Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formuesforhold, hvilken Ordning yderligere
udvikledes 1894. Univ. aabnedes for dem 1882—84.
1889 gaves der dem Valgbarhed til det
nyopretlede Skolestyre for Folkeskolerne og 1894
Adgang til at stemme i Spørgsmaal om
Udskænkningsretten. 1901 tilstodes der kommunal
Valgret til de Kvinder, der enten selv
udredede en bestemt Skat, ell. hvis Mænd gjorde
det; denne Indskrænkning varede indtil 1910,
da alm. Valgret indførtes. Da der 1905
foretoges Folkeafstemning bl. Mændene om
Unionens Opløsning, ordnedes privat en
tilsvarende Afstemning bl. Kvinderne; i denne deltog
omtr. 260000 (svarende til 370000 Mænd).
Denne vaagne Sans for de offentlige Forhold
medvirkede væsentlig til, at der 1907 tilstodes
politisk Valgret til de Kvinder, som allerede (1901)
havde faaet kommunal Valgret; men da kun
den større Halvdel derved blev Vælgere, var
der altsaa endnu vedligeholdt et væsentligt
Fortrin for Mændene, som 1898 havde opnaaet
alm. Valgret. Medens den kommunale Valgret
1901 kun brugtes ret ringe, var Brugen af den
politiske Valgret 1909 langt større; dog
lykkedes det ikke nogen Kvinde at opnaa Valg til
Stortinget, og kun en enkelt blev »Varamand«
(d. v. s. Afløser). Ved en Grundlovsændring 1913
frafaldtes Kravet paa Skatydelse, og Kvinder
fik saaledes lige Valgret og Valgbarhed med
Mænd; dog har heller ikke de senere Valg
givet nogen Kvinde. Sæde i Stortinget. 1912 gav
en Lov Kvinder Adgang til alle Statsembeder
undtagen til Præster og Officerer samt
Statsraader og Diplomater. Med den kommunale
Valgret 1901 fulgte tillige Retten til at udtages
til Nævning og Meddomsmand, og 1902
tilføjedes udtrykkelig Adgang til Sæde i
Handelsretterne. 1902 tilstodes der Kvinder Ret til
Lærerposter ved de højere Skoler og 1904 til
Sagførervirksomhed. Allerede 1893 havde Norge
faaet sin første kvindelige Læge; 1903 tog en
Kvinde første Gang Doktorgraden, og 1906 blev
en Kvinde Adjunkt og dermed
Statsembedsmand, 1912 en anden Prof. ved Univ. 1884
oprettedes »Norsk Kvindesagsforening« og
1885 en særlig »Kvindevalgretsforening«.
Sverige, som 1845 gik forud for de andre
nordiske Lande med at give Kvinder lige Arveret
(Kvinderne i Byerne havde egl. allerede faaet
denne Ret under Magnus Smek), og som 1846
ogsaa tilstod dem en udstrakt Næringsret
(udvidet 1864), kom derimod bagefter i
Henseende til Spørgsmaalet om Kvindernes Myndighed.
Først 1858 tilstodes den ugifte Kvinder paa 25
Aar, naar de bad derom, 1863 i Alm., dog med
Ret til at frabede sig den, og der hengik endnu
en Snes Aar, inden der (1884) fastsattes
samme Myndighedsalder (21 Aar) for begge Køn.
1872 ophævedes den ejendommelige
»Giftomansrätt«, d. v. s. Kvindens Forpligtelse til at
indhente Samtykke til sit Ægteskab hos sin
»Giftoman« (Fader, Broder ell. anden Frænde);
de adelige Møer fik dog først denne Ret 10 Aar
senere. 1862 udvidedes Hustruens Ret til at
søge »Boskilnad«, naar Manden misbrugte sin
Ret til at forvalte Fællesboet og hendes
medbragte Ejendom. 1874 fik hun Raadighed over,
hvad hun tjente ved sit Arbejde, og der
aabnedes Adgang iflg. Ægtepagt til lgn. Raadighed
over, hvad hun fik ved Arv ell. Gave; og hertil
sluttede sig Loven af 1896 om Ægtepagter og
af 1898 om Hustruens Myndighed og Særeje,
saa at der paa dette Omraade blev væsentlig
samme Ordning i alle 3 nordiske Riger.
