forhold (særlig i Retsplejen). Saaledes
har Tyskland med et langt Spring ikke alene
indhentet, men er kommet endog langt
forbi de Lande, der var mest
fremskredne paa K.’s Omraade. Dette Forbillede
fulgtes i de følgende Aar ikke alene af det tyske
Østerrig (1920) og Ungarn, men ogsaa af de ny
Stater Tschekkoslovakiet (1920), Polen (1921)
og de andre fra Rusland løsrevne Lande:
Estland, Letland og Lithauen, samt endelig
Rumænien. Derimod var det vel nærmest
Englands Forbillede, der gjorde Udslaget, naar
baade Belgien (1919—20), Nederlandene (1919)
og Italien (1920) har vedtaget Kvindernes
Valgret. Af alle Vesteuropas Lande staar nu kun
Frankrig, Schweiz og Spanien tilbage i saa
Henseende. I Frankrig vedtog dog
Deputeretkammeret allerede 1919 med stort Overtal at
give Kvinderne politisk Valgret, men da
Senatet Novbr 1922 tog Sagen for, forkastede det
Forslaget (med 156 Stemmer mod 134),
hvorimod det indrømmede fl. Klasser Kvinder
kommunal Valgret. Saaledes er ogsaa her det
første Skridt gjort henimod den statsborgerlige
Ligestilling.
Med Valgretten har K. dog ikke fuldt naaet
sit Maal; selv i de Lande, hvor den er kommet
videst frem, vil der endnu være mangt et
Forhold at ændre og mangen Fordom at
overvinde, før Kvinderne virkelig kan siges at have
opnaaet den naturlige Ligestilling med
Mændene. Kampen vil selvfølgelig blive
vanskeligere i de Lande, K. ikke rigtig har faaet Tag
i, saaledes Spanien, Balkanstaterne og de
nyspanske Stater i Syd- og Mellemamerika;
Argentina har dog 1920 givet Kvinderne Valgret.
Endelig har K. jo udstrakt sine Arme mod
Østerland, baade til de tyrk. og ind. Kvinder,
samt til Kina og Japan. Det sidste Land er
heri kommet videst; der blev allerede 1901
cprettet et særligt Univ. i Tokio, som 1913 talte
1100 Studenter, og Japans første Kejserinde
viste (i Lighed med fl. europ. Dronninger) stor
Iver for at fremme de unge Pigers
Uddannelse.
I Danmark rejstes K. allerede 1850 af
Mathilde Fibiger ved hendes 12 Breve af Clara
Raphael, og hun støttedes straks af Pouline
Worm, som senere skrev Romanen: »De
Fornuftige« (1857). Men det var kun som en Kamp
for den enkelte Kvindes personlige
Selvstændighed og aandelige Frigørelse fra Autoritets-
og Sædvanetvang. 1852 stiftedes Nathalie Zahle’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