1870—73 aabnedes Univ. (allerede 1856 Musik- og
1866 Kunstakademiet, 1864 ogsaa det
gymnastiske Centralinstitut), og efter at der 1853 var
givet Kvinder Adgang til Lærerindeposter ved
offentlige Skoler, oprettedes 1859—61 egne
Lærerindeseminarier. 1861 gaves der Kvinder
Adgang til at blive Tandlæger og Organister, og
1863—69 Adgang til Tjeneste i Post-, Telegraf-
og Jernbanevæsenet. 1862 fik de skatydende
Kvinder kommunal Valgret, men ikke
Valgbarhed; Tallet var dog kun ringe (knap 50000),
og Retten blev i mange Aar kun meget lidt
brugt. Den Ret, som 1843 var tilstaaet de
jordejende Kvinder til at deltage i Præstevalg,
udstraktes 1882 ogsaa til andre Kvinder, og 1889
gaves der dem Valgbarhed til Skoleraad og
Fattigstyre, desuden til Nævn for
Sundhedspleje og Børneforsorg. Først efter 1900 begyndte
Bestræbelserne for at skaffe Kvinderne politisk
Valgret; men medens Sverige ellers havde
været det første af de nordiske Lande til at
fremme K., blev det dog det sidste, der efter
mange Vanskeligheder 1920 gav dem den politiske
Ret og dermed Ligestilling med Mænd. 1883 tog
den første Kvinde Doktorgraden, og 1889
udnævntes den første Prof., Matematikeren Sofie
Kovalevskij. 1911 fandtes der 35 kvindelige
Læger, og 1913 kom den første Sagfører;
desuden er der nogle enkelte Docenter ved
Universiteterne.
1859—85 udgaves »Tidskrift för Hemmet«,
som det første Organ i Norden for K.; 1873
stiftedes en Forening for »gift kvinnas
eganderätt« og 1884 »Fredrika Bremer förbundet«,
som Midtpunkt for alle K.’s Bestræbelser. Fred.
Bremer havde nemlig, især ved sin Roman
»Hertha« (1856) øvet en lgn. Indflydelse til at
vække Opmærksomhed for K., som Math.
Fibiger og Pouline Worm i Danmark og Camilla
Collett i Norge (1855). — I Finland har
Udviklingen af Kvindernes Stilling saa
temmelig holdt Skridt med den i det fordums
Moderland. 1864 fik den ugifte Kvinde Myndighed
med 25 Aars Alderen, men Ret til at gifte sig
uden Forældrenes Samtykke allerede med det
21. Aar. 1868 gaves nærmere Bestemmelser om
»Boskilnad«, Ægtepagter og Hustruens Særeje;
men 1889 fik Hustruen Raadighed over sin
egen Fortjeneste samt kunde ved Ægtepagt
ogsaa sikre sig den over sin særlige Ejendom.
1878 fastsattes lige Arveret for begge Køn. 1870
indrømmedes der Kvinder Adgang til Univ.,
og der vistes megen Omhu for deres højere
Uddannelse, især ved Samskoler. 1865 fik
Kvinderne Stemmeret, men ikke Valgbarhed i
Kommunerne, 1869 ved Præstevalg og Kirkestævne,
samt 1889 Valgbarhed til Fattigstyrelser og 1893
til Skoleraad. Ved Revolutionen 1905 og den
dermed flg. ny Grl. gjordes et stort Spring i
Udviklingen, idet der tilstodes alm. Stemmeret
til Landdagen, baade for Mænd og Kvinder,
og Finland blev saaledes det første Land i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
